Thomas Ring: Grundkursus - Om regulation

Om regulation (Merkur og Jupiter)

Ja angående regulation, reguleringen af vores tilværelse. - De er jo alle sammen kommet herhen, om til fods eller i bil eller med toget eller på anden vis, ikke? - Hvordan gør De det? - Ja, det styres heroppefra, ikke? Altså vores bevidsthed dirigerer os uden videre, eller vores bevidsthed informerer os. Der er altså tale om en regulativ virksomhed ved bevidstheden. Informationen hører også med, og det er det merkuriske. - Informationen, og svaret på informationen.

Men lad os forestille os et eller andet - at der pludselig blev meget varmt herinde. Hvad ville De så gøre? - Sandsynligvis rejse Dem og gå udenfor, hvor der er køligere. Det vil sige, De modtager en information udefra, og De sender de tilsvarende befalinger, de motoriske befalinger om at gøre det og det - altså gå udenfor, eller lignende.

Nu har det en tendens til at stige i hastighed. - Hvis De f.eks. kører bil, så kender De det berømte reaktionssekund, ikke? - De kører der i kø, og foran punkterer det ene dæk! - Nå! hvad gør De så? - Hvis dette her, hvis regulationen ikke fungerer, så ser De hen mod forhjulet: "Du gode Gud! - punkteret!" - og så er De allerede kørt op i den forankørende bil! - Men hvis regulationen fungerer, så lynhurtigt! drejer De rattet, uden De når at blive bevidst om, hvad der er sket. - Altså tendensen til hurtig reaktion hører til her.

Ja, f.eks. åndsnærværelse - kender De fægtning eller boksning, hvor man skal reagere lynhurtigt, hvor man allerede ser i den andens blik, hvad han har for - eller ud fra noget udefinerbart .. De kender de japanske sværvægtsbrydere .. ud fra noget slet ikke definerbart ved De det, og foretager den rigtige modbevægelse. I sidste ende sker det uden bevidsthed. Dvs. det er egentlig ikke bevidstheden, det kommer an på her - heller ikke i det merkuriske - men .. ja, Freud kalder det "afkortet handling" - tænkning er en afkortet handling. I givet fald bevæger vi os hurtigere med tanken, og des mere intensivt reagerer vi.

Ja, og hvad har så Jupiter med regulationen at gøre? - Tænk på det meningssøgende. Hvis jeg regulerer mit liv som helhed mod noget, som jeg som helt menneske kan gå ind for, eller som udgør mit optimum - så træder dette jupiteragtige til. Så kan jeg i givet fald gøre noget, som set herfra (Merkur) - fra det rent logiske - er fuldstændig vanvittigt.

De har f.eks. fået et tilbud - om en vidunderlig månedsindtægt, som går langt ud over, hvad De er vant til. Men De er klar over .. så må jeg gøre noget, som forekommer mig uværdigt, og det vil jeg ikke. - Det er imod vores væsen. Det strider imod, hvad jeg finder meningsfuldt. Altså accepterer jeg ikke tilbudet. - Ja, så har vi modsætningen: hensigt og mening. - Det ville være hensigtsmæssigt, at tage imod det tilbud - merkurisk, ikke? Men det er uden .. eller strider imod meningen for mig. - Og dermed har De f.eks. tydningen nu, hvis de to er i opposition. Så modsiger hensigt og mening hinanden. Så kan man så og så ofte i livet komme ud for, at man stilles overfor denne konflikt.

Er der andre spørgsmål? - Ja?

PN: Det er kun .. Når De taler om regulation, så er det i grunden meget beslægtet med harmoni, fordi Venus er en regulerende faktor i ... "
TR: Ja! - ja!
PN: Kan man ikke sige, at Mars/Venus er en indre korrespondens til ... ?"

TR: Aha!, ja ja, det er godt, det bliver nævnt. Man må relatere det til den modsatte kraft. Altså harmoni er her svaret på det marsiske, på denne selektion - eller lad os sige: udligningen, den udlignende regulation er svaret på et stød udefra.


Udlignende regulation: Venus

Hvis jeg f.eks. giver en af Dem et stød mellem ribbenene, og De begynder at svaje - så vil De instinktivt gøre modbevægelsen, ikke? Det er altså vores udlignende funktion i det kropslige. - Eller har De engang oplevet et jordskælv? (jeg ved ikke, om det overhovedet forekommer her.) - Men De ved, så bevæger det sig pludselig sådan! - og De gør straks modbevægelsen .. (Nej, det sker kun for Dem, hvis De får en tagsten i hovedet, ikke?) - Men hvad der er nærliggende her: De har sikkert oplevet at være på et skib i stærk søgang. Og mennesker, som bliver søsyge, kan netop ikke udligne det. - Det skal altså ikke søges her blandt disse to faktorer (Jupiter og Merkur), men her: (Venus). Meget Venus-betonede mennesker vil i givet fald lettere kunne udligne det end f.eks. Saturn-betonede mennesker, som er noget mere stive. - Ikke? man spadserer rundt på skibet og føler sig hjemmevant .. man har fast grund under fødderne, og ...

Jeg sejlede engang på Skagerak - og jeg må sige, jeg blev noget omtumlet - det gyngede allerede temmelig kraftigt. - Nu er det naturligvis forskelligt, hvordan man reagerer. - Jeg delte kahyt med en ungarer, og som De ved, tåler den ungarske nationalkarakter ikke nogen svaghed. Og manden, han .. Åh-h! - det var så frygteligt .. han hang næsten hele natten med hovedet ud gennem koøjet og fodrede fiskene, og han stønnede og stønnede. - Og om morgenen sagde han: "Ja i går var jeg næsten ved at få en søsyge." ... Der har De den ungarske stolthed!

Men, ikke sandt? - Dette her, denne art regulation, den træder i funktion, når der kommer et anstød til uligevægt. Når jeg skal udligne noget. Det er nemlig meget vigtigt.

Altså hvis jeg - nå ja!, De kender såkaldte skæbneslag, rystelser, ikke sandt? Der sker mig et eller andet. Hele min økonomiske eller anden ligevægt bliver bragt i fare. - Måden jeg udligner det på, og virkningen af overraskelsen, det er noget, som hører til her - ikke? det er harmoniseringen (Venus) - og det er noget andet end hernede, regulationen, som altså fuldbyrdes i bevidsthed om situationen.

PN: .. og udspringer af ens egen aktivitet .. ?

TR: Ja ja! - ja f.eks. altså .. Ja, lad os sige .. Ja vi havde et bankkrak - en af mine bekendte mistede 400.000 Mark i Herstatter Bank, dvs. fra den ene dag til den anden. - Nu er det to ting, om man nu i sin bevidsthed siger til sig selv: "Nå ja! - sket er sket! Det kommer ikke an på det! Nu begynder jeg på et eller andet! og arbejder .." osv., ikke? Det kan man sige til sig selv i sin bevidsthed. Men mennesket er alligevel ikke i ligevægt, for det er netop dette venusagtige, at kunne udligne.

Eller som vi oplevede det under .. i disse nætter med bombe-angreb, at folk, hvis hus var blevet bombet, sagde: "Åh Gud ske lov! Nu slap jeg af med det!" .. hele denne arv efter bedstemoderen osv. ikke? - "Alle disse møbler, jeg var aldrig sluppet af med dem! Jeg har aldrig i mit liv kunnet fordrage dem! Og nu! med et slag er jeg fri!" - De dansede af glæde! - Ja, men der var andre, der ikke gjorde. Andre fik et kompleks og kom ikke over det hele resten af deres liv.

Ja nu må jeg overlade Dem til Deres mavers kalden. Da vi ikke er statsgopler, må vi hver især selv sørge for det. - Ja?

LB: Ja, inden vi begiver os ud i det grænseløse, må vi fylde vore maver.

TR: Netop! ja.