Thomas Ring: Grundkursus - Treheden og de fire planer

Treheden og de fire planer


Jord-trigonen (materiel)

Og denne tildeling - måske skulle jeg tegne det op for Dem? - den udtrykker sig sådan, at vi her har en jordtrigon. Det er Stenbukken, Tyren og Jomfruen.

Nu kan De måske se bestemte ejendommeligheder ved tegnene. Indtil nu har vi haft en tredeling: kardinal, fix og labil. - Kardinal betyder altså: førende, tilskyndende. - Og fix: det vedrører grundlaget. - Og det labile: den gennemførende bevægelse. - Og det udspiller sig nu i det materielle, i disse jordtegn.

I ideel form ville det med Stenbuk-betoning f.eks. være den fødte statsmand, som ikke lader sig påvirke af stemninger .. sjælelige stemninger osv., men kun håndterer kendsgerningerne. Sådan et menneske har man f.eks. også brug for i det private til husholdningen, til det materielle grundlag, til at reparere kontakten i væggen osv. Her er der altså en bestemt begavelse, for at finde ud af, hvad der er materielt nødvendigt, for at bringe en sag i orden.

Her hos Tyren drejer det sig om substansen, om grundlaget. Men nu er vi jo altså ikke kun materielle legemer, men levende væsener. Og her er substansen noget lidt andet, med det der er indeholdt i den levende substans, hos planten f.eks. vækstloven. Hvis De tager et frø, et sædekorn, så har De en amorf masse. Det er ikke sådan, at planten findes derinde i lille format som model, nej det ér en masse. Og den ejendommelighed, at det så vokser op efter sin egen lov, når vi lægger frøet i jorden, - det er indeholdt i substansen, i den organiske substans. - Og det må vi tænke os med hos Tyren. - Så De ikke tror, at mennesker født i Tyren eller med Tyre-betoning bare er sådan .. ja, som flasker, man kan rulle rundt med. - Det er ikke den døde masse, men den levende masse.

Og nu hos Jomfruen, altså oversat til det labile .. De kan se, hvordan treheden: kardinal, fix, labil gentager sig her .. oversat til det labile. Ja f.eks. .. åh-ja! som musiker er det noget, der kan bruges: fingerfærdigheden, ikke?, den materielle bevægelse - simpelthen bevægeligheden ved det apparatagtige.


Vand-trigonen (sjælelig)

Overfor den står nu den anden trekant .. som vi vil tegne blå .. sådan! Det er Krebsen, Skorpionen og Fiskene. Det er vand-trigonen.

De ser, det er en fuldstændig symmetrisk figur, og vi har igen: kardinal, fix og labil.

Det kardinale Krebsen - ja, hvad betyder nu "kardinal"? - Det betyder: førende, tilskyndende i det sjælelige - det vi kalder "det psykagogiske". Er det et kendt begreb for Dem? - altså en sjælelig styring. Den evne som enhver mor egentlig må besidde, ikke? .. altså så vidt muligt uden slag og uden en eller anden form for voldsanvendelse - en blid dirigeren.

Så er det også, som jeg allerede har nævnt: den evige kimsituation - alt er altså under stadig tilblivelse - det er jo princippet for enheden i mangfoldigheden, som vi har forstået det - eller Selvet. Men det er under stadig tilblivelse. Man kan aldrig helt gribe det. Hvorfor? - Fordi det hele tiden forandrer sig, fordi det altid vokser ud fra sig selv i hele bredden af chatteringer.

Og nu Skorpionen - det har vi tidligere kaldt forvandlingens princip, det forvandlingsberedte, og det er et sjæleligt fænomen, ikke? - Eller det faste .. det er jo et fixt princip - det grundlag, som jeg har i det materielle her hos Tyren - det skal jeg først søge her i det sjælelige. Derfor uroen. Det er jo ofte vanskeligt at forstå, at Skorpionen er et fixt princip, ikke?, at det drejer sig om et roligt grundlag. - Men det er det grundlag, vi først skal søge i det sjælelige. Og deraf nemlig også det tvivlende: Ikke kun fortjener alt det bestående at gå til grunde, men jeg betvivler grundlæggende, om det overhovedet eksisterer! - Eller det spørgsmål, Heidegger stillede: Hvorfor er der overhovedet noget? - hvorfor er der ikke ingenting? - det kommer derfra.

Fiskene - altså det labile tegn, ikke? - det er igen på det sjælelige plan. - Og De forstår måske det, jeg sagde til Dem: at tingene kun sådan er et udsnit af verdenssjælen - kun det, jeg føler i øjeblikket. - Og hvis jeg ikke føler det, eksisterer det ikke. - Det er også det atmosfæriske i os. Sjælsstemningen - som jo hele tiden er i bevægelse .. og der har vi så det labile, ikke? .. som stadig ændrer sig.


Ild-trigonen (organisk)

Nu en anden trekant - den vil vi tegne rød her - sådan! - Vædderen, Løven og Skytten.

(Vædderen er blevet noget smal. Det passer ham ikke rigtigt.) - Ja her har vi jo .. her på det organiske plan - den fødte leder. Det menneske, der vedvarende driver tingene fremad - impulsmæssigt. - F.eks. ude på byggepladsen, formanden, lederen af et arbejdshold, som hele tiden siger: videre! videre! videre!, ikke? - Gør noget! - som driver motorikken.

Og hvis man har det betonet, så skal det også gå fremad på en eller anden måde. - Jeg har allerede nævnt det eksempel, at når man kører på motorvejen, og der er en anden bil foran én - det generer så meget, at man må overhale! - Det kan selvfølgelig også blive en mani! - I Tyskland f.eks. er der ustandselig overhalinger. Derfor de mange ulykker, ikke? Om man så er midt i en kurve - man må overhale! .. Ja i det hele taget, for mænd er bilkørsel en verdensanskuelse; for kvinder er det et transportmiddel. Men ...

Dette fremaddrivende .. det kan naturligvis også .. ja, det kan være i alle forbindelser - f.eks. idenfor sport - men også i åndelig forstand. Man vil hele tiden fremad. Hvis man transponerer det til det åndelige .. Jeg har f.eks. Jupiter i Vædderen. - Jeg har det ikke godt en dag, hvor jeg ikke har fået en ny tanke, som ingen har tænkt før mig. - Vædderen er også princippet for "at være den første". Man vil være i spidsen - princippet for landindtagelse. På nyland kan man først rigtig udfolde sig med disse kvaliteter.

Allermindst .. hvis De ser på kvadraturen til Stenbukken f.eks. - Der har vi den korrekte embedsmand, som allerede når han er 18 år regner ud, at hvis han beholder sin stilling ".. så går jeg på pension, når jeg er 65, og så får jeg det og det, og så vil jeg anskaffe mig et hus på landet", osv. - som altså lægger planer på lang sigt. - Og hos Vædderen gælder kun her og nu! Det jeg udretter i øjeblikket, det gælder! Alt andet eksisterer ikke. Det er jo også .. ja åbningspunktet (nå! det er blevet noget forvisket) .. begyndelsespunktet i Dyrekredsen - og på aksen for det specifikke: en impuls, som sætter et eller andet forehavende i gang.

Og nu hos Løven - det fixe tegn på det organiske plan. - Ja, prøv en gang at fornærme et Løve-betonet menneske, så vil De få at se: "Hvad!!" - ikke sandt? - Her stiller man sig så på bagbenene. - Eller hvis De rammer ham på hans ære. - Det er også .. ja, fremfor alt, hos kvinder er det tegnet, hvor skinsygen bruser op med det samme. Forstår De? - Hvad er det egentlig? - Det er følelsen af eget værd, der trues, der er bragt i fare, når en eller anden træder ind som rival, og .. Det behøver ikke kun være i det tilfælde, men også hos børn forekommer det. - Eller arbejdsmæssigt, hvis en eller anden skal indtage en post, som han mener er under hans rang, under hans værdighed. - Det er et princip, hvor man ikke stiller sit lys under en skæppe, som man siger - idet man også repræsentativt vil være den, man finder vigtig.

Og hos Skytten - nu det labile tegn på det organiske plan - dvs. en bevægelse - som kan gå til excesser, og som egentlig slet ikke behøver noget motiv.

Jeg ved f.eks. .. som barn .. der kører en sporvogn forbi - og af en eller anden grund lokkes man af bevægelsen - og så løber man væddeløb med sporvognen! Hvem kommer først! - Ja, og hvorfor? Det er jo fuldstændig skørt. - "Kalorieforbrug!" ville man sige ud fra Jomfruen. - Men det hører med. - Eller de forskellige sportsgrene. Oh boy! hvis der er tale om livsfare - klatre, hvor man hvert øjeblik kan glide ned - eller stå på ski med flest mulige strabadser. - Eller - ride, men hvis man ikke risikerer at blive kastet af hesten .. hvis det f.eks. er en gammel krikke, så er det ikke spor spændende. Der skal være en vis fare forbundet med det.

Altså ikke sandt? - der hvor det organiske kan vise sig over for det døde, det materielle - det er .. det blomstrer her. - Men samtidig må man ikke glemme .. dette symbol med pilen er meget rigtigt valgt. - Som billede havde grækerne jo kentauren, det kentaurske: halvt menneske, halvt dyr. Altså enheden af det animalske med det humane. - Ja, denne pil .. Enhver sådan pil når naturligvis sit højdepunkt og suser så ned. - Og det er også det, man oplever psykisk i dette tegn. Det er den tyngdekraft, der gør, at man trods alt dog er på jorden, og man suser ned. Og nu kommer der noget .. en statistik har vist, at tallene for selvmord er højest her i dette det mest livsglade princip. - Hvorfor? - Fordi man netop befinder sig i det laveste punkt. Men så skal revolveren også være der, eller den gift man vil indtage, eller et eller andet middel. Hvis man først skal hen på apoteket, eller til våbenhandleren, så undervejs stiger humøret .. kurven hæver sig opad igen, ikke? - Men der findes også det, man kalder en overilet handling, en kortslutning. Den impuls, som i det øjeblik den befinder sig i det laveste punkt, foretager sig noget fuldstændig forkert.


Luft-trigonen (åndelig)

Ja og nu den tredje trekant, som vi her vil tegne gul - luft-trigonen. - Der har vi Vægten - (kan man se den gule farve?) - Vandmanden og Tvillingerne.

Hos Vægten .. Jeg minder om sætningen af Kant, som jeg allerede har nævnt: "Erkendelsen begynder ved sanserne .." - Men vi har endnu en relation - det er et Venus-princip. - Altså sanseverdenen, defineret .. åndeligt defineret - det er begyndelsen her

Så her i det fixe tegn (Vandmanden) ser vi det tankemæssige brede sig ud i et system. Altså en tænkt systematik. Det kan naturligvis .. det behøver jo ikke være et filosofisk system. Det kan godt være køreplanen - i sprog kan det være grammatikken - eller et eller andet system, som giver én et holdepunkt, ikke? Og en basis, som giver hele virksomheden en betydning.

Og her hos Tvillingerne er det bedømmelsen, afgørelsen. Den stadige bevægelse. Den dømmende åndelige bevægelse. Deraf kommer altså også .. ja den labilitet, man ofte træffer på. - F.eks. Anatole France, hos hvem tegnet var meget betonet, han sagde: "Den der ikke modsiger sig selv tre gange dagligt er en pedant!"

Eller .. nå ja! .. en dame født i Tvillingerne, som engang altid skrev til mig .. det foregik kun i superlativer. I et brev stod der "Min Dyreste, Eneste!", eller lignende - udråbstegn!, understreget! - Det næste brev: "Du er et uhyre! Du er ækel! - Altså .. ikke?, følelserne følger her bedømmelsen og bevæger sig følgelig i superlativer.

Det er jo anderledes hos Vægten. - Hos Vægten har vi .. dette symbol er meget ægte .. denne afvejning. Hvis en eller anden så kommer med en påstand, må man stille en modpåstand op, og man må veje det op mod hinanden. - Man er naturligvis længere om at nå frem til en afgørelse end her .. end ud fra Tvillingerne. Der er man der med det samme .. man trykker på en knap: bob! og ud kommer afgørelsen! - Her hos Vægten må man .. der tager det sin tid at få det vejet op mod hinanden.

Og hos Vandmanden - ja, her drejer det sig om det faste system. Det der passer ind i systemet, i bedømmelsessystemet, referencesystemet, det kan uden videre anbringes. Ikke? så har man positionen.

Men det kan jo altså blive meget .. f.eks. Montherlant - har De hørt om ham? En fransk forfatter - han har bragt alle kvindelige reaktioner på cifre, og .. når han er sammen med en kvinde .. "Ja, godt .." siger han .. "ja! - reaktion 268! - Ikke? - Og hvis hun så svarer et eller andet på det: "Aha! - reaktion 148!" - Forstår De? Det er hans system. Det kan man altså også gøre, nummerere alt.


Aktiv og passiv form

Ja som sagt, det kan have de mest forskelligartede udtryksmåder, men De har her .. hvis De forestiller Dem disse fire planer - så er der en helt utrolig symmetri inden for helheden. I hver af disse trekanter er et kardinalt, et fixt og et labilt princip. Det gentager sig hele tiden. Tilsammen danner de en tolvstjerne og består af to .. ja, hele tiden to trekanter, som ligger over for hinanden. - Her har De det, som i den gamle symbolik hedder Davidsstjernen.

Og det hele indeholder samtidig to-delingen, som .. ja det, kineserne kalder Yin og Yang .. og i en regelmæssig afveksling. - Jordtegnene og vandtegnene er Yin-tegn, og ild- og lufttegnene er Yang-tegn. - Ja hvad er forskellen? skiftevis et i aktiv og passiv form. - I ildtegnene og lufttegnene går man aktivt i gang med tingene. I jord- og vandtegnene lader man tingene komme til sig, ikke? det er den passive (lidende) form. Altså man lader det tilflyde én - forarbejder det eller forarbejder det ikke, som man nu tager det .. og

Ja, og der forekommer naturligvis igen ekstremer. Vi har de fødte managers, som overdriver og siger: lav noget! gør noget! - når ild og luft er overbetonet. - Eller de fødte grædekoner. De har så naturligvis .. eller de opstår ved en overbetoning af de sjælelige tegn og jordtegnene. De kender jo denne her klagesang: "Jeg er jo så god .. og jeg mener så godt .. og har gjort så meget .. og man er så ond mod mig", osv. - Det er altså et system af to forskellige holdninger til tingene.

Men det skal ikke kun tages fra den humoristiske side, i de ekstreme tilfælde, for hvis De tager det med i den samlede symmetri, så er der en urgammel visdom i det, nemlig at det aktive og det passive - det at gå ind i tingene, og lade dem komme til sig - skal udligne hinanden.

Aha! nu kom tegnet.
NN: Fem minutter
TR: Nå sådan! Aha!

Nå ja! - så kan vi lige nå at udbygge denne afsluttende advarsel lidt .. Lad os tage denne manager, som overdriver den aktive side - det må tilskrives ham selv, altså det er ikke kun her ud fra fødselshoroskopet. - Så at De ikke straks siger, når der er overvejende ild- og lufttegn: "Nå! det er den fødte manager!" Naturligvis er han tilbøjelig til at overdrive denne aktive side. - Eller omvendt: "Det er den fødte grædekone!" - Nej! - det kan man ikke. Men man kan finde og betone modvægten til hans fødselsanlæg. Ikke? .. Altså hvis man overvejende har jord- og vandtegn betonet, så kan man sige til sig selv: Nå ja! det er ikke nok, at man kun forholder sig passiv over for verden, kun lader tingene komme til sig, kun er uvirksom, men at den udlignende side består i handling. - Og omvendt, hvis man er tilbøjelig til at handle overdrevet: Man må også kunne tage imod. Man må også kunne besvare f.eks. en aggression ved at undlade at handle.

Når De tænker nærmere over denne kredsfigur, så har De f.eks. ikke kun et arsenal af anlæg, men De har også samtidig .. man kan sige: adfærdsregler - regler for, hvordan man finder en udligning.

Jeg tror, der er gået de fem minutter nu, ikke?

NN: Jo!