"(..) Spørgsmålet er, om den logiske forstand er i stand til fuldt at forstå, hvad liv er. Vores logiske tænkning formår kun at sætte begreber for kendsgerninger i række efter hinanden med tendens til den korteste forbindelse mellem punkterne. Og når man anvender dette forhold fra præmisse til følgeslutning på hændelsesforløb, får man arbejdsverdenen, det energetiske eller mekaniske verdensbillede. Det viser, hvordan processer foregår efter almene naturlove, men giver ikke svar på, hvordan tingene er opstået, skabelsens impetus (selv Newton havde brug for "Guds finger", den første impuls). Livet forløber ganske vist inden for dette tid-rum skema, men det er også noget mere. Hændelsesforløb, der udgår fra resonante punkter, skal opfylde behov, som er særlige for organismen. Organisk funktionalitet er derfor noget andet end mekaniske funktioner.
Ser man det som en nødvendighed for organiske strukturer, at funktion virker sammen med information, så forklarer det kun betingelserne for forløbet i tid og rum, men ikke hvordan det opstår, som lader sig informere. Og at forklare livets opståen med "tilfældigheder" er kun en skinmanøvre, der gør det muligt at komme uden om en metafysik. Det er en forenkling, der ikke fører frem til årsagerne til livets opståen og en universel biologisk formel.
Den logiske tankemodel tegner så at sige lige linjer for os. Også i levende processer overholdes den slags retninger, men altid varieret i en søgekurve. Markante eksempler er planterødder, stammen og et træs bladtag, som det udfolder sig og stræber mod lyset. Man finder ikke nogen lige linier, ikke nogen stiv anordning som i krystallet. Og hvad plantevæksten viser i det hvilende objekt, gælder ligeledes for dyreverdenen.
Selvfølgelig er det muligt at fremstille de enkelte afvigelser fra den lige linje fysikalsk og kemisk. Det ejendommelige ved liv er, at en bestemt retning altid holdes, uagtet sådanne afvigelser.
Her gør et trefoldigt aktivum sig gældende, som regulerer funktionerne, idet det i hvert tidsafsnit stræber efter den optimale mulighed for organismen som aktiv helhed, som samtidig stadig er i stand til at sætte sig igennem, selektionsduelig. Men selektion skal ikke kun forstås i darwinistisk forstand, at den bedst informerede og tilpassede overlever, men som et aktivum, der fører til det i kampen om tilværelsen.
For at organismen skal kunne bevares ud over det enkelte individs død, må en "kode" fastholdes, der viderebringer loven for dens opbygning via forplantningen. Det realiseres (nedlagt i de mangfoldige proteinstrukturer) som kromosomernes hemmelige skrift i reproduktion og nedarvning.
Ligeledes kan man forstå den aktive helhed ud fra et aktivum, strålekraften og stigende potens iflg. Simmels definition af liv som "tendens til at få mere liv". Denne potens fremkalder udviklinger over for den uforanderlige normerede byggelov.
Endelig betegner optimum en helhedsregulering på baggrund af modtagne informationer, et aktivum der retter sig mod den bedst mulige udfoldelse, snart fremadskridende, snart tilbagetrækkende.
Over for de aktive styringer står følgelig et trefoldigt passivum. Af økonomiske grunde indpasser de enkelte søgeretninger sig efter den almene (fysiko-kemiske) lovmæssighed, dertil svarende informationer om den aktuelle situation gives videre.
Og med tanke på den blivende gestalt (med forgreninger, knopskydning osv.) er hver enkelt del integreret efter den artsspecifikke byggelov, ikke bare i form af assimilering af stoffer der optages, men ved at de beordres til det sted, hvor det er nødvendigt for at helheden kan forblive intakt.
Endelig må den samlede husholdning (med dens veksel betinget af tilegnelse og forbrug af stoffer) forblive i harmoni i henhold til helhedens opbygning (flydende ligevægt), en harmoni som i videre forstand knytter sig til artens bevarelse i kimcellerne. (..)"
Et eksempel på en organisme, hvor opdelingen i enkeltfunktioner er særlig tydelig, er "statsgoplen", siphonophora (omtalt med tegning i Francé's bog "Bios")