|
Læserbrev i Stjernerne nr. 2, maj 2000 Kommentar til boganmeldelse af Lars S. Larsen: Jeg er en af de få, der fik lov at opleve Thomas Ring, da han holdt seminar i København for mange år siden, og som har kæmpet med at læse bøgerne, inden de blev oversat til dansk. Jeg har kun læst enkelte afsnit af Jan Borregaards oversættelse, men har indtryk af, at den er glimrende. - En imponerende indsats. - Men hvorfor er de astrologiske symboler udformet så besynderligt, at man har svært ved at genkende dem? Det er en unødig komplikation, synes jeg, for værket er jo vanskeligt nok endda. Tilsyneladende har jeg forstået bøgerne noget anderledes end anmelderen. Jeg mener f.eks. at Ring bestemt ikke afviser en metafysisk dualisme, men at den tværtimod er implicit i ideen om, at udviklingsniveauet og den selvbestemmende faktor /den frie vilje ligger udenfor horoskopet. Anmelderen skriver: "Zodiakken og planeterne er ikke metafysiske realiteter. De er realiteter i tingene selv, i naturen. Det er det organiske selv, der indeholder væsensenergier og formgivende kræfter. Zodiakken og planeter findes på sin vis i tingene selv." Hvis væsensenergierne, de formgivende kræfter og zodiakken findes i tingene selv, dvs. ER mennesket - hvordan kan man så tale om "en vekselvirkning (dialektik) mellem individ og væsenskræfter"? - som anmelderen skriver andetsteds. For hvor er så individet? - det egentlige menneske, som har fri vilje og udviklingsmulighed. - Altså dog en dualisme. Og det spiralformede zodiakale kredsløb må dog være en metafysisk idé - selvom det måske symbolsk udtrykker sig i Solen/solsystemets bevægelse gennem rummet. Jeg kan heller ikke helt følge anmelderen, når han på den ene side skriver, at "Den (astrologien) skal ikke ud og låne andres tankegange." - men andetsteds skriver, at det virker som om "Ring søger argumenter fra dem, der afviser en metafysisk dualisme." Thomas Ring anvender jo i høj grad "andres tankegange" og lægger ikke skjul på det. Tværtimod. Hvis nemlig væsensenergierne og zodiakken er i tingene selv, skulle man forvente, at forskere og videnskabsfolk har opdaget det. - Og det har de da også! - Jeg har selv været vidt omkring i diverse videnskabelige værker, som er nævnt i Rings bøger, for at opleve det ved selvsyn. - En østrigsk biolog, der har fundet frem til syv begreber for "livslove", som fungerer overalt i naturen (de syv planeter til og med Saturn) - begreber, som Ring direkte anvender - og en filosof, der tænker sig verden inddelt i lag: materielt, organisk, sjæleligt, åndeligt - som de fire elementer: jord, ild, vand og luft. - Flere år inden Ring fik kendskab til astrologi, havde han på baggrund af personlige erfaringer tænkt sig frem til det, der viste sig at være en model af Dyrekredsen. - Noget han kun kunne gøre, fordi den er "i tingene selv". Hvorfor Platon eller Aristoteles? - Jeg synes, Thomas Rings astrologi er både/og. Lisa Jensen |