Under et ophold i en engelsk fangelejr under 1. Verdenskrig havde Thomas Ring - på baggrund af personlige erfaringer (flere forgæves flugtforsøg) - udformet en teori om "et kredsløb af modsætningspar, der begynder med et spontant aktivt Jeg stillet over for en Anden, et vilkårligt subjekt over for et vilkårligt objekt, hvor de samme principper altid sætter sig igennem på en måde, der skifter med person og situation". - Ifølge teorien vender alting tilbage til udgangspunktet. Alt kan reduceres til de samme principper. Alting gentager sig selv.

Efter hjemsendelsen, to år senere - da han ville undersøge astrologien og forventede at kunne afvise den efter et par stikprøver - opdagede han, at dette "kredsløb for mødet med omverdenen", som han havde udledt af egne erfaringer, havde samme indhold som den astrologiske Dyrekreds.

Fangelejrens eneste træ - et lindetræ - havde givet Thomas Ring en fortrøstning med tilbage. Han skriver: -

"Mens jeg dengang lå halvt udsultet under dette træ og funderede over den evige gentagelses kredsløb med den skrækkelige udsigtsløshed "det samme gentager sig altid", kom der i den vindstille luft noget svævende ned i spiral - træets frøkapsel med stængel og snoet førerblad. Endnu en og endnu en. Det var i sandhed forløsningen! Den cylindriske spiral bragte mig den indsigt, at: hvad der set ovenfra eller fra neden er en streng kreds [en cirkel], tillader set fra siden et op eller ned. På samme måde er det med kredsen af principper: Deres konkrete modsvar ændrer sig med det udviklingsniveau, de bliver levet på."

Når det var muligt, uafhængigt af astrologien, at erfare og tænke sig frem til de samme indhold, som ligger til grund for udsagn om dyrekredsen og husene, kunne det astrologiske fænomen ikke skyldes indflydelser fra planeter og stjerner. Forklaringen skulle søges i det skabende liv selv. - Der måtte være tale om almene principper for et levende væsens forbindelse og udveksling med omverdenen - en rækkefølge af indhold, der kommer til syne overalt, hvor noget levende står i relation til en omverden.

At enhver organisme har sin egen subjektive omverden, som det er anlagt på i sin hele organisation, blev påvist af forskeren Jakob von Uexküll.

"I dets sanseorganer (receptorer) ligger en matrice til strukturen af det, der opfattes af sanserne ("Merkwelt"), og i dets handleorganer (effektorer) strukturen af det, der beherskes praktisk virksomt ("Wirkwelt"). Disse artsspecifikke strukturer, bestemmer organismens udsnit af "verden", dens andel af den hele natur." (Menschenkunde, Bd. II.)

Uexküll skelner mellem det lukkede og det åbne system. Et organisk system er åbent, når et behov opstår, der kun kan tilfredsstilles enten ved at tilegne sig eller udelukke et faktum i omverdenen (bytte/fjende). Drejer det sig f.eks. om en sult-tilstand, lukker systemet sig først igen, når sultfølelsen tilfredsstilles gennem optagelse af næring.

Han opstiller 3 sådanne funktionskredse:

1. fjende-bytte-kredsen / fremmede organismer
2. forplantningskredsen eller reproduktionskredsen / artsfæller
3. "mediets kreds" - anorganisk substans / hele den anorganiske natur, dens stoffer og energier - ex. vand, luft (åndedrættet).

De fire områder ser Thomas Ring som en rækkefølge, et forløb, der afspejler en vækst i dimensionerne: enkeltvæsen, art, symbiose, jordskueplads. Det der hører sammen polært, stilles over for hinanden efter kriteriet: den særlige situation og den almene sammenhæng. Hver dimension er (også iflg. J. v. Uexküll) kendetegnet ved bestemte oplevelsestilstande sideløbende med bestemte reaktioner hhv. instinktive aktiviteter.

Skemaet viser den betydningssammenhæng, som "verden" opleves i.

Hver kvadrant (dimension) har del i to oplevelsestilstande, som forbinder den med de to tilstødende kvadranter. Kun med sin modsætning har den ikke nogen tilstand tilfælles.

1. - væsensegen + organisk kontaktløs (uden organisk kontakt)
2. - væsensegen + organisk kontaktbundet (med organisk kontakt)
3. - væsensfremmed + organisk kontaktbundet (med organisk kontakt)
4. - væsensfremmed + organisk kontaktløs (uden organisk kontakt)

Også mennesket bevæger sig grundlæggende inden for samme dimensioner, men vertikalt set i et "spiralkredsløb", ikke et "cirkelkredsløb".

Udviklingsforløbet rundt i kredsen kan begrundes med en tredeling af hver kvadrant som tese, antitese og syntese - i astrologien et kardinalt, et fast og et bevægeligt tegn. - Udviklingsmæssigt tilbagelagte trin, der er fastholdt i sjælens indre, danner da "antitese" til en ny impuls. Fastholdelsen påhviler de faste tegn. - Ved tredelingen af hver kvadrant fremkommer de 12 tegn.

[ Forside  |  Forrige  |  Næste  |  Til top ]