Thomas Ring: Komponisthoroskoper

Og nu Beethoven. - Man ved ikke nøjagtig hvad dag, han er født.

Beethoven

Ja det er jo noget spekulativt, og frem for alt også med hensyn til dagen - man har jo kun dåbsdagen. Hvis vi vælger dagen før - hvad der er sandsynligt - ville Månen her komme ind i Skorpionen, og det er mere sandsynligt. Så ville Månen her stå mere i dissonansforhold til Saturn. - Men hvad man kan være sikker på, er altså her konjunktionen Merkur med Solen og oppositionen til Mars. Dvs. denne dynamik, den er sikker.

Så er der Jupiter i Stenbukken og Venus i Stenbukken, og kulminerende altså Pluto her i Stenbukken.

Det er jo interessant, at de tre transsaturnier, Uranus, Neptun og Pluto, står i stortrigon. Når det er tilfældet, kan man sige, at en epoke skifter. Der opstår noget helt andet end hidtil - altså i det tilfælde jo den frie musiker. Ikke? Indtil da var de jo egentlig kun ansatte ved hoffet. Ikke sandt? - den frie musiker, den frie personlighed, også med de uvaner, der følger med .. kunne man sige.

Ascendanten i Tyren er ikke sikkert, men sandsynligt. - Ascendant Tyren med Uranus er sandsynligt.

Ikke sandt? - vi har her et mærkeligt overgangsfænomen. Det revolutionære element (Uranus) - hos Stenbukken egentlig den traditionelle form - begge dele sammen og i denne trigon her: et skift. - Her: Saturn .. Ah! ja .. der har vi noget! - Saturn og Mars har at gøre med gehør. - Fremfor alt Saturn, og her altså .. det taler jo også for kvadraturen til Månen, at Månen skulle være i Skorpionen - han ville så være født dagen før.

LB: Og så dynamikken i hans musik.

TR: Hvad sagde De?

LB: .. dynamikken i hans musik ligger også i oppositioner.

TR: Nå ja .. det er naturligvis .. Solen i Skytten og opposition Mars, så er den temmelig sikret ja.

PN: Der er ikke noget harmoniserende punkt .. Jeg mener, Saturn er for upræcis?

TR: Nej, det rækker ikke. Fra Saturn ville der snarere være en trigon til Månen, men til Solen når den ikke - 8 grader, det er meget svagt.

PN: Ja. - Men alligevel fornemmer man den stærke form i Saturn-forbindelserne som harmoniserende punkter.

IK: (Lidt højere måske!)

TR: Ja, ja ja, man kunne ...

Ja, igen må man se på sammenhængen .. netop Saturn er jo nu dominant over Stenbukken, hvor Venus og Jupiter og Pluto står. På den ene side er det jo holdepunktet, ikke? - over for en dynamik, som sprænger alt. Her (oppositionen) er dynamikken - som egentlig ikke lader sig beherske med fysikken alene. Hvis vi tænker på Fidelio, ikke? - det er egentlig ikke en fastholdt form, en styret komposition, men det er en dynamisk overeksponering .. sådan oplever jeg det, som udenforstående. Og så på den anden side alligevel at stå over formen og kunne beherske den - det er så givet her oppe i Stenbukken.

Og så kompensationen .. vil jeg kalde det - Mars i Tvillingerne, som går ind i variationerne. Altså en variationens mester, kan man sige, hvormed han springer til højre og venstre og omformer det osv.

Og Saturn i Løven - her har vi det tragiske motiv.

LB: Hvad betyder det? - "en konge i fangeskab"?

TR: Ja, med Saturn i Løven har vi for det meste det autokratiske som aldringsfænomen. - F.eks. hos Hitler, som havde det i 10. felt, hvor det så selvfølgelig har vist sig udadtil. - Og her .. altså på en eller anden måde havde Beethoven meget stærke autokratiske træk, og .. (derfor findes der så mange Beethoven-huse, ikke?). - Da han havde fået hænderne overophedet af at spille klaver, tog han et krus vand og kølede dem af! .. (det vil jo få skuden til at ruste efterhånden) - Og så kender De sikkert også historien med hans nevø og hans broder .. altså temmelig .. autokratisk. - Og jeg kan sige, at det hører med til de psykiske komponenter for høreskaden. Man siger jo også: "Den der hører dårligt, er mistroisk." - Man tror altid, at det er en følge af sygdommen. Men man kan også sige, at mistro er en del af hans væsen. - Ikke sandt?, sådan er der altid visse symptomer, som løber parallelt.

Eller ved astma, ikke? - Ved astma vil De altid finde en undertrykt aggression. Hvis De støder på en astmatiker, så prøv at søg efter det, der fremkalder hans aggressioner. - Sådan findes der for alle sygdomme bestemte psykiske parallelle symptomer - og her er det altså autokratien.

LB: Hvad ville De nævne som modsvar for synet? Altså hvis man er nærsynet, eller langsynet. Der må jo også være visse modsvar?

TR: Jae, delvis hjertet, og kredsløbssvagheder, og .. men psykisk er det egentlig et spørgsmål om selvtillid.

LB: Er der noget introvert eller ekstrovert i denne kort- eller langsynethed?

TR: Nej, på den måde kan man ikke skelne der.

LB: Nej.