Storkvintilen 1. oktober 2004
Søger man oplysninger om storkvintilerne 2004 på nettet, vil man kunne læse, at Jill Whitman (Canada) var blevet opmærksom på det kommende fænomen allerede i begyndelsen af 2003. Der blev udvekslet emails mellem hende og astrolog Ed Gillam, som kan ses her - menupunktet: Original GQ Correspondence
Jeg opdagede den sjældne konstellation nogle dage inde i oktober 2004. Uranus og Pluto havde stået i kvintil (72° aspekt) siden begyndelsen af september, og fra omkring 17. september gik Saturn i bikvintil (144°) til begge planeter - der manglede to punkter for at danne en femtakket stjerne.
Da jeg regnede på, hvor de to punkter ville ligge, så jeg til min forundring, at Solen/Merkur faktisk havde befundet sig i det ene af punkterne den 1. oktober, og Månen i det andet omkring kl. 12 middag. - Den 28. oktober, da Jupiter var nået frem til Solens position, og Månen igen stod i Tyren, dannede der sig den anden storkvintil 2004.
Jill Whitman nævner, at der kun findes meget lidt astrologisk litteratur om kvintilaspekter. - Jeg har kendskab til to tekster af Thomas Ring, som hermed præsenteres i oversættelse med venlig tilladelse fra Thomas Ring-Stiftung. Der er ikke tale om egentlige tydningsforslag, begge tekster er beskrivende, analyserende, men som det fremgår, havde Ring stor indsigt i disse aspekters natur og virkemåde.
- Afsnit fra Thomas Ring: Astrologische Menschenkunde, bd. 1, s. 269-272
- findes også i Jan Borregaards oversættelse: Menneskekundskab, bd. 1.
- "Quintilische Aspekte" - uddrag af artikel i Werkstattblätter (1981/II):
"Werkstattblatt" udgives af Thomas Ring-Stiftung.
Thomas Ring skriver (1956, tekst 1), at kun mere fint organiserede mennesker kan udnytte de kvintile aspekters harmoniske egenart. - Der er grund til at tro, at personlig og åndelig udvikling siden da har gjort det muligt for mange.
Lisa Jensen, april 2007