Kvintile Aspekter
Storkvintilen 1. oktober 2004 Søger man oplysninger om storkvintilerne 2004 på nettet, vil man kunne læse, at Jill Whitman (Canada) var blevet opmærksom på det kommende fænomen allerede i begyndelsen af 2003. Der blev udvekslet emails mellem hende og astrolog Ed Gillam, som kan ses her - menupunktet: Original GQ Correspondence Jeg opdagede den sjældne konstellation nogle dage inde i oktober 2004. Uranus og Pluto havde stået i kvintil (72° aspekt) siden begyndelsen af september, og fra omkring 17. september gik Saturn i bikvintil (144°) til begge planeter - der manglede to punkter for at danne en femtakket stjerne. Jill Whitman nævner, at der kun findes meget lidt astrologisk litteratur om kvintilaspekter. - Jeg har kendskab til to tekster af Thomas Ring, som hermed præsenteres i oversættelse med venlig tilladelse fra Thomas Ring-Stiftung. Der er ikke tale om egentlige tydningsforslag, begge tekster er beskrivende, analyserende, men som det fremgår, havde Ring stor indsigt i disse aspekters natur og virkemåde.
Thomas Ring skriver (1956, tekst 1), at kun mere fint organiserede mennesker kan udnytte de kvintile aspekters harmoniske egenart. - Der er grund til at tro, at personlig og åndelig udvikling siden da har gjort det muligt for mange. Lisa Jensen, april 2007 |