Nu vil vi igen vælge en, hvor vi kender den nøjagtige fødselstid. - Ja det er Haydn.

Haydn

Og der har vi Skytte Ascendant med Mars og Uranus. - Igen fornyelsen fra Uranus. Og i Vædderen har vi Solen, Saturn og Merkur, dvs. fem planeter i ildtegn. Så her kan man vist godt forvente noget dynamisk, ikke sandt?

Og heroppe har vi Jupiter i Vægten, som kulminerer - det meningsgivende så at sige ved den øvre meridian .. den ligger jo noget skævt - Jupiter i Vægten - og dermed er han det gode, harmoniske, verdenstilpassede eller socialt tilpassede menneske.

Man kan sige, her, ud fra Vædderen, og ud fra Skytten er han egentlig en mytterist eller .. som en væddeløbshest, der kun behøver blive sluppet løs på banen - og udadtil så den imødekommende, venlige gestus. - Han var et meget mærkeligt menneske.

PN: Det udlignende punkt i Skytten kan man måske også se som noget symfonisk ... jeg ved ikke .. dette "symfoniske" .. Beethoven, Sibelius, Haydn - symfonikere ..

TR: Aha! ja. Ja og så altså den overdrevent store produktion.

PN: Det jeg mener, er egentlig den symfoniske linie, altså denne buespænding .. egentlig som Skytten ...

TR: Javel! denne bue, ja ja. - Nå ja, i det opadgående anstrøg, har vi disse hurtige arbejder. De ved jo, hvor hurtigt han har sammensat en symfoni. - Og så igen nedstrøget - og så igen det nye, ikke?

PN: Jeg tænker helt konkret på formen, på den symfoniske form, som en slags Skytte-form, så at sige.

TR: Aha! ja.

PN: .. fordi det virkelig er en buespæding par excellence ..

TR: Ja, det er netop .. fra den side kan De se det .. ja ..

PN: .. med Beethoven og Sibelius som de store symfonikere.

TR: Ja, ja ja. - Ja, og til syvende og sidst har han jo egentlig skabt den symfoniske form, ikke sandt! - Det er jo det uraniske, det fornyende, det nye. Og samtidig .. ja, og så også kvartetformen, ikke? - men samtidig Jupiter i Vægten .. han har altså bragt det i smuk orden .. så det endda kan læres skolemæssigt.

NN: Hvad ville de sige om partnerskabet der, med Månen i Tvillingerne?

PN: En tvespaltning, som ikke er lykkedes!

TR: Ja - ud fra det forstår man hans Kanon "Altes böses Weib", ikke sandt?

PN: .. med to forhold.

TR: Ja, ikke sandt? ... med hensyn til ægteskabet er der ikke så meget godt at sige. På det område kan man altså ikke forvente den store harmoni. Det er helt .. Ja, det er også vigtigt! - Figuren er jo bygget op helt fortil, omkring Ascendanten. - Det er hovedspændingen: Meridianen - og dette her mod Ascendanten. Dvs. hele aktiviteten ligger i hans egen person - og partnerskabet, det er en tåget og noget dissonant sag.

LB: Hans samvittighed og pligtfølelse ...

TR: Hvad siger De?

LB: Hans pligtfølelse og .. det var .. ja hvordan siger man det .. hans samvittighed var meget stærkt aktiveret i hans arbejde ...

TR: Ja - ha! ja - også ...

LB: .. også på grund af Saturn/Solen. Også at han først sent kom til at skrive musik. Han havde først visse hindringer, som skulle overvindes, altså Haydn.

PN: Men Mozart havde jo samme konstellation, og han kom da ikke sent i gang med det!

TR: Nej, altså konjunktionen Saturn og Solen .. ja-e, nu er der jo en forskel. - Hos Mozart har vi konjunktionen .. (vi vil se på det senere) i Vandmanden. Og her er det i Vædderen. Hos Vædderen finder man hyppigt .. som en af fremtrædelsesformerne .. dette ensporede, skyklapagtige. Dvs. når Saturn der tager form af en pligttanke: "Jeg er Grev Esterházy's tjener!" - og: "det og det forlanger man af mig." - så går det ensporet videre derfra. - Anderledes er det hos Mozart, med konjunktionen i Vandmanden. Der tilhører han så at sige hele menneskeheden. - Men her, ud fra Vædderen, er det rettet mod det ene mål.

PN: Hos Mozart er rækkefølgen også anderledes, ikke sandt? Der er Saturn og ...

TR: Ja, ja ja, rækkefølgen er en anden. -

Og med opposition .. De ved jo sikkert, hvad der skete med hans hovede, da han var død?

NN: Nej ...

TR: Ikke sandt? - Dengang var man jo særlig optaget af Galls fysiognomi. Og en beundrer .. man kaldte det frenologi .. han huggede hovedet af den døde Haydn og tog hjerneskallen med sig. Og så kom Grev Esterházy: "Det var min tjener, min ansatte - hovedet tilhører mig!" .. Og .. ja .. og mandens tjenere solgte ham så det forkerte hovede. Ikke? - For løsepengene gav disse to ham et andet hovede. Så man stadig i dag ikke er helt sikker på, om det nu er det egentlige hovede, som han der fik. Ikke sandt? - altså noget meget mærkeligt!

PN: Men det står vel ikke i kosmogrammet?

TR: Nej, nej, men her med Saturn konjunktion Solen kan man godt forvente sådanne makabre sager. Og som De ved, skete der også makabre ting hos Baudelaire. Hos Mozart med hans begravelse. Man ved jo slet ikke, hvor han er begravet osv. ... (Nu kommer vist signalet ...)

NN: Kan vi holde en kort pause?

TR: Aha! ja. - Ja nu må vi komme os over Haydn.