|
Månedsbladet Stjernerne, nr. 2, maj 2000 Kære Lisa Jensen Nu er det ofte svært at anmelde, især en som Thomas Ring, hvis værker som du selv skriver er vanskelige. Og måske har jeg taget fejl af nogle ting. Jeg er helt enig med dig i, at Ring låner andres tankegange. Jeg tror dog ikke, at andre forskere og videnskabsfolk har opdaget væsensenergier af zodiakken i tingene selv - som du skriver. Det har jeg aldrig hørt om. Astrologi står uden bevis af nogen som helst art fra de etablerede videnskaber. Den tropiske zodiak er kun et målesystem, ikke aktuelle eller ontologiske realiteter. Der er ikke nogen Løve derude eller en Skorpion etc. Derfor kan Ring jo netop så sige, at zodiakken er indre principper i tingene selv, men ikke ydre ontologiske realiteter. Men at videnskaben skulle have opdaget disse eller analoge principper - og kastet æren på astrologien, har jeg stadig aldrig hørt om. At Ring mener, at det burde være såden, er en anden sag. Du har ret i, at den frie vilje ligger udenfor horoskopet ifølge Ring. Det er der flere faktorer, der gør, bl.a. udviklingsniveauet. Derfor taler Ring om udsagnets (de astrologiske faktorer) grænse. Man må således møde den person man laver et horoskop for. Dette har dog ikke noget med en metafysisk dualisme at gøre. Horoskopet eller de formgivende kræfter inklusiv zodiakken ER netop ikke mennesket. Mennesket er noget "mere", men dette "mere" stammer ikke fra en metafysisk verden. Den frie vilje, moral, skæbne og etik er faktorer, der ifølge Ring er afhængige af, hvordan mennesket arbejder med sig selv, eller forholder sig til sig selv. Vi mennesker kan forholde os til os selv, arbejde med bevidsthed, moralske dimensioner etc., men det har intet med metafysisk dualisme at gøre. At mennesket har en fri vilje og en bevidsthed om tingene, om omverdenen, om sig selv etc. behøver ikke at cementere sig i en metafysisk dualisme. En biolog eller psykolog, der ikke tror på noget "højere" vil også sige, at vi mennesker har en bevidsthed, hvis kvaliteter og indhold bl.a. er afhængige af, hvordan vi arbejder med os selv. Individ, bevidsthed, vilje er derfor et sindrigt produkt af organiske størrelser plus den måde, vi arbejder med dette på. Metafysisk dualisme svarer ofte til antagelsen af en antropologisk dualisme. Det sidste er, at et menneskets bevidsthed i sidste instans ikke er et produkt af biologi, kemi, hjerneprocesser etc., men skyldes en udødelig sjæl, eller bevidsthed, der kommer udefra til mennesket i f.eks. fødselsøjeblikket eller koncptionsøjeblikket. Tror man på en metafysisk dualisme, må man også indføre en "højere verden", en transcendent eksisterende verden, hvorfra sjælen kommer. Ring arbejder ikke med metafysiske realiteter. Det er ikke noget han skriver om. Rings grundlag er, som jeg læser det, at han ikke vil ind i metafysiske realiteter. Han tror jo f.eks. heller ikke på skæbnen (= noget udefra kommende). Jeg kan ikke læse ham på andre måder. Hvis Ring har det som Platon, dvs. at han tror på de højere idéers verden og på en ånden eller sjælen, der stiger ned i materien, er det noget han holder for sig selv. Det er ikke noget, han skriver om. Du skriver til sidst: Hvorfor Platon eller Aristoteles - jeg synes, at Thomas Rings astrologi er både/og. Nu nævner Ring jo klart og tydeligt Aristoteles i sine værker og laver modeller over noget af hans arbejde. Ring nævner jo ikke Platon, og når Ring alligevel er så langt tilbage i filosofien, kunne han jo have gjort det. Dit spørgsmål er faktisk meget interessant, men for at finde en art syntese på to lignende tangegange, som Aristoteles og Platon står for, skal vi nok til buddhismen. Ifølge buddhismen er mennesket en psyko-fysisk organisme. Det fysiske og psykiske hænger sammen, det er så at sige to sider af samme sag. Alligevel tror buddhismen jo også på noget transcendent (Nirvana) og på reinkarnation, så sindet er mere end blot materie. Om Ring eventuelt har udtrykt sympati for buddhismen, ved jeg ikke noget om. For øvrigt forudsætter læren om det spiralformede zodiakale kredsløb ikke eksistensen af en metafysisk verden - som du skriver. Darwin mente jo også, at der sker en udvikling eller evolution, en tanke Artistoteles åbnede op for, ved at han hævdede, at en organisme stræber efter sin fuldkommengørelse. Du bør også tænke over, hvorfor f.eks. Ring og Ebertin (Kosmobiologi) uden problemer overlever nazismen. Ingen af de to kom i koncentrationslejre, mens andre gjorde. Hvorfor? Fordi Ring og Ebertin begge arbejder på et biologisk grundlag. Ring skriver i 1938, tror jeg det var, en bog om at overvinde skæbnen ved hjælp af astrologi. Ring afviser skæbnebegrebet ganske tydeligt. Han taler om vilje, og netop ikke om en metafysik. Således var Rings grundindstilling ikke en torn i øjet på nazisternes officielle ideologi. Astrologi er indre principper, ikke ydre ontologiske realiteter. Lars S. Larsen
|