Vi vil nu gå videre med aspekterne.

Storkvadrat

Dette her - kvadraturen - må vi betragte som det stærkeste analytiske aspekt, eller dissonans, dissonant spænding osv. - Og hvis De nu forestiller Dem det fuldstændiggjort, så fremkommer storkvadraten.

Hvis vi finder alle disse punkter betonet, som f.eks. hos Rilke - en storkvadrat og to oppositioner - så er det næsten bedre end en kvadratur alene. Forstår De? Så har livet så at sige haft tiltro til noget. Her er et menneske, som må tåle meget, eller som har mange spændinger osv. - men det er bedre end kun en enkelt kvadrat, ikke? Fordi man netop mærker det tydeligere.

NN: Hvem var det? Hvem havde det?
TR: Rilke. Hos Rilke finder man det.
NN: Åh Rilke, javel.

Trigon - den ligesidede trekant

Ja, og nu trigonen .. De må altid forestille Dem et aspekt som side i en gennemgående figur. - Altså her som side i en trekant, en ligebenet trekant. - Dette forhold på 120°, det gælder som stærkeste harmoniske komplettering.

Vi kunne selvfølgelig tale meget om talsymbolik i denne forbindelse. Tretallet og firtallet. - Tallet fire er altid det elementære tal, ikke? Fire verdenshjørner, fire elementer, de fire evangelister osv. Altså altid firheden. - Mens tre er det skabende tal, treenighedens tal: skaberen, opretholderen og fuldbringeren. Det er den urgamle trehed.

Og dette "3" gælder altså som den stærkeste syntetiske forbindelse mellem to kræfter, og samtidig som .. ja, lad os sige .. som skabende mulighed. Men sig nu venligst ikke, at et menneske med mange trigoner er ubetinget skabende. Tværtimod finder man ofte de mest dovne mennesker med sådanne harmonier. Alt lykkes så smukt, og .. Eller de mest kedelige mennesker, ikke? .. Hvorfor skulle man dog anstrenge sig, når alt lykkes så godt! - Og netop kvadraterne her, spændingerne, det er dem, som .. ja som provokerer noget frem.

Kvadratur: Saturn og Mars

F.eks. en kvadratur mellem Saturn og Mars. Dem kalder den traditionelle astrologi de to "skadevoldere". De finder dem .. dette aspekt hos Kejser Nero, hos Ivan den Grusomme, hos Maria Stuart. Ja ja, det er .. De får nok allerede gåsehud. - Men også hos Johann Sebastian Bach, hos Albert Schweitzer og .. ja, hos Therese von Konnersreuth, Therese von Lisieux, osv. - De ser altså igen det, jeg allerede har sagt: at niveauet, udviklingshøjden egentlig er indifferent .. her i det tilfælde .. over for strukturen. - Og De må indrømme, at ganske vist havde Bach også sine problemer med Friedemann, men han slog ham ikke ihjel ligesom Ivan.

De må forstå, at den konflikt, som er indeholdt i kvadraturen, den bliver man ikke sparet for. - Og hvis De nu tager Mars som element for den driftsmæssige dynamik, og Saturn som element for det lovbundne, ja så har De hos Bach netop den største spænding mellem urdynamikken og den lovmæssige orden. Ikke sandt?, det er jo hans problem, og han har jo dog magtet det.

Hos Ivan og hos Kejser Nero er det sådan, at det driftsmæssige under alle omstændigheder har bevæget sig på grænsen af det lovlige. Eller Maria Stuart har jo løst sit problem anderledes end de to .. end Therese von Konnersreuth og von Lisieux. - Hvis De tager Mars som symbol på elskeren i en kvindes horoskop, så har der jo dog hos Maria Stuart (jeg ved ikke, om De kender biografien) været et par affærer, og man kan vist godt sige med mænd af noget forbryderisk natur - de har dannet par, og det er hele tiden gået skævt, og til sidst kom så naturligvis kampen om magten, som kostede dem hovedet.

For Therese von Konnersreuth og Lisieux var det helt ude af billedet. Forstår De? For dem havde den kirkelige indstilling, dogmet allerede sat grænser på forhånd. "Det findes ikke i mit liv". - Som De kan se: Løsningen står ikke i aspektet, hvad et menneske stiller op med det .. med de to kræfter. - De kan kun se spændingerne mellem kræfterne.

Og det samme her ved det stærkeste syntetiske aspekt. Hvis vi har en trigon her, så arbejder de to kræfter ganske vist sammen, harmonisk sammen - men hvad der kommer ud af det, er der ikke sagt noget om.

Hvis vi f.eks. har Jupiter/Saturn i trigon, hvad kan vi så sige om det? - Ja ham kunne jeg tænke mig som finansminister! Ikke? For et sådant menneske lykkes de saglige anliggender. Forstår De? Det er ikke noget problem. - Han vil altså gøre det, sagen kræver, på den lige netop nødvendige og optimalt udbytterige måde - men ikke mere end det! Han vil ikke stille sig yderligere mål. Der er jo ikke nogen indre nødvendighed. Han har jo ikke denne spænding, som ved kvadraturen, hvor .. eller ved oppositionen, hvor kræfterne arbejder imod hinanden - altså her Jupiter/Saturn: ekspansionen og kontraktionen. For ved trigonen arbejder jo begge sammen. - Han ekspanderer af natur så langt, som det netop er reelt påkrævet. - Ved oppositionen må man først erhverve sig syntesen. - Her er man jo født med det. Forstår De? Det er den store forskel. Og det man har medfødt, påskønner man som regel ikke, eller man udnytter det slet ikke.

 .. Ja hos mennesker med succes vil De naturligvis finde det langt hyppigere. For dem er det slet ikke noget stort problem, det lykkes bare - men så heller ikke ret meget mere end det.

Det er ofte sådan med disse elementer ... Ja, jeg havde f.eks. en kvindelig læge i Heilbrunn .. Ja - med Jupiter trigon Venus skulle man tro .. det hører til den optimale fordring, kultiveret levevis, og også det æstetiske. - Men nej .. hun tilkalder min søn som smagsekspert .. "Hvad synes De? Skulle jeg hænge en Picasso der, eller en Chagall, eller en Klee?" .. Der var altså slet ikke noget forhold til det, vel? Men .. forstår De? Det er slet ikke noget problem for hende, og det vedkommer hende heller ikke, men det er kun .. man har jo .. altså i det gode selskab sætter man pris på de tre. "Men hvilken af de tre passer nu bedst der?" - Ikke? Sådan noget kan man også opleve med trigonen.

Sextil - sekskant

Ja, og nu den halve trigon. Det er et ejendommeligt aspekt, disse 60 grader, en sextil. Hvis De fuldender figuren, har De siderne i en sekskant.

Det er et underligt aspekt. - De ved jo, at sekskanten udledes af radius. Hvis vi afsætter radius på cirklen, så har vi en sjettedel. Og sekskanten er i det hele taget .. en af de mærkeligste figurer. - Tænk på biernes vokskager. - Tænk på et snekrystal. - Og med hensyn til vokskagerne findes der to teorier, af Darwin og af Kepler.

Hos Darwin er det sådan .. for Darwin tænker selvfølgelig darwinistisk: gennem forsøg og fejl. - Ja ja, De ler, men det er ikke altid tilfældet. Marx var ikke marxist f.eks. - Men Darwin tænkte darwinistisk. Dvs. gennem forsøg og fejl. Efter mange forsøg og erfaringer osv. er bierne kommet på denne den mest rumbesparende figur - og den mest materialebesparende.

Hos Kepler er det sådan .. Det ligger os egentlig nærmere, ikke?: Gennem forsøg kommer man ikke på en sådan .. vel? - bierne ville være uddøet for længst. - Hos Kepler er det sådan, at livet har et medfødt geometrisk instinkt, og hos bierne udvirker det sig på denne måde. Instinktet går direkte løs på figuren.

Jeg overlader til Dem at vælge mellem disse to ekstreme tydninger.

Ja, altså sekskanten .. Sextilen har jo .. Den er på den ene side en halvering .. Alle halveringer har en vis dissonans i sig - men som figur, der udvindes af cirklens radius, og som samtidig er den mest materialebesparende figur, har den på den anden side en uhyre syntetisk betydning. Det gælder altså som syntetisk aspekt, men svagere end en trigon. Vi kalder det et støtteaspekt ikke? De kræfter, som står i sextil til hinanden, støtter hinanden gensidigt. - Det er ikke sådan, at .. lad os sige .. den skabende potens egentlig skulle være til stede - kræfterne støtter kun hinanden.

Sesquikvadrat - 135°

Ja, så har vi endnu et .. Hvis De nu halverer en kvadrat, så skal vi lægge 45 grader til de 90 grader, og så har vi 135 grader ...

Forøvrigt er symbolerne sådan: altså her for trigonen: en trekant - for sextilen, dette her: , den gamle hagalrune, en seksstjerne. - Og her en sesquikvadrat, sådan her: .

Ja, hvad har dette aspekt at sige? Jeg kalder det "ørefigen"-aspektet eller "lussing"-aspektet. Man mener at have klaret et problem, og på et eller andet tidspunkt får man så et slag i nakken og mærker: "Aha! sådan forholder det sig jo slet ikke." Kender De det fænomen? Det er temmelig .. De tror, at .. de to kræfter .. det er i orden, forholdet mellem dem, og pludselig kommer så netop fra den side denne påmindelse.

Ja lad os forestille os noget igen. Lad os igen tage Månen/Saturn, i sequikvadrat. Da er det måske sådan .. De tror at have overvundet angstproblemet, eller følelserne giver sig hen i atmosfærisk .. i letsind. "Depressioner findes ikke hos mig!" - Men pludselig: ... ha! - nu sker det uventede, at angsten overfalder Dem. Ikke sandt? Overfaldseffekten hører til her. - Eller De overfaldes af en depression. Forstår De? - Altså disse overfaldsoplevelser hører til her. - Det er ikke sådan som ved kvadraturen, at man hele tiden må kæmpe med det, at der altid er et eller andet der rumsterer dernede. Og hvis De er oppe, så rumsterer det fortsat ved en kvadratur. - Nej De tror, alt er i orden, og så kommer dette slag! - Det er det ejendommelige ved dette 135 graders aspekt.

Quincunx - 150°

Og nu, hvis vi så igen tager midten mellem trigon og opposition, så har vi 150 grader, og får her et særpræget aspekt, som Kepler var den første der medregnede, en quincunx. (Komisk navn, ikke sandt?) - En quincunx er jo egentlig 5/12. - Ja hvad siger dette quincunxaspekt? Det tegner man sådan: .

Halvsextil - 30°

Og omvendt for øvrigt, hvis man deler sextilen her endnu en gang .. her har vi 60 grader - og en halvsextil, det er 30 grader .. det tegner man sådan: . Det er en ganske svag forbindelse. Det betyder kun, at der er en svag forbindelse ... Ja for øvrigt, hvis vi tager konstellationer som eksempel .. De vil forstå det ud fra det musikalske - hos Debussy har vi lutter halvsextiler .. Det går fra schattering til schattering .. det glimter kun sådan rundt .. Det er altså hans struktur. - Der er ikke nogen opposition, ikke nogen kvadratur, ingen stærke problemer - det glitrer sådan hele tiden rundt.

Quincunx - Længselsaspekt

Og nu altså her dette omvendte: quincunxaspekt. Jeg kalder det "tantalusaspekt" eller "længselsaspekt". Dvs. der er et ejendommeligt forhold mellem de to kræfter. Man stræber efter det næsten umulige, ikke? Det går videre end trigonen og er endnu ikke en opposition. - Man stræber efter noget næsten umuligt. Og når man så får det, kan man egentlig ikke rigtig bruge det mere.

Lad os forestille os det helt konkret: De ønsker Dem .. ja, De ønsker Dem et hus med have. - Ikke? det findes jo! - Ja, hvis man bor i sådan et skur inde i byen .. "Åh! havde jeg bare ... " - Hele livet længes De efter det, og i en alder af 60 får De det så. - De flytter ind, og har så en følelse af: "ja, hvad skal jeg egentlig her? Jeg kan egentlig ikke bruge det mere," vel? Denne længsel har De aflagt for længe siden, ikke? - Forstår De?

Eller sådan er det altså med alt muligt, hvad man stræber efter .. Eller man .. hvis vi tager det i det åndelige eller det kunstneriske - De har en bestemt problematik, som næsten går ud over .. ja, som går ud over det personlige, ud over de personlige midler. - Gennem 50 år kæmper De med det og får måske skabt grundlag for -- at et andet menneske kan løse problemet! - Man nyder altså ikke rigtig frugterne af sine anstrengelser, som ved trigonen, men man .. af dette ubestemte påtvinges man noget.

De kender det jo fra Tantalus, som til straf måtte stå der i vandet, og over ham var en gren med frugter. Når han griber efter frugterne, trækker grenen sig tilbage; og når han er tørstig, når han bøjer sig efter vand, flyder vandet væk. Og når han lader det være, er det der igen. - Det udtrykker altså den stadige tillokkelse, og at man ikke når det, altså at det ønskede resultat er svært opnåeligt.

Men man kan også se det sådan .. stille sig spørgsmålet - hvis man forstår det som "længselsaspekt" - Hvad er det, der har bragt menneskeheden videre? - Opnåelsen af konkrete mål, eller længslen? - Jeg tror, svaret giver sig af sig selv. Hvis vi kun betragter konkrete mål og deres virkeliggørelse som ønskværdigt .. Ja det ser vi jo allerede i vore dages teknokrati. - Nej, først når vi stræber ud over dette, ud over disse mål ..

Og det er det ejendommelige. Hvis De støder på konstellationer uden disse aspekter, som .. Ja man kan angive det med farver: blåt og rødt, altså begge .. det er hverken/eller .. Men har man en konstellation uden sådanne quincunxaspekter, så mangler der noget. Der mangler det, at det menneske går ud over det givne. - Det er ofte retskafne mennesker, og man kan fint omgås dem, og alting stemmer, og hvad de siger er sandt osv. - men der mangler .. ja denne egentlige charme, at det går videre end det - Man kunne sige, at de mangler det lyriske element, ikke? Eller .. - Ja.

Og det var så de vigtigste aspekter, som opstår af tretallet, af sekstallet og af tolvtallet.

Halvkvadrat - 45°

Så her, af firtallet, kunne man .. Ja, dette .. det halve kvadrat, de 45 grader, tegner man sådan: . Det er et halvkvadrat. Jeg kalder det "en rift i strukturen". - Det er ikke en spænding som ved kvadraturen, men et eller andet sted er der en rift - et eller andet sted er der noget, der ikke stemmer. Som man siger: "Det knager i bjælkeværket!" - Der er ikke nogen ægte fred, noget gør sig bemærket; men man kan ikke rigtig få greb om det som problem.

Quintil og Biquintil - 42°, 144°

Og nu kommer vi til et mærkeligt aspekt. - Altså de aspekter, som er udledt af tretallet og firtallet, indpasser sig selvfølgelig i tolvtalsystemet. - Hvis vi nu går videre ud over de fire, så har vi tolv. - I talsymbolikken er det jo sådan: firtallet - jeg nævnte de fire elementer, de fire grundfølelser: kold/varm, fugtig/tør osv., eller de fire vinde, og .. - altså altid elementernes tal.

Og nu det femte, det femte element: kvintessensen, ikke sandt? - eller Den Korsfæstede på korset. Det er jo i den græske mytologi Logos og .. eller også .. ja, der har vi hermafroditten - hverken mand eller kvinde, hverken Yang eller Yin. - Altså dette ejendommelige, som imidlertid betyder det ud over elementerne tilkommende liv.

Hvis vi tager femtallet som aspekt, så har vi 72 grader. Det er jo .. nå! .. det ligger cirka her, ikke? Og til at betegne det, har vi dette - en quintil. - Eller vi har så 144 grader, en biquintil.

Ja, det er altså et mærkeligt aspekt. Det træder ud af tolvordningen, og er egentlig at betragte som syntetisk, som alle aspekter udledt af ulige tal - men på et andet plan. Forstår De? Altså ikke i det normale liv. - Medens en trigon .. ja altså .. nå! hvis vi f.eks. har Jupiter/Saturn, så vil succes, også den materielle succes altid holde sig inden for det normale. - Men her ved quincunxaspektet har vi noget, der ligger på et helt andet plan, uden for det normale. PN: Quintil - ikke quincunx." Hvad sagde De? ... Ved quintilen, ikke quincunxen - rigtigt ja! .. Altså ved quintilen noget, som ligger et helt andet sted.

Lad os sige .. nå ja! De vil forstå det som musiker, for De vil så komponere for ører, som endnu ikke er født - Eller hvis man f.eks. .. ja i tænkningen udvikler og behandler et problem, som der endnu slet ikke findes hjerner til at forstå, ikke? - Og sådan på alle planer.

Eller, ja - altså på en hvilken som helst måde, ikke kun i det kunstneriske, også inden for det tekniske. De ved jo, at man har beskæftiget sig med raketter osv. længe før muligheden var til stede. - Altså sådanne sager. - Og man kan endda finde frem til den rigtige konstruktion, men kan ikke udnytte det. - Altså denne slags harmoni.

Men det er et svagt aspekt. - Vi kommer her ind på stærke og svage .. - Et svagt aspekt kan ganske vist .. som De ved, altså svag ... En hul tand kan godt bringe store mennesker i oprør .. Altså et svagt aspekt kan jo også blive til det førende tema.

Aspekternes styrkeforhold

Men i aspekterne har vi nu en naturlig gruppering efter styrke. - Stærke aspekter er konjunktion, opposition, kvadratur og trigon. Altså disse fire aspekter: konjunktion og opposition, kvadratur og trigon. - Halvstærk er sextil. Altså sextil skal aldrig vurderes så stærkt som en trigon, vel? - .. sextil og .. Ja, nu kan man altså tage halvkvadrat, 135 - altså halvanden kvadrat. Det bliver svagere. - Quincunx er noget, der i det hele taget unddrager sig enhver styrkevurdering. Ikke? Hvordan vil De indordne længslen kvantitativt? Jeg tror ikke, det lader sig gøre. Det kan man ikke - angive vægt og metermål osv. .. Det unddrager sig altså enhver størrelsesorden - og det samme gælder quintilen.

Septil (1/7 cirkel)

Derefter har vi .. det er blevet foreslået .. hvis man går videre: septil. En septil er lidt over 51 grader plus en brøkdel. Det er et svagt aspekt, der næppe kan regnes med. - Det er altså aspekter, som kun har supplerende betydning.

Finaspekter - 15°, 75°

Og nu halveringerne: det halve af 30 grader, det er 15 grader - det er så finaspekter. - Eller en kvadrat minus 15 grader, det er 75 grader, ikke? - Eller en trigon og 15 grader, det har vi her (135°), altså her: . Ikke sandt?

Finaspekt 165°

Og hvis vi nu trækker 15 fra en opposition, så har vi 165 grader. Det er et ejendommeligt aspekt - det har med adskillelse at gøre - og det kan naturligvis være indgribende. - Altså .. ja, f.eks. .. ja, jeg har sådan et aspekt mellem Jupiter og Venus, og det fik jeg meget tydeligt at mærke, idet mine billeder fra en hel epoke simpelthen blev ødelagt under krigen. Så det kan have indgribende virkning. Altså 30 oliemalerier og 300 grafiktryk, det mærker man! Altså en hel epoke blev udraderet. - Og andre fænomener. - Altså forstår De?, det har betydning af adskillelse.

Det kan undertiden gå så vidt som til amputation. Men det må De være forsigtig med at bedømme. Man kan ikke altid sige: Ah! - når De opdager et 165° aspekt, og De er sensationslysten - ja, "oh! der forestår en amputation." Nej. Men det skal bedømmes på følgende måde: Mellem de to - altså her f.eks. hos Venus og Jupiter - er der et finaspekt - det er noget med adskillelse. Disse to elementer passer ikke godt sammen. Man vil aldrig have det held f.eks., at man er i harmoni. Man kan ikke hvile sig på laurbærrene. Eller man vil aldrig - opnå den gensidige fred uden at stræbe videre. Forstår De? Det ville være den egentlige betydning.

Og sådan skal man gennemføre det ved alle aspekter .. ved .. altså mellem alle planeter.