Heinrich Schütz

Nu vil vi vælge en, hvor vi kender fødselstidspunktet mere nøjagtigt. - Det er Heinrich Schütz. - Og nu spørger jeg Dem, hvordan ville De gå ind i tydningen i det tilfælde?

PN: Stor spredning af kræfterne.

TR: Ja, de er fordelt hele vejen rundt så at sige. Og det ville ... hvad kunne man slutte ud fra det? - Ja, det tyder på en vis fylde - en fylde i produktionen og ... Men spørgsmålet er, hvordan man overhovedet starter med tydningen af et sådant horoskop .. Ved Ascendanten er det påfaldende, at der finder vi Jupiter, og Jupiter i Tvillingerne - i et tegn, hvor den ikke rigtig hører hjemme. Hvad kan vi sige om Tvillingerne?

PN: Splittethed.

TR: .. Noget tilsvarende har vi også hos Kepler, i Keplers horoskop .. han er .. foruden den meget stenbuk-betonede seriøse forsker .. også den gode fortæller. - Altså det "talende" - Parlando - det vil være der på en eller anden måde, og det vil gøre sig gældende i mange sager .. f.eks. i "Historia der Auferstehung", hvor en hel begivenhed så at sige fremføres som tale. - Også i korene .. Men i "Psalmen Davids" er det igen det flydende, det på hinanden følgende, det ene fremgår af det andet - og svarende til de labile tegn: et frem og tilbage, ikke? - Jeg er ikke musiker, men jeg opfatter det som bølger, den ene bølge afløser den anden. - Og så med Jupiter .. hos Jupiter har vi forbindelsen til religo, dvs. den ægte forbindelse til religionen, til det religiøse indhold.

Og nu hvor vi taler om indhold .. så må vi naturligvis kigge på centeret, på Solen. Og Solen står i opposition til Saturn. Dvs. igen som hovedproblem .. sådanne oppositioner er hovedproblemer - kampen om formen. Det indholdsmæssiges kamp med formen.

Hvis De tænker på "Historia der Auferstehung", er det pudsigt, her med Jupiter i Tvillingerne, at når Schütz vil fremstille det overpersonlige, når han bringer Christus eller englene, så sker det i duet .. at han så fremstiller det i to stemmer. Altså ikke én stemme, som man ville gøre det naturalistisk, men det er for ham så at sige .. det overpersonlige er for ham .. et kræfternes med-hinanden.

Hvordan kan man tyde denne Saturn der i 12. felt? .. Eller lad os hellere først se det sådan: Set fra horisonten er det altid vigtigt, hvilken planet der står højest over horisonten. Og det er i det tilfælde Uranus. Dvs. det som er uranisk, det revolutionære, det omstyrtende, det spiller en rolle her. - Jeg betragter ham ganske vist som sen renaissancemusik, men også allerede som overgangen til noget nyt.

Og nu det i 12. felt der, Saturn i Vædderen med opposition til Solen. Igen er det en anden opfattelse af 12. felt, end i den traditionelle astrologi. - Hvis De læser biografien, vil De opdage, hvor meget han har bekymret sig om folkene i orkesteret, om deres sociale stilling. Man skal selvfølgelig se det i lyset af den tid. De må forestille Dem tiden under 30-årskrigen. - Og så denne fordrukne kurfyrste, en kurfyrste som næppe nogensinde var ædru. Et frygteligt forvirret menneske .. (?) - Og over for ham nu Schütz, som altid insisterede på, at musikerne fik deres penge udbetalt, noget som dengang slet ikke var så enkelt som det er i dag. Dengang var soldaterne naturligvis vigtigere end musikerne. - Altså dette saturniske .. - og Saturn i Vædderen - denne hårdnakkethed, hvormed han har insisteret.

Så Månen i Krebsen ... De ser altså her i oppositionen Uranus/Venus - dette punkt kalder jeg altid den "harmoniserende faktor". Her en trigon (Uranus/Månen) og her en sextil (Venus/Månen). I spændingen mellem Uranus og Venus, en spænding i det kunstneriske, som stræber efter nye former - kommer dette her i betragtning: Månen i Krebsen. Hvad ville De sige om det?

NN: Månens udlignende virkning ...

TR: .. udlignende .. ja!

NN: .. den er meget stærk i dette aspekt.

TR: .. Og i Krebsen, altså i vandtrigonens kardinale tegn. - Ja, her kan vi måske tilføje noget, hvis vi tager de fire kardinalpunkter. - Hos Vædderen har vi som kardinalt princip det rytmiske - hos Krebsen: det melodiske - hos Vægten: harmonikken - og hos Stenbukken: det polyfone. - Så at vi altså her netop har det melodiske som udlignende element til denne spænding. - Jeg mener bestemt, at man tydeligt mærker det hos ham. Ikke sandt? Det er ikke nogen beregnet musik, det flyder på en eller anden måde ud fra det indre. - Ja men De må sige noget nu, De er jo musikere.

NN: Ja hans sidste værker var overhovedet kun melodiske, rent melodisk!

TR: Ja. - For øvrigt også hvis De ser på hans håndskrift, og sammenligner de ældre år med de yngre. Skriften fra de ældre år har det .. som også Bach har, ikke? .. noget flydende i kurverne. - I begyndelse var det mere .. dog mere stift, men senere er det blevet stadig mere flydende. Det er altså helhedsforløbet i hans udvikling.