En tankemodel af Dyrekredsen

Nu må jeg desværre igen berette om en oplevelse fra krigen .. altså fra Første Verdenskrig. - Ja De kan roligt betragte mig som et fossil fra det forrige århundrede ...

Det var under Første Verdenskrig. Jeg sad i krigsfangenskab (var blevet taget til fange ved Cambrai) - og vi havde så gjort mytteri i Calais .. kort sagt: mod krigen, mod begge fronter. - Det var da Ludendorff havde foretaget sine sidste offensiver, og tommierne allerede var løbet til skibene uden våben i skjorteærmerne .....

Der var 20.000 fanger i Calais. - Tre belgiske artilleriregimenter havde gjort mytteri - franske syndikalister og kinesiske kulier, portugisere .. altså der var alt muligt - en mærkelig sag. - Kort sagt: vi havde fået samlet et armékorps, og .. ud fra de følelser man havde den gang: en opstand mod krigen, mod alle parter.

De kan forestille Dem, der var en engelsk Secret Service, som altså fungerede godt, og hele planen blev stoppet og til dels afsløret på forhånd. - Og da var det, jeg var ude for den oplevelse, jeg allerede har nævnt, at jeg skulle skydes, og han sagde: "No Sir, I refuse to do it." - og jeg befandt mig så igen under transport - det var gennem Amiens - det var under beskydning af de tyske granater. - Der overtog jeg en engelsk kepi (soldaterhue) - og blev igen taget til fange, ikke? - mellem fronterne - fordi det allerede var blevet dag. - Nå godt! Jeg var så imidlertid slet ingen! - og man kunne kun bringe mig til England i en straffelejr.

Men nu kan De forestille Dem, med en kulminerende Mars fortsætter man med at gøre mytteri. Man forsøger at bryde ud! Men alt var forgæves, ikke? - Og til sidst .. og sådan ville det også gå Dem i en lignende situation - til sidst er der kun hovedet tilbage - tanken, hvad det overhovedet skal til for, dette morderiske vanvid - om der ikke findes en eller anden lovmæssighed, en eller anden sammenhæng. - Og så opstod følgende: alt gentager sig .. De kender talemåden: "det er hele tiden det samme - alt er gentagelser .." osv. - Der opstod altså følgende:

Der findes et kredsløb. - Et aktivt væsen vil altid .. det er jo tilfældet overalt i naturen - et aktivt væsen retter sig mod bestemte mål. - Eller hvis De oversætter det til det menneskelige, kan De sige: et Jeg retter sig mod et andet Jeg - eller et Du.

Alt hvad man kan forestille sig af forløb, af hændelser .. Hvis De spørger Dem selv: hvorfor sidder De her? - Nå ja, af subjektive grunde er der noget der har fået Dem til at komme herhen. - Altså denne Anden .. eller dette Du .. ser naturligvis hele tiden anderledes ud .. er hele tiden noget forskelligt, kan udskiftes. - Men denne spænding, denne subjekt/objekt-spænding, den gentager sig hele tiden. - Og dermed udløses så en specifik hændelse.

Nu vil De spørge: ja hvad mener han med "Jeg"? - Prøv at undersøge, hvad De selv er. I går var De en anden, i forgårs igen en anden, osv. - for 10 år siden igen en anden, ikke? - Hvis man betragter sig selv, hvad man for 10 år siden gik ind for, hvilke anskuelser man havde - i dag kan man godt se, det var tåbeligt, ikke? - Det vil sige: dette her - det vi har her, det er kun .. vi kan kalde det: en akse for det specifikke i det universelle forløb - det som udløser en aktuel hændelse.

Overfor det stiller vi nu en akse for det almene. Og vi kan sige: dette Jeg fremgår af en meget bredere grund, som vi her vil kalde Selvet ..

Jeg-tilstandene skifter hele tiden: det man vil, den mening man har om tingene, hvad man har til hensigt - det kan udskiftes med Jeget. - Men der er noget, der består hele livet igennem, som vi kan identificere os med, og det er dette "Selv". - Er det klart? - Altså vi har .. lad os kalde det: en almen rodbund for disse til enhver tid forskellige, specifikke handlinger.

Og .. ja eller De kan også sige .. eller kalde det den organiske helhed - den organiske helhed, vi er, og som dominerer hele vores liv. - Når vi engang stiger ned i kisten med de seks bræt og .. der kun står tilbage for os at afprøve den .. Når vi ser tilbage på os selv, det som har holdt ud igennem hele livet, eller det vi er forblevet tro overfor, eller har været utro mod, alt efter hvordan det nu har været .. vi korrigerer jo os selv hele tiden - det vi kan identificere os med - denne organiske helhed, har sin rod her. - Og der er det særlige ved det, at det kun angår os alene - altså os hver især, dette Selv.

Over for det nu: summen af alle objekter her, alle andre - det giver noget, vi kan kalde "verden" - det almene. - Og hvis vi nu underordner os som enkeltvæsener, som Jeg og Du osv., så har vi her det upersonlige "man".

Den holdning støder man jo ofte på ... F.eks. var der for 14 dage siden en ung mand hos mig. Han skal giftes, og så kommer det øjeblik, hvor .. han bliver helt febrilsk ved tanken, "hvad gør man i det tilfælde?" - altså når han nu bliver alene med sin kone. - Forstår De? Så hjælpeløse er visse mennesker .. - Mens vi herovre, i "den organiske helhed" har .. lad os sige: summen af naturdrifterne, eller naturens visdom - så har vi det slet ikke deroppe. Der fremtræder vi fuldstændig objektiviseret. - De kan se, at det er et meget aktuelt spørgsmål. Vi styrer meget i den retning.

Nu kom følgende overvejelser: Der må være en basis, ikke? Hver enkelt handling osv. må have en basis, et grundlag. Dvs. der må findes ligeværdige principper, som udtrykker det samme, men som grundlag.

Og nu .. altså gennem indsigt kommer man altid på handlinger - det sidste udbrudsforsøg, som vi foretog i lejren, ville vi være tre om. En købmand fra Hamborg og en rigtig søulk, altså en gammel matros - vi tre ville sammen forsøge at bryde ud.

Denne matros var beskæftiget i køkkenet og købmanden fra Hamborg på kontoret, altså det engelske kontor. - Til det der var vores hensigt .. i dette tilfælde er hensigten, den specifikke hensigt: at bryde ud! - ja, da havde vi brug for et grundlag, nemlig materialer: vi måtte skaffe civilt tøj, skaffe penge. Vi havde nemlig til hensigt .. det var ved grænsen mellem Wales og England .. at køre med toget ud til østkysten, og der stjæle en sejlbåd og så sejle over Nordsøen. (Vi var sikkert blevet føde for fiskene, men alligevel! man løber risikoen.)

Nu skulle vi altså skaffe civilt tøj, penge til togrejsen - og for det tilfælde, at der skulle være kontrol, billetkontrol i toget, havde denne købmand fra Hamborg, som arbejdede på kontoret, udstedt nogle fine orlovsbeviser, sørget for papirer og stempel osv. - så vi altså kunne rejse med som soldater på orlov i civil.

Godt! - Den ene basis (1) var nu klaret - det havde vi fået fremskaffet med stort besvær.

Den anden basis .. ja det er en fuldstændig anden - nemlig at dette her, som vi altså har fået samlet sammen materielt .. at det nu også bliver levende omsat. - Det vil sige .. Ja De kan forestille Dem: man er en undvegen fange i et tog, og der kan opstå alle slags situationer, som man altså ikke kan klare ved at sikre sig noget materielt.

Men der var så denne matros, som talte et vidunderligt matros-engelsk, fuldstændig ægte. - Og købmanden fra Hamborg: dette Oxford-engelsk. - Jeg havde kun bragt det til en tillært Yorkshire-dialekt, så jeg måtte stille mig an, som om jeg sov. -

Men lidt skuespil kunne vi altså præstere, lidt talent for skuespil havde vi alle tre.

Altså godt! - denne basis (2) var også nogenlunde sikret. Man var udrustet til alle mulige hændelser - og så naturligvis med orlovsbeviset.

Og nu denne basis (4), det almene. - Ja det var jo sådan noget som vejrsituationen på Nordsøen, det var sejlbåden, som skulle kapres. - Det var et spørgsmål om held. Det kan man ikke selv bestemme. Der kan den organiske behændighed ikke stille noget op.

Forstår De? Vi har altså fire kvadranter, dvs. her (1) befinder vi os endnu i det specifikke. Det er de materialer, man har brug for, de særlige. - Her (2) er det almene, det at kunne leve det .. altså at man gennemfører det på overbevisende måde. Og det mente vi, at vi kunne. - Her (4) har vi det almene ved .. ja ved de givne forhold i verden. - Vejret kunne man ikke ændre, og sejlbåden kan man ikke skaffe på forhånd, men alligevel, det var netop den risiko, vi måtte løbe.

Det drejede sig om spørgsmålet: hvordan kommer man over pigtråden? Og der er det specielle ved de engelske barakker, at de var bygget op på stenpiller, og derunder var et hulrum. - Og der har vi så gravet en tunnel. Det nødvendige træ til afstøtning samlede vi sammen fra lejren. Der var næsten træ nok - kun ikke til allersidst. Og så endelig en morgen var vi færdige. Men nu var det blevet for sent til at stige ud. - Altså nu kom den spændende dag. Om aftenen skulle det gå løs.

Men det interessante er, at det jo af og til regner i England! Det begyndte altså at styrtregne! Og vi stod der foran pigtråden, og blev mere og mere lange i ansigterne. Og til sidst - der hvor vi ville bryde ud: en pyt - og henimod aften sank den engelske vagtpost ned i et hul - og dermed blev vores tunnel opdaget, og hele planen blev altså afsløret.

Men det er interessant, at man .. Nu kan man se: aha! her er altså noget særligt - den særlige sammenkædning af omstændigheder, som afhænger af Du'et. Man kan også sige: tingenes (objektets) drillerier. Eller hvis det er et levende menneske .. ikke? Hvis man møder et menneske i en bestemt hensigt: han vender op og ned på det - den oprindelige hensigt omdirigeres, osv. - På disse særlige omstændigheder er vores forehavende altså strandet.

Men nu havde jeg altså allerede 4 grundlag, 4 forskellige grundlag, og nu var der kun det spørgsmål tilbage .. Vi har altså her principper, som fører ind i en hændelse, og som angiver forskelligheder - det er forskellige grundlag - og tilbage er der nu kun selve bevægelsen. Det hele må jo finde sted. - Der måtte altså også være 4 bevægelsesprincipper (som jeg ikke vil komme ind på her.)

Det var nemlig meget chokerende at forestille sig: Alt er gentagelser! - Det var forfærdeligt! - Forstår De? - For hvad er etik så værd? - hvad nytter det så at ville ændre tingene? - Den forestilling .. De ved jo, der findes i den græske filosofi eller hos Nietzsche dette begreb: "alle tings evige genkomst" .. at det samme altid vender tilbage ved et eller andet punkt. Ja, så kan man ikke stille noget op.

Og nu skete der det, at der jo i England undertiden falder noget ned fra træerne. - De kender det fra Newton med æblet, som bragte ham på sporet af tyngdekraften. - Og her så det således ud:

Der var i lejren et eneste træ, et lindetræ. Og De ved jo .. hos lindetræet er frøkapslen sådan en lille kugle .. en frøkugle og en stængel og et føreblad. Og førebladet er indrettet sådan, at når det svæver ned i stille vejr, dannes der en spiral. Og sådan var det altså også her. -

Jeg lå der på ryggen, udsultet (for når der var zeppelinere over London, fik vi ikke noget at spise, og det var forekommet tre gange i den uge, og så havde man 3 dage ikke fået noget at spise.) - ja - og så kom der noget svævende ned i spiral - og nu fængede det ...

Det var løsningen: Denne kreds, som jeg havde fundet deduktivt, den vedrører principper - principper for måden noget forløber på. Men det samme, som set fra oven eller fra neden er en kreds, kan set fra siden være et op eller ned - det hvorved den cylindriske spiral fremkommer. - Dvs. indenfor principperne er sådan noget som udvikling, forandring mulig.

Og her må vi blot skelne mellem princip og konkretum, eller mellem symbol og modsvar. Modsvar kan vi ændre - men ikke principper.

Og så, efter jeg var vendt tilbage, dvs. i begyndelsen af 1920erne - det var en højst interessant tid .. altså relativitetsteorien, psykoanalysen, osv. - Og jeg var straks med på det nye - og så måtte jeg naturligvis også undersøge astrologien, og opdagede, at dette her - denne kreds, som jeg havde udviklet sådan deduktivt - at det jo i virkeligheden var grundmodellen, tankemodellen af Dyrekredsen.

Vædderen - Tyren - den drivende kraft i det specifikke, i den enkelte handling - her: basis.

Her Krebsen ... deraf omsorgen for ens eget Selv i hele bredden af chatteringer - i mangfoldigheden. ikke sandt?, enheden i mangfoldigheden.

Her Jomfruen - det som hos Hegel så er den konkret differentierede udvikling.

Her Vægten - indstillingen på Den Anden, ikke? - på Det Andet, på Du'et. Ikke sandt? Det er jo en ganske bestemt livsholdning, som er modsat Vædderen.

Og her Skorpionen .. de særlige omstændigheder. Ja ... hvad er der for muligheder? Objektet for handlingen, eller det ens hensigt retter sig mod - det dominerer man, det undertvinger man - som det f.eks. ses i dyreriget - det bliver offer, eller man bliver selv offer for den anden, bliver ædt af den anden. - Eller der kommer en syntese i stand, det er symbiosen. Altså den fælles basis, som vi her ..

Og her har vi så Skytten. - De vil se .. altså det er de dialektiske kategorier: udviklingen gennem modsigelser (Tvillingerne) - og her (Skytten) modsætningernes enhed.

Her har vi Stenbukken, Vandmanden og Fiskene - altså indtil den mest jeg-løse universelle bevægelse.

Og hvis De nu forstår kredsen ud fra den synsvinkel, så tror jeg, De gør Dem fri af troen på stjernebillederne .. altså sådan den vulgære anskuelse, hvor man mener, det drejer sig om virkninger fra stjernebillederne - som jo langtfra er lige store. F.eks. er Jomfruen ca. 43°50' altså næsten 45 grader. Medens Vædderen er ganske lille. Vandmanden: 28 grader. Osv. - Altså helt forskellige størrelser. - Og hvordan fremkommer så disse sektorer på nøjagtig 30 grader? - Ja da må De hellere tænke med Kepler: Gud bedriver geometri. Vi står over for et fænomen ved kredsgeometrien. Og spørger vi, hvorfor det nu lige netop er sådan - ja da måtte vi gå endnu videre ...

Men under alle omstændigheder, for os og for tydningen er det vigtigt, at visse principper er os medfødt - men ikke modsvarene. - Og nu kan De så tyde:

F.eks. Solen i Vædderen - ja, så har vi altså som centrum, som væsenskerne denne spontane handlekraft - det er jo noget andet end Solen i Vægten, ikke? Med Solen i Vægten søger man at komme i harmoni med Du'et, med Den Anden, med den man til enhver tid stilles overfor. Der har man det ofte sådan, at man så at sige har brug for en impuls udefra, og først da træder i funktion. - Mens vi her, hos Vædderen finder den berømte indstilling, at man kun anerkender, hvad der er vokset op på ens egen mark! - kun det der kommer fra én selv - det apodiktiske.

Eller hos Tyren f.eks. - her drejer det sig altså om basis, om grundlaget - og til og med den helt personlige. Og ud fra det kan De forklare mange af egenskaberne. F.eks. at styrken ligger i den naturlige vækst .. der er noget planteagtigt over det .. den medfødte vækstlov, som man udfolder sig efter. Og hvis man kommer ud for noget, som ikke er i overensstemmelse med den - ja, det er så tider med stagnation, som man finder her.

Og overfor Tyren har vi Skorpionen - et af de mest spændingsfyldte tegn - men De må forstå det ud fra det modsatte princip. Netop det som Tyren her på sin side vil bevare - Tyren er indstillet på at opretholde det bestående - det er Skorpionen indstillet på at ændre - det bestående er kun til for at blive tilintetgjort. Men der er ikke tale om en egentlig ødelæggelsestrang - det drejer sig om at nedbryde for at .. det er nemlig samtidig princippet for genfødsel .. for at genopbygge på nyt grundlag.

Og sådan kan De for hele Dyrekredsen sammenholde modsatte principper, og så vil De nå frem til andre indhold, end hvis De følger denne traditionelle .. ja, den traditionelle udlægning, som stadigvæk lider af .. ja for det første, at virkningen kommer udefra .. men det er ikke så meget det - men frem for alt, at man går ud fra færdige egenskaber.

Færdige egenskaber .. eller lad os sige: egenskaber er egentlig slutprodukter af anlæg plus omverden og udvikling. - Altså med Tyren er jeg f.eks. ikke uden videre født trofast, vel? (- det er et mangetydigt begreb). Man kan også sige, at dovenskaben er mig medfødt, og det at jeg ikke vover mig ud over det vante. - En "holden fast ved", er karakteristisk, forstår De? Det er et fixt princip. - Vi har jo tredelingen: kardinal, fix, labil. - Et fixt princip, i elementet jord: i det materielle. - Dvs. det jeg er vant til, det jeg har fået ind empirisk - det holder jeg ubetinget fast ved. - Det kan også f.eks. være et andet menneske, ikke? Men jeg kan også klæbe til den anden af ren og skær vane, og fordi jeg er for doven til at gå, altså til at skulle påtage mig alt dette sindsoprivende. - Altså motiverne og udviklingsniveauet osv., det kan De ikke udlede. Kun anlæggene til egenskaber. Og det gælder dem alle.

Eller her, f.eks. Krebsen - princippet for enheden i mangfoldigheden. Ja! det kan være så meget .. De kan f.eks. opleve det hos et lunefuldt menneske, som oplever sine stadig vekslende chatteringer sådan, at han netop hele tiden vil noget andet. Det er så et stort lune. - Men De kan også komme ud for, at et menneske oplever, han er så vidt udspændt i sine muligheder, at han også må erhverve sig det og det og det .. Eller som jeg antydede lige før: den evige kimsituation. Alt er under stadig tilblivelse. - Mens vi derovre (Stenbukken) har perfektionen, den færdige form, osv.

Eller her hos Løven, Vandmanden - forholdet mellem magt og idé. Her drejer det sig om .. ja De kender det jo først og fremmest fra det politiske liv - at idéer egentlig bliver anvendt ud fra et magtmotiv. Eller omvendt: at der sættes magt ind for en idé. En idé kan kun virkeliggøres gennem fysisk magt. - Men: syntesen af de to er altid noget andet. Og altid er der fare for at glide til den ene eller den anden side.

Eller her hos Jomfruen og Fiskene - da har vi her hos Jomfruen .. jeg kommer nærmere ind på det senere - altså et materielt princip - tendensen til at være opmærksom på eksakte detaljer. - Og hos Fiskene: princippet for den universelle bevægelse - det bliver naturligvis i de fleste tilfælde ikke til andet det kæmpestore sjuskeri. Vel? Altså på en eller anden måde .. sådan .. De skal ud en aften .. Man slænger så benklæderne der tilfældigt på en stol eller et eller andet sted .. "Jeg skal skynde mig .. må skifte støvler .." - og så smider man støvlerne på sengen! Eller lignende .. Eller - Plan for den følgende dag? - ok nej, det er altfor besværligt! .. Forstår De? Det forekommer også hos Fiskene. - Men som man opfatter det i den fjernøstlige filosofi, at alt, hver eneste ting egentlig er udåndet af verdenssjælen, er et udsnit af verdenssjælen - så fremkommer på den anden side den yderste sensibilitet og den yderste finføling. Også det finder De her. Altså niveauet og den måde det ytrer sig på, det kan vi ikke afgøre. Men som anlægsprincip kan det bestemmes ganske præcist.

Ja, dette er naturligvis kun skitseret, og De kan måske hjælpe mig med at sige, hvor vi skal supplere.

TR: Aha! ja!, nu vil vi prøve at kombinere. Og da må vi gøre os klart, at denne kreds, eller denne kredskonstruktion gentager sig to gange - nemlig også i de såkaldte huse, hvor det bliver til noget konkret anskueligt. - Og her, som dyrekredsprincip er det ytringsmåden - det er altså endnu ikke tingsliggjort.

		Thomas Ring: Grundkursus - En tankemodel af Dyrekredsen