Og hvad er det så egentlig, vi skal tale om? Jeg har jo påtaget mig at give Dem et begreb om den reviderede astrologi på nogle få dage. Når der er tale om astrologi, tænker folk jo som regel på stjerner og deres indflydelse på mennesker - en opfattelse der er vanskelig at ændre. Og selvom jeg hører, at de fleste her har læst mine bøger, må vi alligevel starte ved disse gamle tankevaner. - Vi taler egentlig ikke om stjerner her, men om mennesker. .. Og for med det samme at komme ind på elementerne (det der jo i musik er noderne, ikke? .. ) - så har vi kræfter i os, altså væsenskræfter - og det er kræfter, som alle har.

Alle har overbevisningen om eget værd (forhåbentlig ..) og endnu mere: noget vi er til for, noget der gør det værd for os at leve, som er os værdigt. Vi har en grænse, beskyttelsen af det, der er helligt for os. Vi har aktivitet. Vi har evnen til passivt at optage i os, for at komme i harmoni, for at udligne, osv. - Det er altså kræfter, som alle har. Kun det, konstellationen viser: måden - altså hvordan det kommer til udtryk, og hvordan det er bygget ind .. det som udgør en individualitet - det er forskelligt ved os. Og det er nemlig meget vigtigt for i det hele taget at forstå, hvad det drejer sig om her. Det er en ny opfattelse af mennesket, som vi hermed skaber. Individualitet opfatter vi som så at sige et udsnit af det, alle mennesker har - indlejret forskelligt.

F.eks. har alle mennesker aktivitet, det har vi alle - men hos den enkelte er det anderledes indbygget. Hos en ligger det måske helt i det skjulte, ved rodbunden (jeg går jo ud fra, at De allerede kender lidt til elementerne, det ville så svare til en placering ved den nedre meridian). - Eller en anden retter det udad. Det får så det mere kampglade præg .. (hvad der f.eks. er tilfældet hos mig). Og deraf kan De med det samme se, at vi egentlig ikke taler om virkninger fra planeterne. Denne Mars derude, planeten, har naturligvis ikke lavet min næse og mine ører og min skikkelse osv. .. eller for den sags skyld min noget turbulente skæbne med læsioner osv. - men derimod er det noget i mig. Og De kan fra starten have den grundindstilling til det, vi taler om, at det er noget, som livet former ud af sig. Livet begiver sig ved frembringelsen af individet ind i den omgivende orden.

Hvis vi nu f.eks. bliver ved Mars. - Hos min far har vi Mars ved Ascendanten, altså opstigende. Hos mig kulminerer den oppe ved middagslinien. Hos en af mine sønner: ved Descendanten, og hos et barnebarn: nede, ved den nedre meridian. Hvis De foretager en sandsynlighedsberegning .. jeg mener, der er matematikere til stede - så vil det vise sig at være meget ikke-tilfældigt, at placeringen i fire generationer efter hinanden forskydes med en fjerdedel kreds. Det betyder altså, at vi her har at gøre med en familie, som .. lad os sige, er noget "marsisk" stemt - og det gælder for øvrigt også forfædrene .. i middelalderen var det en smedekaste, der fremstillede disse ringbrynjer .. - Og denne marsisk stemte familie bygger sig nu ind på denne særlige måde. Forstår De? Det er altså noget, vi har som levende væsener, i vores substans - det indordner sig i overensstemmelse med denne substans. Og Mars derude, planeten, den er jo kun et symbol, et kendetegn - og som et sådant indsætter vi den i horoskopet.

Forstår De?, det er uhyre vigtigt at skelne her, fordi vi nemlig med denne tænkemåde gør os fri af fatalisme. Hvis der havde været tale om planetvirkninger, måtte jeg altså være særlig aggressiv osv. - Nå ja! der var naturligvis en tid i ungdommen med hidsighed .. hvor jeg smækkede med dørene, og der er også enkelte gange røget et glas mod væggen - men siden har man så lært, at det jo egentlig er Mars, dvs. selve motivet: kamp. - Man har brug for en sag at kæmpe for - så at sige en vej, ingen anden er gået .. for kun det tiltrækker naturligvis. - Eller man .. ja, giver det ud i sportslige aktiviteter .. det var så bestigning af bjerge osv. Man må altså lære at anvende denne kraft, som man er født med, som man har kulminerende eller på anden vis betonet. Og hvad der er meget vigtigt: - Idet man anvender denne kraft, kan man bringe den op på et andet niveau, en anden udviklingshøjde. - Det gælder for alle væsenskræfterne.

Ja, hvis vi igen skal tage usandsynlighederne forfængeligt .. det drejer sig altså om forholdet mellem Mars og Uranus. - Hos min far står de i en vinkel på 120 grader - det gør de også hos mig. - Hos min søn står Mars og Uranus i konjunktion - og hos et barnebarn i opposition. - Og hvad det erhvervsmæssige angår, var min far ingeniør og opfinder .. nå ja! jeg mener jo også, jeg er en smule opfindsom, ikke? Min søn, som så også .. ja fra fødslen af er aggressivt udadvendt - her rettet mod Du'et, Mars ved Descendanten. - Han har en byggelegeplads i Stuttgart (jeg ved ikke, om det er et kendt begreb for Dem - en "eventyrlegeplads"), dvs. han har at gøre med aggressive børn - børn fra de laveste samfundslag, som går løs på ham. Og derved lærer han så ikke at gengælde aggressioner, men at forholde sig rolig. Han lærer at undlade at handle, ikke sandt? - det er også en af formerne for omsætning af denne Mars-energi. Og mit barnebarn er mediciner og har især evner for kirurgi .. Altså forstår De? - alt sammen er "modsvar" for Mars, men disse modsvar er meget forskellige.

Og for med det samme at komme ind på et hovedtema: frihed og tvang. - Vi betragter dem som korrelatbegreber, dvs. begreber, hvor det ene ikke lader sig tænke uden det andet. Friheden består i, at jeg .. altså først og fremmest accepterer min skæbne, dvs. det tvangsmønster jeg er født ind i - og så ud fra det .. fra dette grundrids, denne struktur, som jeg befinder mig i - kan jeg hæve niveauet, vælge et andet modsvar. - Jeg mener, det gør en forskel, om jeg straks farer op i raseri over alting .. (.. det er for øvrigt godt, hvis De har sådanne anlæg ..) Hvis man slår op i ephemeriden, og man kan se, at i dag skulle der egentlig ske noget! Man er allerede ophidset, når man står op - det andet kommer helt sikkert udefra .. - Hvis De så opdager: aha! det er jo dig selv! Og man stiller sig selv spørgsmålet: hvem har ret? - Jeg eller Jeg?! - Det egentlige Jeg, som styrer kræfterne, som har dem i tømme -- eller det Jeg der tvangsmæssigt ytrer sig aggressivt på den og den måde ..

Ja altså dette til indledning .. Men jeg vil bede Dem om .. Det er jo blevet sådan skik og brug, at der skal stå en her .. og det er så mig, klokkefåret - og De sidder der og lytter. Det ønsker jeg netop ikke! - men derimod et tænkende kollektiv. Forstår De? - Så hvis der falder Dem spørgsmål ind - og det gør der sikkert - må De endelig straks komme frem med dem, og uden at være genert .. altså uden at være genert overfor hinanden - er det klart, hvad jeg mener? - altså uden hæmning. - For jeg kan jo ikke gøre andet end så at sige forløse de tanker, De selv har .. noget lignende som Sokrates, der jo opfattede sig selv som fødselshjælper så at sige. - Altså forløse noget, De selv tænker, og måske kritisere det eller korrigere det en smule. - Men det er altså bedre, at De siger noget, end at De beholder det for Dem selv, så det ligger ufordøjet og måske giver anledning til misforståelser.