Helhedskræfter
det organiske plans kategorier



Thomas Rings hypotese om væsenskræfterne støtter sig på følgende to forskeres resultater.

Embryologen Hans Driesch gennemførte et forsøg med søpindsvin, hvor han afsnørede et befrugtet æg i 1. kimstadie. Ifølge den ældre udviklingslære antog man, at delene til det kommende individ var stofligt/rumligt fordelt, så der ved afsnøring ville danne sig to halvdele. Men i stedet opstod to hele søpindsvin (det første eksempel i historien på kloning!).

Hans Driesch forestillede sig, at helhedskræfter styrer udviklingen fra befrugtet æg til færdig organisme, og han så forsøget som bevis på vitalismen - den anskuelse at livet ikke kan forklares alene ud fra fysisk-kemiske årsager, men forudsætter en speciel kraft, en liv- og formgivende final "livskraft", som han kaldte enteleki (et begreb der stammer fra Aristoteles). Men entelekien er en ideel agent, som ikke selv er materiel, og problemet opstår, hvordan ideelt kan indvirke på materielt.





Tegning af R.H. Francé (fra en ungarsk hjemmeside).



En anden forsker, biologen Raoul H. Francé, har i et værk "Bios, die Gesetze der Welt" sammenfattet sine iagttagelser og sin viden om livet i naturen, dets former og processer under grundbegreber for, hvad der er uomgængeligt nødvendigt for at et levende væsen kan frembringes og bestå. Han forstod dem som verdenslove og valgte begreberne: funktion - integration - entitet - økonomi - selektion - optimum - harmoni.

Thomas Ring skriver ..

(Astrologie ohne Aberglaube, s. 235)
Når man filtrerer astrologisk erfaring viser det sig, at de syv begreber, som Francé opstillede, er kendeord, der oversætter de syv klassiske planetsymboler til et begrebssprog. Følgelig er der ikke kun tale om tankeprodukter, en "almen biologis" sidste abstraktioner, der som bekendt fører til modsætningsfulde anskuelser. På den anden side behøver man ikke forestille sig, at "ideelt" indvirker på "materielt" og frembringer "liv" (..)

Disse verdenslove hos Francé svarer indholdsmæssigt til astrologiens syv klassiske planeter.
Solen: Entitet
Månen: Funktion
Merkur: Økonomi
Venus: Harmoni
Mars: Selektion
Jupiter: Optimum
Saturn: Integration

Thomas Ring så dem som de søgte organiske kategorier - som iflg. N. Hartmann ikke er umiddelbart tilgængelige for os. Den styrende, formskabende "livskraft" er ikke en udefra kommende ideel agens, der indvirker på materielle processer, men er noget naturen iboende. Organiske kategorier er udtryk for en autonomi i det levende. Det er ikke nødvendigt at forudsætte en enteleki.

Astrologie ohne Aberglaube, s. 235-36
Det er ikke uden grund, at vi taler om kategorier af det organiske. De astrologisk mulige udsagn rækker over flere lag. De angår både sikkelsesbygning og sygdomsdispositioner såvel som sjælelige ejendommeligheder, en dertil knyttet problematik, og den åndelige struktur. Vi har at gøre med styrende instanser, hvoraf menneskets hele fysiognomi som organisme med krop-sjæl-ånd samlet udfolder sig. I den betydning kalder vi det, der kan erfares som individuelt-konstant under de nævnte syv begreber, for væsenskræfter. De går vertikalt gennem de fire lag, som hos Nicolai Hartman er lagret over hinanden, på hvert plan med specifikke modsvar. De virker altid sammen som en helhed og er som sådan delvist disponible for os, især ved begyndelsen af udviklinger, i fundamentale valg og ved deraf følgende vendepunkter. Vi kan anse dem for at være de helhedskræfter, som Hans Driesch opdagede eksperimentelt.

Dybdepsykologien og især C. G. Jung bragte et fjerde aspekt til sagen. For ganske vist har psykologien med det sjælelige plan at gøre, men det er kropsnære processer, der ligger til grund, dens "materiale" stammer fra det organiske lag. Ubevidste somatisk forankrede livsprocesser projiceres og gøres anskuelige som drømmebilleder.

R.H. Francé fandt, uafhængigt af astrologien, frem til syv verdenslove, som var idéer, under hvilke han meningsfuldt kunne sammenfatte den uendelige variation og de utallige fremtrædelsesformer for liv i naturen, og som måtte være virksomme for at et levende væsen kunne fungere og bestå. - Hvis det kan påvises, at grundbetydningen af de indresjælelige urbilleder, arketyperne i astrologien, har nøjagtig samme indhold, så må disse være baseret på realiteter. Så har de altid været til stede ubevidst som udtryk for organiske kræfter, iklædt de psykiske spejlinger. - Tilgangen til de organiske kategorier ligger på det sjælelige plan.


Tekst fra "Astrologie ohne Aberglaube", s. 244-45



"Livsatomet"
- artikel af teoretisk biolog Claus Emmeche, hvor Hans Driesch omtales.


Anders Laubjergs hjemmeside  
Afhandling: "Tilblivelsens dialektik - En undersøgelse af den marxistiske udviklingsidés aktualitet".
Kapitel 6, hvor Hans Driesch er nævnt, belyser modsætningen mellem en mekanistisk og en vitalistisk opfattelse.


Raoul H. Francé
In Momorium: Raoul H. Francé
BTQ - Raoul-Francé



Forside  |  Forrige  |  Næste  |  Til top ]