De transsaturniske planeter

Ja, og nu går det jo videre, solsystemet, dvs. her kommer Uranus .. og Neptun .. og Pluto.

Nu er der et mærkeligt forhold ... (Jeg vil lige indskyde, at det kun bliver en kort gennemgang. De kan sikkert forestille Dem, at når man har skrevet en bog, er der flere tal med - men så man er jo også længere om det ..) - Nu kommer så et mærkeligt forhold:

Merkur står nu direkte ved Solen, ved kernen. Vi kan også sige i praksis, at Logos aldrig fjerner sig helt fra centrum, Merkur er altid nær Solen - og Eros heller ikke.

Ja og nu kommer vi til de transsaturniske planeter. - Og vi kan sige, at Uranus forholder sig til hele systemet .. til og med Saturn, ikke?, det system der består af de ubetinget nødvendige kræfter .. forholder sig til hele systemet, som Merkur forholder sig til helhedens kerne (Solen). - Og endvidere, at Neptun forholder sig til hele systemet, som Venus til kernen. - Og deraf altså et bestemt forhold, som vi betegner de "højere oktavers" forhold.

I et sådant oktavforhold står Merkur til Uranus - og Venus til Neptun - mens det for Pluto er usikkert, men lad os foreløbig sige altså Mars til Pluto.

Jeg tegner det sådan. Hvis De kommer til London, vil De se, at det er symbolet for undergrundsbanen og busserne osv. Men det har det altså ikke noget at gøre med .. Ellers vil De nemlig i den astrologiske litteratur finde sådan helt fantastiske symboler for disse planeter, for Uranus og Neptun og også Pluto. Og det hænger sammen med astrologernes tendens til straks at ville opsøge noget sensationelt. Der findes folk, som når de ser et horoskop, straks lægger mærke til: "Aha! Pluto og Neptun er placeret der .." - altså de begynder med dem! - Nå ja!

Merkur til Uranus

Hvordan skal man nu tænke sig dette oktavforhold? - To former for åndelighed: forstand og intuition. - Ja, og hvad er intuition? Nu beder jeg Dem om en definition. Hvad er det? ...

PN: Man kan vel sige, det er umiddelbart at nå frem til noget, som nås middelbart gennem Merkur."

TR: Aha! ja - ja, altså det er i hvert fald ikke det som ... Jeg spørger nemlig, fordi man sådan i det almindelige liv siger .. "ja, jeg har den og den intuition!" - og "det kommer sådan til mig!", ikke? - Ja, men det kan også komme, fordi man har spist sauerkraut, eller et eller andet! Forstår De? - Ud fra en eller anden stemning har man den og den indgivelse. - Det er ikke nogen intuition! - Derimod er intuition .. det kommer af intueri: at skue ind i - det er altså .. man kunne sige: at skue en tings væsen. - Altså den åndelige definition af et faktum, som man slet ikke kunne nå frem til merkurisk, altså forstandsmæssigt.

Intuition

Jeg vil igen komme med et eksempel. - Når jeg giver Dem eksempler fra krigene, må De jo ikke tro, at det er fordi jeg har en forkærlighed for krige. Men det er fordi, de oplevelser man har der, kan illustrere ting særlig drastisk.

Det er en oplevelse fra Karpaterne. - Kan De forestille Dem, en 8 timers march, og med 60 pund på ryggen!, og så på et bjerg - dalbund: 600 m, og bjerghøjde: 1600 m - at man der .. og i 8 dage har man sultet .. at man der, tror jeg nok, er noget .. hvad man i Amerika kalder "groggy", ikke? Man er altså temmelig færdig.

Og det forholder sig sådan: Vi befinder os i den "døde vinkel" og er ved at åbne nødrationerne. - "Død vinkel" vil sige: Der er et bjerg - og der er det fjendtlige artilleri; de kan kun skyde derover - her kan de ikke nå os. - Og vi er ved at åbne nødrationerne - og det er altså det sidste .. den sidste reserve i en dåse, ikke? - når man er udsultet. - Det vil sige, det er det øjeblik, hvor soldaten kaster sig ned og er helt optaget af at åbne sin dåse.

Det gjorde jeg naturligvis også. Jeg sad på en træstamme - er ved at åbne dåsen. - Mens jeg er ved det - jeg er ikke nået helt rundt - er der noget der får mig til at løbe væk - jeg ved ikke selv hvorfor. - Men jeg må løbe afsted i en bestemt retning - og knap er jeg nået 30 skridt væk, så slår der en granat ned her!

Det vil sige: russerne har i mellemtiden omdirigeret artilleriet - det er ikke mere den døde vinkel - og .. altså ud fra mange oplevelser har jeg erkendt, at det må være en forudanelse om dette punkt .. denne forudanelse melder sig - river mig væk, uden at jeg bliver bevidst om det - og granaten slår ned!

Og det er en ægte intuition - forstår De? En viden, som der slet ikke er nogen empiriske holdepunkter for, og hvor .. altså det, man har i hovedet, kunne føre til noget helt forkert.

For et par år siden, for 3 år siden tog jeg sammen med mine ældste sønner - hvis mor omkom i en fangelejr - til Frankrig. Den yngste havde haft sådan et psykisk kompleks. Han måtte se det sted, hvor hans mor døde og hans far næsten var sultet ihjel.

Og da vi var på vej tilbage .. det havde regnet overalt .. men der i Frankrig var det vidunderligt vejr. - Og på tilbagevejen, ved Annecy, kort før Genf: skybrud! Pludselig styrtede det ned!

Ved en landsby, på et hjørne, så jeg straks .. - det var den ældste, der kørte vognen - "Hold lige ind her! Jeg skal købe noget!"- "Hvad vil du dog det for .." han protesterede .. "du kan jo ligeså godt springe i vandet," osv. - Nej, jeg måtte! .. altså jeg skulle købe noget der! - Og den yngste gik så med.

Og næppe var vi kommet ind, før der kører politivogne forbi, med skilte: "Accident! Accident!" - Og så købte jeg et eller andet - jeg vidste slet ikke hvad .. noget tilfældigt .. sådan en ost indpakket i avispapir. Først da jeg så det, kom jeg på at købe det.

Og den ældste, som er ansat i Det Demoskopiske Institut, som statistiker - han regner så ud .. (han skal altid regne, ikke?) - han regner altså ud, og finder på kortet, hvor vi ville være nået til, med den hastighed. - Og det viser sig så, at det netop er det sted .. Det var en himmelfart! .. Tyskerne kører efter hovedet: forkørselsret! - franskmænd kører anderledes. Kort og godt: 6 biler er stødt sammen. En bil på tværs. Ikke? Der ligger døde overalt .. altså stor tumult. - Nøjagtig derhen ville vi være nået!

Forstår De? Igen er det en form, som intuitionen melder sig i - i noget, som er helt alogisk, ikke? Forstår De? - Altså det logiske har vi her: (Merkur), Logos, ikke? - Noget der ligger helt uden for al beregning. - Jeg ved slet ikke, hvad jeg vil købe, og hvorfor, og hvordan, og hvad. - Her: (Uranus) - det driver mig til det.

Altså disse spontane handlinger eller befalinger, som man får, og som senere - man erfarer det altid først senere, ikke? - som senere viser sig at være rigtige, eller .. sagt på den måde .. - det er intuition.

Merkur er en art punkt-for-punkt-logik. Præmisse til følgeslutning. Den logiske kæde går i lige linier ud fra Merkur. - Dette her (Uranus) er de springende punkters logik. Man springer straks ind i det akutte punkt, enten med bevidstheden eller med en handling. I hvert fald er det .. altså en fuldstændig anden art tænkning. - Men et kendetegn - det kan De erfare hos Dem selv - er evidensoplevelsen, ikke? - den umiddelbare vished. - Når De er noget øvet, så ved De nøjagtig, hvad der er en ægte intuition, eller hvad der kun er et resultat af en eller anden stemning.

Neptun til Venus

Nu dette her forhold .. - er det klart? .. ikke sandt? .. - forholdet Neptun til Venus. Det angår i høj grad musikere. Det er nemlig .. hvis vi her i Venus har harmoni-elementet, så er det harmonien inden for det empirisk håndgribelige eller .. lad os sige: organismen selv - ligevægten. - Men hvis De har et nodeark foran Dem .. altså ifølge harmonilæren stemmer det hele - men det mangler atmosfære! - Det er nemlig dette her: (Neptun) - det egentlig .. ja, det egentlig musikalske, eller egentlig .. ja det er .. for at være mere nøjagtig .. noget der befinder sig hinsides empirien. Den universelle harmoni. Det man før i tiden forstod ved "sfærernes harmoni", eller som Kepler har beregnet - planetbanernes forhold til .. altså til musikalske svingninger, ikke? - til tonesvingninger. Ja, det .. altså det er det neptuniske, som vi .. - og nu kommer vi nemlig til forskellene i korrespondenser.

Forskelle i modsvar

Hvis vi udviklingsmæssigt ikke er så vidt, oplever vi det uraniske som kortslutning, som forvirret aktion. - Så finder man her de mest forvirrede hoveder eller .. nå ja! .. særlinge.

Ja, vi havde en i Graz. - Han byggede hele Kölner Domkirken op af tændstikker .. hvad kalder De det? .. (NN: "Tændstikker.") ja! .. - i kæmpestørrelse. Forstår De? - altså denne helt forrykte idé! - Nå ja! og sådan findes der mange .. Eller de mange som har opfundet perpetuum mobile. Dem findes der sikkert også et antal af her i København. - Altså man tror at have fundet noget, som der i virkeligheden slet ikke er hold i. - Det er naturligvis også alogisk, men det er af den grund ikke nødvendigvis sandt. - Intuitionen er sand, den ægte, men .. - altså her disse forvirrede hoveder ..

Ja - eller forholdet: evolution til revolution, det er det ægte forhold. - Revolution betyder netop, at man ombygger f.eks. en statsorganisme på en sådan måde, at den kan fortsætte under nye synspunkter. - Men hvis det ikke er så gennemtænkt, så har vi rebellen. Ikke?

Som vi f.eks. oplevede det i Frankfurt der for 4 år siden, da vi havde disse studenteroprør. - Vi er midt i en samtale, og så siger han: "Ja! nu må jeg afsted! Jeg skal til demonstration!" Og min kone spørger: "Ja hvad drejer det sig om .. hvad demonstrerer man imod, eller ..?" -"Det er ganske ligegyldigt! Det kommer kun an på protest!" - Ja det er altså den falske Uranus, ikke?, der nøjes man med at protestere; man er kun rebel. Men man forestiller sig ikke, hvordan det f.eks. vil være efter en omvæltning.

Neptun - det grænseoverskridende

Og her, i denne forbindelse (Neptun) - hvis man ikke har det tilsvarende udviklingsniveau, så kommer der et element frem her, nemlig: beruselsen. - Der er jo mange i dag der mener, at LSD eller Hash kan erstatte det, som er det egentlig neptuniske.

Det er altså .. som jeg sagde Dem: den universelle harmoni, eller sfærernes harmoni. - Eller, i forholdet til empirien er det den transcendente oplevelse, det visionære.

Hvis man har det ægte, så er det den clairvoyante oplevelse - den nøjagtige indføling. Forøvrigt er jo ordet "clairvoyant" misvisende. Jeg ved ikke, om De allerede har haft sådanne oplevelser. Det er ikke som i biografen, at noget udspiller sig - det er mere en anen, som former sig til billeder, ikke? Det er som .. - Eller som en drøm, ikke? Man må først gøre det fatteligt.

Der findes naturligvis de rutinerede, altså clairvoyante af profession, som så .. der findes forskellige begavelser .. egnet til bestemte ting.

Men i den dissonante form er det beruselsen. - Hvis jeg ophæver den empiriske verden .. Nå ja! det kan gøres billigt, ikke?, f.eks. også med 6 flasker øl. - Men hvis jeg ophæver den empiriske verden, så oplever jeg ikke af den grund den universelle sammenhæng, vel? -- dette at blænde ned, at blænde ned for den normale verden. - Det er for øvrigt en af forklaringerne på alkoholisme, ikke? - Jeg ophæver verdenen med mine normale sorger, og dermed mener jeg at være hensat til en anden sfære.

Pluto - fortættet energi

Nu kommer vi til dette forhold - men det skal tages med forbehold. Pluto er jo den sidst opdagede. - Fra Mars til Pluto kan vi sige, at det (Mars) er den normale energi, som vi anvender på mål og altså får afløb for i den normale verden - og det (Pluto) er en fortættet energi.

"Überwertige" energi betyder naturligvis ikke overskud af energi, men - ja De kender det sikkert alle, at man ønsker at gøre noget, men man ved ikke, hvad! - det er det motivløse. -Vi kan ikke bringe det på normale motiver - og i det hele taget ikke få det anbragt i den normale verden. Men vi må gøre noget!

Også i dette tilfælde findes der naturligvis dissonante ytringsformer. - F.eks. hos en klient. Det forholdt sig sådan: Han og hans bror havde arvet en virksomhed. Den yngre bror var dygtigere, bedre i stand til at tilpasse sig, og faren plejede altid at sige: "Du er den mest fornuftige, du overtager firmaet." Og den anden, med sine latente talenter, han kunne ikke hævde sig. - Desuden havde han giftet sig med datteren til en berømt filosof. - Og da hun nu netop var datter af denne filosof, mente hun også, hun var den klogeste - og hun belærte ham hele tiden om, at han også var åndeligt mindreværdig.

Men nu havde han denne Pluto, og for øvrigt også konjunktion Solen. Og hvad brugte han dem til? - En nat gik han hjemme sådan rundt i trance gennem lejligheden med en økse og hakkede møblerne i stykker! - Kan De forstå det? - Dvs. der er noget der udlader sig, som altså naturligvis ikke passer ind i den normale verden med dens handlingsmål - spændingen over for hans bror, som var den der ledede forretningsforetagendet, og som altid havde sagt: "Ja du forstår dig jo ikke på det .." - og over for hustruen, som altid belærte ham om "Du er åndeligt mindreværdig. Min far .." osv. ikke? - Altså over for dem havde en spænding udløst sig, som altså netop er denne fortættede energi.

Det er for øvrigt et meget aktuelt problem. Og De kan forklare mange fænomener, også af politisk art, ud fra den kendsgerning, at der i os alle - i sammenhæng med vores samfundssystem - i os alle ligger denne fortættede energi - og hos noget underoplyste mennesker vil det udløse sig ved et eller andet stikord. - De kan forklare mange fænomener på den baggrund, ikke kun i Rusland og i Nazityskland eller i den nære orient, i terroristgrupper osv. - Altså her ligger det jo endnu i dvale .. Men jeg ville nødig bringe kriseagtige tilstande .. for en skønne dag ville De måske forbavses over, hvad der så udlader sig. Ikke?

Altså hvad ville vi nu gøre, hvis vi .. lad os sige, har en kvadratur mellem Mars og Pluto? Hvad ville De råde det menneske til? - Skal han hakke møblerne i stykker? - Det kan ikke helt .. tror jeg .. tilrådes. - På en eller anden måde må han få anbragt sin energi, altså den fortættede. Men det går altså ikke i den normale verden. Dvs. De vil råde ham til at vælge andre mål. - Ja tidligere, i tidligere århundreder, da vi stadig havde hvide pletter på landkortet, kunne man sige: Se her! - eventyret står dig åbent! Nord-Vest-Passagen .. eller et eller andet skal endnu opdages. - I dag kan vi slet ikke mere give sådanne mål. Dvs. her viser sig endnu engang nødvendigheden af, at udviklingen i meget høj grad må gå indad. Ikke sandt? - Vi må finde indre løsninger for disse kræfter - og især for disse transsaturniske planeter.

PN: Må jeg spørge om noget? - De sagde, at relationen Uranus til hele systemet var det samme som Merkur til Solen. Men det må være i stoisk betydning - ikke med hensyn til afstand - De har ikke sagt noget om afstandene.

TR: Nej .. nej .. det er begrundet i, at vi her - hvis vi opstiller et geocentrisk system - med disse modsætningspar har afslutningen ved Saturn. - Altså systemet, det klassiske system, går til og med Saturn - og ikke kun af den grund, at vi ikke kan se de andre med det blotte øje, Uranus og Neptun, men der er en indre begrundelse for det. Og her begynder nu altså med Uranus .. noget helt andet.

PN: Afstandene er ikke afklaret .. endnu ikke?

TR: Jo, det er de. Altså Uranus passer endnu tilnærmelsesvis ind i rækken - altså da får vi (64 x 3), men der er en større unøjagtighed svarende til afstanden - og for Neptun endnu mere. Her begynder et andet system, ikke? Vi kan godt fremstille det beregningsmæssigt, men det er noget kompliceret til vore formål.

Evolution og mutation

Hvis vi nu tager et kendeord som "mutation" for Uranus, så måtte vi finde et tilsvarende i relation til Merkur: det økonomiske element. Og hvis De prøver at tænke det igennem, vil De komme frem til noget, vi kan kalde "evolution". Ikke sandt? - det evolutionære fremskridt - en gradvis udvikling skridt for skridt. - En evolutionær udvikling er jo begrundet i den forudgående tilstand og medfører en forbedring. Man finder en løsning på konflikter, altså en forbedring osv. - det er evolution.

Og for Uranus kan vi nu sige: "mutation", ikke? - Hvad er mutation? - Når man studerer biologi, træffer man for det meste på udtrykket i forbindelse med bananfluen, Drosophila. Dette stakkels kræ bestråler man med røntgenstråler, indtil vingerne forkrøbles, og det anlæg forplanter sig så videre. - Det er naturligvis ikke nogen mutation! Ingen ægte mutation - her passer udtrykket ikke - det er en lemlæstelse. - En ægte mutation er .. sådan som man forestiller sig, at nye arter opstår. Altså en fuldstændig ny type optræder i udviklingshistorien.

Forestil Dem f.eks. .. Ja det er jo anskuelser, som selvfølgelig strides .. Efter kridttiden, efter juratiden, efter dinosaurerne finder man forskellige overgangsformer til fuglene: flyveøglerne. Og nu siger darwinisterne: "Aha!, javel ja, altså i den videre udvikling har fuglene så dannet sig.

Mens f.eks. Dacqué ⁽⁵⁾, som altså forfægter den mutative opståen af nye typer, siger det på den måde, at der er opstået en ny type, med luftknogler (flyveøglerne havde jo rigtige knogler, ikke hule knogler - fuglene har hule knogler) - med fjer. - Det er jo noget andet end flyvehuden hos saurerne osv. - Altså der er opstået en helt ny type. Og saurerne har gjort denne stil med - han kalder det "tidens stil" - udviklingsstilen, men har været ude af stand til .. altså at præstere det.

Forstår De? Det er altså to ting, om vi ser udviklingshistorien her ud fra det evolutionære eller ud fra mutationer.

Tro ikke, at alt .. Har vi biologer her? ... nej? - Det bliver nemlig i almindelighed benægtet. - Men tro ikke, at alle spørgsmål om livets opståen og livsforskningen er afklaret gennem biologien. Tværtimod! Vi har i dag en tilbagegangsperiode, dvs. forsøget på at bringe alt på en mekanistisk forklaringsmodel. - F.eks. Jacques Monod, som modtog Nobelprisen. Ja .. hvordan er det i grunden hos den slags biologer? - Så skulle vi allesammen, som vi sidder her, være resultatet af fejl i det historiske udviklingsforløb, ikke? F.eks. under kromosomdelingen, hvor altså .. Når en streng deler sig i to, så reproduceres det ved befrugtningen. Og der forekommer nu små fejl, ikke?, og nogen af dem .. ikke sandt? deraf opstår så bestemte væsner .. og nogen er mere egnede til at overleve, de forplanter sig videre, og de andre stakler, som altså kun sådan har kopieret, de bliver så trængt til side - og ud fra sådanne fejl skal hele udviklingshistorien være gået for sig! - Jeg tror ikke, det er sådan helt acceptabelt - og dét ikke kun af indre, af etiske grunde, men der er virkelig tale om en tankekonstruktion.

Ja, men det er naturligvis .. bag det stikker forsøget på - ja jeg vil sige, at udskille den skabende impuls i det hele taget fra naturen. - Der findes ingen skabelse! Der findes kun mekanismer! - Idealet er computeren, som måske også erstatter os en skønne dag. Ikke? En robot med indbygget computer! - Det er jo sådan, at man kommer frem til denne mekanistiske betragtning, hvis man kun tænker merkurisk. Forstår De? Det er altså .. vores hele fremskridt, vores videnskaber osv. kan vi takke dette merkuriske element for. - Men de fundamentale spørgsmål om livet kan endnu ikke forklares på den måde, og vil fortsat heller ikke kunne det.

Ja, hvor meget tid har vi tilbage i dag - efter Deres beregning? Skal vi fortsætte med flere elementer, eller behandler jeg for meget på én gang .. så vi ..

PN: Vi kan fortsætte til kl. fire."
TR: Til kl. fire - aha! ja! -- Ja, så skulle vi tage et spørgsmål op ...
PN: Ønsker De måske en pause - på 10 minutter?"
TR: Næh jeg behøver det ikke, hvis De ...

Ja, jeg savner noget skepsis fra Deres side, at De ikke stiller Dem selv spørgsmålet: Hvordan er fyren egentlig kommet på hele denne sag? Har han det på en eller anden måde fra bøger eller sådan .. ? Eller er det måske en fortsættelse af traditionen?

Da vil jeg kort fortælle Dem, hvordan det gik til, at jeg overhovedet kom til at beskæftige mig med astrologien.

		Thomas Ring: Grundkursus - De transsaturniske planeter