Astrologi - et komplet system

Thomas Ring
Astrologisk Menneskekundskab, bind 1, 2, 3
Oversat af Jan Borregaard
Eliasens Forlag, 1998

Anmelder: Lars S. Larsen

Nu er det en vanskelig opgave at anmelde Thomas Ring. Dette relativt store trebindsværk indeholder en masse astrologisk viden og indsigt, og da bøgerne er fremragende oversat, er dette rigelig begrundelse for at købe værket.

Thomas Ring ønsker at opbygge en helhedsforståelse. Han mener, at astrologien gennem sin opbygning er selvforklarende. Den skal ikke ud og låne andres tankegange. Den er således en uafhængig videnskab forstået på den måde, at den har sine egne forklaringsnøgler. Med en sådan indstilling bliver planeter til urkræfter, en slags arketypiske energier (væsenskræfter) og formkræfter. Zodiakkens tegn bliver også selvstændige enheder, der yderligere former planeternes udtryk. Zodiakken er for Ring også et kredsløb, der stiller sig spiralformet til rådighed, således at planeterne kan komme til udtryk på forskellige niveauer. Centralt for Ring er, at man ud fra et horoskop ikke kan vide på hvilket niveau planeterne kommer til udtryk. Derfor må man kende og møde den person, horoskopet skal tolkes for.

I tolkning af aspekter anser Ring ikke f.eks. trigoner for at være umiddelbart harmoniske. Aspektet fortæller blot, at der er en gunstig forudsætning til stede for en syntetisk integration af de to planeter. På samme måde er dynamiske aspekter (f.eks. opposition og kvadrat) vanskelige som udgangspunkt, men det er ikke umuligt at forene de to planeters principper. En sådan tolkning er en logisk følge af, at væsenskræfterne (planeterne) kan udtrykke sig på vidt forskellige niveauer. Rings betragtninger om niveauer er astrologisk set yderst givende læsning.

Lykkes det at overbevise læseren om, at astrologi er et selvstændigt system i sig selv med sine egne iboende principper? Selv er jeg ikke blevet overbevist. Ring står i stor gæld til dele af den europæiske tænkning. Faktisk står han i stor gæld til Aristoteles, hvis sammenkobling af de fire elementer (Ild, Jord, Vand, Luft) og de fire urkvaliteter (tør, fugtig, varm, kold) som Ring anvender (s. 55 bind II). Aristoteles sammenkobler disse to forskellige traditioner i græsk tænkning. Aristoteles og Platon brød med hinanden, fordi Aristoteles mente, at formen er i tingene selv, i naturen, og stammer ikke, som Platon påstod, fra en højere idéernes verden. Og som en fællesnævner for alle de tænkere, Ring nævner i de tre bind, virker det, som om at Ring søger argumenter fra dem, der afviser en metafysisk dualisme.

Ring gennemfører konsekvent disse tankegange. Zodiakken og planeterne er ikke metafysiske realiteter. De er realiteter i tingene selv, i naturen. Det er det organiske selv, der indeholder væsensenergier og formgivende kræfter. Zodiakken og planeter findes på sin vis i tingene selv. Det er her, man skal lede efter dem. Det er i denne forstand, at de er [?] eller arketypiske forekomster.

En anden lighed med Aristoteles er, at hvor denne taler om, at alt organisk liv stræber mod sin fuldkommengørelse (livets finale bestemmelse), således åbner Ring gennem det spiralformede zodiakale kredsløb også op for en stedse højere udviklingsmulighed. En udvikling der netop ikke skyldes "højere magters indgriben", men de potentialer og den vekselvirkning (dialektik), der forekommer mellem individ og væsenskræfter.

Rings skarpe iagttagelsesevne og detaljerede viden gør bøgerne anbefalelsesværdige - uanset om man kan lide hans historisk betingede udgangspunkt eller ej. Nogle steder forbedrer Ring den astrologiske beskrivelse gennem egne empiriske iagttagelser. Dette gælder især beskrivelsen af Ascendant-tegnet, de enkelte planeter og undertiden i beskrivelsen af aspekter. For grafologer er der yderligere mange oplysninger i forholdet mellem horoskopi og skriften.

De tre bind kan læses hver for sig. Læses alle tre bind skal læseren dog indstille sig på undertiden at få det samme stof præsenteret igen - dog som hovedregel ud fra nye synspunkter. Skal de tre bind fremstå som et samlet hele, burde hele værket af pædagogiske grunde omredigeres. Ved nærlæsning er det tydeligt, at bøgerne er skrevet i forskellige perioder.

Jan Borregaard og udgiveren har gjort meget ud af bøgerne og prøvet at råde bod på Rings upædagogiske sider. I sig selv er det en intellektuel kraftpræstation at oversætte Thomas Ring, og det er gjort så sproget flyder samtidig med, at Rings ordrigdom er erstattet med et klart, men mindst ligeså varieret og udtrykfuldt dansk.

Værket er yderligere forsynet med flere registre, bl.a. for anvendte fremmedord, et omfattende sagsregister (5000 ord!) og dertil en navnefortegnelse.

[ Forside  |  Næste  |  Til top ]