NN: De har 5 min. tilbage.

TR: Hvad sagde De? - 5 minutter - Ja, altså nu er det musikernes tur til at sige noget!

LB: Måske kunne De .. hvis vi ikke skal tale mere om Wagner, kan De måske sige lidt om arterier og vener. De har sagt, at den røde farve, altså trigoner og sextiler, var arteriernes blodstrøm, og de blå var så vener .. skulle sammenlignes med vener.

TR: Aha! ja, ja. - Nå ja, ja De kender jo til arterier og veners funktion. Arterierne fører det friske blod til organerne, og venerne fører det brugte blod bort fra organerne. Og det kan man sætte analog det forhold, at altså det organisk opbyggende trods alt ligger i disse aspekter, i de syntetiske aspekter - og det mere nedbrydende, det forbrugte, hvor elementerne vil skille sig ud, i de andre, i de syntetiske aspekter.

LB: Ja - analytiske aspekter.

TR: .. i de analytiske aspekter ja, rigtigt!

LB: Så gælder det om, at hvis man f.eks. har mange oppositioner eller kvadrater - når man er åndeligt vågen, så forvandler man affaldet, så det bliver åndeligt virksomt, og så bliver oppositioner og kvadraturer meget vigtige og gunstige.

TR: Det er meget rigtigt ...

LB: Ja, og hvis man ikke ...

TR: Ja, hvis jeg kort viser dem Rilkes konstellation .. selvom vi allerede har sluttet af - så vil De måske forstå det hos ham.

LB: Ja - og hvis denne åndelige evne ikke er til stede - hos gennemsnitsmennesket, så skal man bedømme kvadraturerne og oppositionerne som disharmoniske eller dårlige aspekter ...

Rilke

TR: Ja - Ikke sandt? Se engang på denne storkvadrat, de to oppositioner - her endnu flere kvadraturer. Altså noget der ikke er særlig livskraftigt fra naturens side. Men her fra Vandmanden .. det er så at sige intakt åndeligt - og fra Solen i Skytten endnu mere forstærket. - Der har vi altså nu en overdreven åndelighed, som en .. ja, egentlig på nedbrydning stemt fysik er bærer af .. bærer igennem. - De ved også måske, at afslutningen på hans liv var meget frygtelig.

LB: Ja, og han var meget, meget svag, og ...

TR: Ja. Ja.

LB: .. og .. ja i Schweiz .. i fattigdom, lukket inde i ...

TR: Har De nogensinde været i ... ?

LB: Nej, men jeg læst meget om Rilke.

TR: Ja - ja, det er interessant, når man ser dette tårn og hans værelse .. altså helt som en munketilværelse , i et middelalderligt tårn, og helt som en munk .. hvis De ser hans seng, det er kun et jernskelet, og så kun .. et gammelt skrivebord af egetræ. Og ellers ingenting. Vel? Han levede så enkelt som det var muligt.

Og så kom altså afslutningen .. De ved jo, han døde af en nedbrydning af blodet .. blodkræft. - På en af væggene .. der hvor han døde, står der stadigvæk skrevet: "Hvilke helveder!"

NN: Hvilke .. ?

TR: Helveder!

TR: De ved, hvad "helvede" er ..

TR: Ja - og så i flertal: helveder ikke? - Det blev skrevet i den største kval.

NN: Kan man se denne kræft i horoskopet? Eller er det antydet?

TR: Ja, jeg ønsker ikke at hensætte de tilstedeværende Vandmænd i panik, men med stærk betoning af Vandmanden er der altid en mangel på røde blodlegemer. Og .. ikke? det kan så udvikle sig til såkaldt blegsot. Og hvis det er så dissonant som her: altså en nedbrydning - og sluttilstanden, som her i dette tilfælde, er altså så blodkræft. - Men det er kun den ene side - den anden er digteren .. som heller ikke var der fra begyndelsen. - Det er igen hos Vandmanden .. Hvis De læser hans tidlige, helt tidlige digte .. - man kan egentlig slet ikke sige, at det er digte, det er helt banale ting. - Dvs. først i løbet af .. og der har De det 3. felts velsignelse: udviklingen, ikke? Først i løbet af hans udvikling har han fundet frem til det, som var ham.