Ja, dette billede - jeg ved ikke, om De ved, hvem det er, hvis fødselskonstellation?

NN: Mozart. - TR: Ja, ja.

Mozart

- Det ville man ikke komme på ud fra den gennemsnitlige mening om Mozart, det harmoniske smilende menneske, vel? - særlig harmonisk er det ikke.

Men hvad kan vi nu sige om det? - Her har vi igen Saturn, Solen, Merkur i konjunktion, i opposition til Neptun. Og noget vi kan sige om konjunktionen er, at Solen og Saturn samtidig er de to fadersymboler. Og ved sådanne konjunktioner er det i det hele taget vigtigt at lægge mærke til rækkefølgen i Dyrekredsen. Altså Saturn går forrest, så kommer Solen, og nu Merkur. Her spiller arven fra faderen ind. - Faderen har givet ham en rigdom af former med, som han helt selvfølgeligt har bevæget sig i.

Oppositionen her til Neptun er ganske vist tegnet blå, og det er en højeste spænding. Men opposition skal ikke uden videre betragtes som noget dårligt .. som man sædvanligvis, altså konventionelt opfatter det, men tværtimod! Den højeste spænding er nået, videre går det ikke mere, kun syntesen er stadig en mulighed - eller man bliver kastet frem og tilbage.

Den dissonante side af denne Neptun i 12. felt, kan man jo se deri, hvis man tænker på hans endeligt ... altså ikke kun at han døde tidligt, men at egentlig ingen var med til begravelsen. Vennerne gik med i snedriverne hen til porten. Hans kone Constanze var overhovedet ikke med. Og så blev snefygningen for kraftig, så vendte de om, og man ved slet ikke, hvor Mozart overhovedet er begravet .. i en grav for pestofre, altså i en massegrav? - Der har vi en side af det neptuniske, af 12. felt: dette at være sporløst forsvundet.

Ja, nu noget mærkeligt - konjunktionen Månen og Pluto. - Månen henviser egentlig altid til barndommen på en eller anden måde, men at han var et vidunderbarn, kan man ikke uden videre sige - heller ikke når der er dette smukke Jupiter-aspekt - det er noget, som ligger uden for horoskopet. - Men noget meget plutonisk ... Ja, man førte ham jo rundt som vidunderbarn som en dresseret abe, tvunget ned i et kostume, altså meget ubarnligt, ikke? .. og førte ham rundt i hele Europa. Og det er typisk plutonisk: masken, maskeringen. Når man så at sige bliver anbragt bag en maske. Ikke sandt? Det er den negative form. Men der findes en positiv form for maske. Hvis de tænker på gamle rituelle danse og skuespil .. hvor altså masken spiller hovedrollen. Masken er ikke kun en fordærver af det egentlige, men en transponering til noget overpersonligt. Og jeg tror også, det har spillet en væsentlig rolle hos ham senere, at kunne transponere sig selv til forskellige stilarter, forskellige indflydelser tilsammen, sådan hurtigt ... Det er selvfølgelig hele tiden Mozart, ikke? Men det er mange forskellige ting, som han har optaget i sig, og som han har bragt på musikalsk form.

PN: Altså operaerne?

TR: Hvad sagde De?

PN: Operaerne.

TR: Ja .. ja. - Ja, operaerne, messerne, ikke sandt?

PN: Og disse maskeringer ses måske mest i operaerne, som disse operafigurer?

TR: Ja, ikke sandt? - når han skrev en opera, gik han ind i det. Når han skrev en messe, går han ind i messens form. - Et eller andet sted stikker den egentlige Mozart jo altid bag, men han er så at sige trådt ind i en rolle. Måske er "rolle" bedre end en maske?

PN: Jeg tænkte jo også på forskellige personligheder, de forskellige figurer, som han har skabt, hvor han er suveræn, ikke sandt? - til at fremstille helt forskellige personligheder. Det kan måske også opfattes plutonisk?

TR: Ah! ja, ja. - Hvis man ønsker at finde et stikord, ligesom da vi gennemgik planeterne, så kan man sige "metamorfose", ikke sandt? - Metamorfosen er her det udslagsgivende moment. Og af andre havde Goethe det i 1. felt .. for hvem det blev et af hovedtemaerne. - Men igen, moralsk set eller udviklingsmæssigt - hvilken form det har, det kan man ikke sige, netop med Pluto. - Hos Goethe har vi den .. i 1. felt hos Cesare Borgia, og hos massemordere .. jeg ved ikke, om De kender navnene .. Kürten og Landru osv. - dvs. mennesker som i hverdagen optræder under en god borgerlig maske, og man har derfor holdt dem for gode borgere - men om natten er de gået amok og har foretaget deres ugerninger ... - For øvrigt også hos Cesare Borgia.

Også Goethe har på en eller anden måde haft dette element i sig. Det vi kalder "varulv", altså at kunne forvandle sig til noget andet. - Han har jo sagt: "Jeg ville være i stand til at begå en hvilken som helst forbrydelse." - Forestil Dem det! At Goethe sagde sådan. At han havde disse dæmoniske kræfter i sig. Ja, og til syvende og sidst, hvis De tænker på hans Faust .. Faust og Mefisto, det er jo egentlig også masker, det er roller, som han har taget på.

Og nu altså hos Mozart. Ja De nævner altså med rette disse operaer. Immervæk har han jo skabt en Don Giovanni eller .. altså operafigurer, som er enestående, og som ikke kun er individuelle personer, men som i deres rolle repræsenterer noget bestemt.

Ja, hvad kan vi nu sige om Mars trigon Venus? Det er den side, som vi sædvanligvis ser, ikke! .. den ..

PN: Det melodiske.

TR: .. den harmoniske Mozart ja. Det er det, som tiltaler alle mennesker .. ja, det går over i den elskværdige melodik, der med Mars i Krebsen. - Ja, Venus er i Vandmanden, i de sidste grader, hvor vi har overgangen til Fiskene ganske tæt på. Man kan godt sige, at den gennem aspektet bliver trukket over til Fiskene.

Og denne Uranus ved Descendanten .. for øvrigt fysiognomisk .. på afbildningerne af ham i profil, lægger man mærke til næsen, der stikker frem .. noget der sidder fuldstændig disharmonisk i dette ansigt, denne uregelmæssighed. Det er så markant fysiognomisk for Uranus. - F.eks. hos Edgar Hoffmann, hvor man ikke kender fødselstiden .. han har en konjunktion af Jupiter og Uranus i Tvillingerne. Og det har jeg så rykket frem, så det kommer på Ascendanten. Ikke sandt? det forekom mig virkningsfuldt og rigtigt. Og senere har man fundet fødselstiden, og det stemte nøjagtigt! - Altså dette disharmonisk fremstikkende ..

Og hvad kan vi sige om hans ægteskabsproblemer .. hvis De kender biografien.

PN: Må jeg spørge angående denne næse. Har næse med Descendant at gøre, eller hvad?

TR: Ja. Ah! ja. - De fysiognomiske kendetegn for planetstillingerne, de viser sig her ved Ascendanten, ved MC, ved Descendanten og IC - dvs. de kardinale punkter, ved hjørnepunkterne. Ved IC er det dog så at sige i det skjulte. Hvis Uranus havde været her nede, så ville .. dette absurde være skjult.

Ved De noget om hans ægteskabsproblematik, altså partnerskabs-problematikken? - Egentlig er han så at sige blevet narret til at gifte sig med Constanze .. denne Mutter Weber må jo have været en frygtelig "Kirsten giftekniv" .. Han havde først forelsket sig i Aloysia og fik hende anbragt som sangerinde ved et hof i München, men hun forlod ham. Og så kom han til Wien.

Ja, angående partnerskab kender De sikkert i det hele taget til uoverensstemmelserne med ærkebiskoppen, ikke sandt? - Grev Arco, kammerherren, havde befordret ham ud med et spark, og efter denne ydmygelse var han taget til Wien .. altså igen til denne Mutter Weber, moderen til hans tidligere elskede - og der var så Constanze, søsteren. Og denne Weber .. (som for øvrigt trods alt er en kusine til Carl Maria von Weber) - hun havde afpasset det sådan, at mens han var sammen med Constanze på sofaen, befandt hendes formynder sig allerede udenfor sammen med Mutter Weber .. (altså rænkespil af værste slags) - de stod så og ventede, indtil der blev stille, og så kom startsignalet .. "Nu går det løs!" - og formynderen optrådte så med stor patos: "Hvad ser jeg! Min myndling Constanze sammen med en kompositør!" - dengang var det et fag, man så på med stor foragt .. - og nu må de gifte sig! - Ikke sandt? - Hvorpå den stakkels Mozart, som jo dog var et meget påvirkeligt menneske, som De kan forstille Dem, Mars i Krebsen, og som ikke opbød særlig stor modstand - den stakkels Mozart gik så for sin æres skyld ind på at gifte sig med Constanze - som så fulgte sine tilbøjeligheder og tog til Baden ved Wien for at more sig, og den stakkels Mozart skulle hele tiden skaffe penge - og til sidst er hun ikke engang taget med til hans begravelse. - Så man kan ikke just sige, at hun var en harmonisk eller særlig forstående partner.

Men når man har en sådan planetstilling, er det også sådan, at man tiltrækkes af dette absurde. Forstår De? Man har så at sige brug for det som en anspore udefra. Ikke? - det er jo omverdenen, det anderledes i omverdenen, partneren.

PN: Denne kvadrat til Månen - Måne/Uranus - kan det være ophidsede emotioner?

TR: Ja - nå ja! - og det spontane, som ligger i det. - Som De ved, med Don Giovanni, Ouverturen, ikke? - Førsteopførelsen var i Prag, og den skulle finde sted om aftenen, og han var slet ikke færdig med Ouverturen. Da han så spurgte gæstgiveren, der hvor han boede: "Hvad skal vi ha' i dag?" .. altså hvad skulle de have at spise? - sagde han: "Nudler skal vi ha' i dag! - Og straks gik det løs hos ham: "nudler-ska'-vi-ha' - nudler-ska'-vi-ha' - nudler-nudler-ska'-vi-ha'" osv. , og han sprang op, skrev det ned, og havde dermed begyndelsen på Ouverturen.

Ikke sandt? så spontant er det undertiden foregået hos ham.

Eller det fænomen, ud fra Vandmanden, at man kan foretage sig forskellige ting samtidigt. Det er forekommet, at han samtidig har skrevet noder, altså har udfyldt et tema, og til den ene side har dikteret et brev og til den anden har underholdt sig med en gæst - altså har gjort tre ting samtidigt. Ikke sandt? det er jo noget, man egentlig kun kan gøre med Vandmanden betonet.

PN: Måske også med Tvillingerne på Meridianen? - med betoning af Tvillingerne.

TR: Ja - hos Tvillingerne er sagen den, at man .. som vi kalder det, har "to jern i ilden", ikke? - at man gør to ting samtidigt. Men her er det altså tre ting samtidigt. - Noget man undertiden oplever i et rejsebureau, hvor ekspedienten søger i køreplanen efter togafgang, mens han giver en anden oplysninger. Ikke sandt? man kan gennemføre to .. flere funktioner samtidigt.

PN: Hvordan vurderer De Meridianen i sådanne tilfælde?

TR: Hvad sagde De ...?

PN: Meridianen - altså hvordan vuderer De den?

TR: .. Meridian!

PN: Altså hvis det er Tvillinge-betonet, er det den art syn på livet .. altså en slags fluktuering af livet .. udadtil?

TR: Ja, altså ud fra Tvillingerne søger man mere omstillingen - hvis en sag begynder at blive besværlig, søger man det modsatte - når det så bliver besværligt, vender man det om igen. Ligesom Anatole France: "En person, som ikke modsiger sig selv to gange dagligt, er en pedant!" .. til forskel fra Tyren. Hos Tyren holder man sig fast til samme sag. Hos Tvillingerne er der denne siksak-linie.

PN: Men et ansigt vendt mod verden, ved Meridianen - er det sådan, det skal bedømmes?

TR: Ah! ja ja - det er så et spørgsmål om Ascendant. En Tvilinge-Ascendant kræver et bestemt ansigt, at man forventer det ansigt. Men så kan der forekomme en tvedeling, så man har et bestemt ansigt vendt mod verden, og et andet ansigt hjemme - det findes! - Ja? ..

LB: Og hvis man skal tale personligt, udviklingsmæssigt om Mozart, altså ikke kompositorisk, men personligt udviklingsmæssigt - hvad ville man kunne sige om denne tætte konjunktion mellem Månen og Pluto? Det giver dog .. man kunne sige, følelsesmæssigt .. en følelsesmæssig forvandling, som han .. (hvordan siger man det ..) .. som han måtte gennemleve. Eller ..

TR: Ja, ja ja men ..

LB: Også det, at han var frimurer og beskæftigede sig med de store spørgsmål.

TR: Ja nu er det to ting .. For det første, ren udvikling, som man sædvanligvis forestiller sig udvikling, er der slet ikke noget af. Derimod er det sådan .. når man ser Ascendant Jomfruen, dette perfektionens tegn, og man begrænser sig til sit eget .. og den opstigende Måneknude, ikke? - sådan viser han sig som person, og egentlig færdig! - ikke sandt? .. som personlighed, færdig. Og han har også komponeret, da han var ganske ung, og han er simpelthen som han er.

Og temaet frimueri er givet med betoningen af Vandmanden, ikke? Fire komponenter i Vandmanden. - Og hos Vandmanden drejer det sig .. ved en vis grad af udvikling .. om den almene menneskekærlighed og det alment menneskelige, som står over det personlige. Selv, altså som personlighed, her analog Jomfru-Ascendanten, er han noget meget prægnant og enestående, men i hans stræben, her ud fra Solen, Saturn og Merkur og Venus, er det Vandmanden, dvs. rettet mod det alment menneskelige. Og i det optimale princip her: Jupiter i Vægten: igen det at kombinere mange forskellige ting til en enhed, og det gælder også de menneskelige ytringsformer.

Ja, det er et meget mærkeligt horoskop. Og med oppositionen, som jo går til 6. felt, kan man igen sige, ja, altså hvad livslængden angår, er det meget tvivlsomt.

Ah! ja, her kommer vi til noget .. altså 8. felt, der er ikke nogen planet i det, men på spidsen er tegnet Fiskene, og for det træder Neptun ind. Forstår De? På den måde kan vi dømme om områder, som ikke er besat. - Det er ikke enhver, der er gift, som behøver at have 7. felt betonet, men så ser vi på tegnet på Descendanten og det planetare modsvar, og det ville i det tilfælde være Jupiter og Neptun. Og Neptun er det, der kommer til, til Jupiter. Dsv. vi bedømmer 8. felt ud fra Neptun og ser oppositionen. Noget der er meget negativt. Og man ved jo egentlig ikke, hvad han døde af. Man mener jo, at Salieri stod ved dødslejet, og at han gav ham gift. Det ville svare til det neptuniske, men sikkert er det ikke.

Ud fra Jomfru-Ascendanten har vi igen færdigheden, fingerfærdigheden.

PN: Måneknuden på Ascendanten, vil det sige, at gå ind i det ubevidste ... ?

TR: Ah! ja .. ud fra den personlige ytring og måde at ytre sig på, udgår dette ubevidste - det er infaldsdøren. - Ja?

NN: Det forekommer mig, at ingen af de store musikere, som vi har set, har haft planeter i 5. felt .. Og det er det specifikt skabende, er det ikke?

TR: Jo - hos Haydn var Venus i Tyren i 5. hus.

NN: Men det var kun et enkelt eksempel.

TR: Ja ja, ja.

NN: Man skulle forvente, at der var mange planeter i dette felt.

TR: Det er mere hos skuespillere, at man kan forvente det. Der har vi skuespilkunsten - og hos mennesker, som har mange kærlighedsaffærer .. Nå ja hos Mozart, med Mars trigon Venus, vil det heller ikke have været så få. Man ved ikke særlig meget om det - med Mars i Krebsen. Men det har ikke denne store betydning.

Ja - altså der kan man også måske sige noget. - Det 5. felt .. på den anden side igen Venus .. altså kærlighed og kærlighed er to ting. Nemlig kærlighedseventyret, glæden ved eventyret og i det hele tage, jeg kunne fristes til at sige, en begavelse for kærlighedseventyr - det hører til i 5. felt. - Den erotiske reaktion taget for sig, altså hos .. i det kvindelige tilfælde, hører til Venus. Ikke sandt? Og symbolet for elskeren er Mars. - Omvendt hos manden. Det mandlige driftssymbol er Mars, og den udligningspartner, man søger, den erotiske, vises gennem Venus. Altså en kombineret sag.

Ja hos Haydn kan man godt formode, at han har taget revanche for sin böse kone, men analog Venus i Tyren, at han har holdt det skjult.