Soltid / Stjernetid

Der en anden ting, jeg godt lige kort vil berøre - det er noget, De støder på, når De skal beregne et horoskop: nemlig forskellen mellem soltid og stjernetid. - Knytter De nogen forestillinger til det? - åh nej! man regner bare: det er stjernetid, og så er det soltid! - Men i grunden er det ganske enkelt.

Og for at gøre det anskueligt for Dem .. Forestil Dem, at her er Solen. - Og Jorden bevæger sig i en svag elipseformet bane rundt om Solen.

Vi må så forestille os 4 punkter .. Som De ved, foretager Jorden et omløb i løbet af et år.. - Nu forestiller vi os 4 punkter. - Den 21. marts befinder Jorden sig her. - Soltiden retter sig efter Solen, som også navnet siger. Og når Solen set fra os .. Vi befinder os jo på Jorden og skal forståes som indbefattet i rotationen. - Og når Solen står i Zenit, som vi kalder det - ved den øvre meridian, så er klokken 12 middag. Og når vi retter det ind efter en fixstjerne .. langt borte .. jeg ved ikke, hvad der ligger i den retning geografisk .. et par hundrede kilometer herfra .. Ja?

NN: Norge, tror jeg.

TR: .. eller endnu længere, ikke? Altså en fixstjerne, som ligger der i den retning. - Hvis vi sigter mod den, så har vi altså en berømt .. bestemt fixstjerne, som ligger her i den retning.

Når vi er nået 1/4 år længere frem .. Her er vi den 21. marts - her er vi den 21. juni - så ser vi igen dette punkt, men her har vi allerede stjernetiden 1/4 dag tidligere. Ikke sandt? Middelsoltiden (21. marts) havde vi her - men efter stjernetiden (21. juni) er det (punktet) allerede der. Ikke?

Og når vi går endnu 1/4 år videre (21. september), har vi igen punktet her, men så er der allerede gået 1/2 dag, når klokken er 12 middag. En jordomdrejning .. jordens ratation er jo det, der bevirker døgnet.

Og når vi begiver os hen til den 21. december, så ligger punktet der.

Og når vi igen har den 21. marts, så passer det igen: kl. 12 middag.

Det vil altså sige, at stjernetiden, som retter sig efter fixstjernerne (det er altid den samme retning) på ca. 1 år har ændret sig med 1 dag. Forstår De? - det er dog meget enkelt, ikke? - Det er altid godt, hvis vi har en forestilling om det, vi beregner.

Normaltid / østlig længde

Ephemeriderne er jo, som De ved, udregnet efter stjernetid, efter Greenwich. - Hvis De engang kommer til Greenwich, må De hilse på meridianen! Der er nemlig afsat en kridtstreg, og ved siden af den står en Bobby, som bevogter meridianen - så der ikke er nogen, der stjæler den ... ja, englænderne er jo somme tider komiske i sådanne ting.

Men hvis De nu beregner den østlige længde, så er der en forskel mellem den østlige længde .. Hvis vi f.eks. tager vores normaltid, ved 15°, så har vi allerede middag 1 time tidligere end folk i Greenwich. - Og nu .. København - jeg ved ikke .. hvad er den østlige længde her?

NN: Ca. 10.

TR: Ca. 10, det er så 40 minutter .. altså før Greenwich - og 20 minutter efter vores normaltid (zonetid). - Vi har jo allesammen normaltider. Det går efter den 15. længdegrad, ikke? - Så vi må altså først omregne denne borgerlige tid, normaltiden .. og det er så soltiden - til stjernetid der i Greenwich. - Er det klart?

NN: Ja.

TR: Altså kun sådan i store træk. Hvis De ser nærmere på tegningen, vil De umiddelbart kunne se, at der må være en dags forskel. Det er ikke nøjagtig en dag, men tilnærmelsesvist.

De 3 direktionsregler

Og hvis vi tager emnet direktioner op, så har vi denne daglige fremadskriden af stjernetiden - det ændrer sig 1 grad hver dag, ikke helt 1 grad, men på nær en ubetydelighed. Og det er grundlaget for de tidsnøgler, vi anvender til at beregne direktioner med. Stjernetidens daglige progression (eller "Naibod"-nøglen efter den gamle astrologi) .. stjernetidens daglige progression sættes lig med et år af livet. Og når vi beregner denne progression for horizont og meridian .. for denne akse der - så har vi bestemte tidspunkter, hvor en tendens til en bestemt hændelse kan forventes - men kun en tendens, ikke selve hændelsen. De skal altså ikke forsøge at finde ud af, hvornår Tante Emma brækker benet; men måske har De en tendens til en negativ hændelse i familiekredsen, eller noget der berører Dem personligt - men kun tendensen. Og man kan endda, når det drejer sig om .. ja, mindre kraftige tendenser, mindre gennemgribende ... kan man træffe tilsvarende forholdsregler. Man kan endda undgå hændelsen. - Men naturligvis ikke ved mere gennemgribende problemer.

Ja endvidere har man følgende .. for at gøre emnet direktioner færdigt .. Det var én tidsnøgle: stjernetidens daglige progression. - Så findes der en anden tidsnøgle: 1 dag er lig 1 år. - Hvis man ser efter i ephemeriden og går videre fra fødselskonstellationen - himmellegemernes daglige bevægelse kan sættes lig med et år af livet. Det er f.eks. vigtigt .. det var vi inde på lige før .. når vi har planeter i opposition, eller i det hele taget i et aspekt, hvor de nærmer sig hinanden - så kommer vi på den måde frem til et bestemt tidspunkt, hvor den ene planet når den nøjagtige kvadrat eller den nøjagtige opposition, og så kan altså f.eks. en dissonans indtræffe som hændelse. Men ikke selve hændelsen, vel? - det er kun tendensen, der står der.

Og den tredje slags beregning er den, at vi tager en grad på ekliptika lig med et år af livet. Så har vi igen en rytme.

Hvis vi anvender de 3 direktionsregler og laver os en tidstabel, hvor de enkelte år og måneder .. hvor det går parallelt, så har vi allerede forskellige .. ja forskellige bølger. - Det er nok foreløbig.

Den førstnævnte metode, den daglige progression af stjernetiden, forudsætter, at vi kender det nøjagtige minut for fødslen, for der er det jo sådan, altså gennemsnitlig, at forskydningen af Ascendanten ændrer sig 1 grad på 4 fødselsminutter. - Og De vil måske sige, at det ved vi aldrig nøjagtig, vel? De oplysninger, De får fra folkeregisteret, er altid afrundet til hele eller halve timer. - Og derfor har vi så bestemte metoder til at regne tilbage. Men de er naturligvis aldrig sikre. Vi har kun en sandsynlighed.

Som grundindstilling til direktioner kan vi sige: på samme måde som vi kun ser bestemte anlæg, når vi udtaler os om et menneskes karakter - aldrig de færdige egenskaber, eller hvordan det ytrer sig - sådan har vi ved direktionerne kun tendenser - aldrig en bestemt hændelse.

Jeg slutter egentlig af med en advarsel. Ikke sandt? Nemlig at vi skal være noget forsigtige i tydningen og aldrig f.eks. udtale os om nogen hændelse, der vil indtræffe. For der er gjort stor skade på den måde. - Jeg kender f.eks. til et udsagn, som blev sagt til en kvinde: "De vil dø ved Deres første barns fødsel!" Ja! - ja! det er kendsgerning! - Og De kan sikkert forestille Dem denne kvindes tilstand under svangerskabet. - Eller en anden .. det var en student. Til ham blev der sagt: "De står lige foran et udbrud af skizofreni!" - Manden opgav sit studie .. han var medicinstuderende .. og med nød og næppe lykkedes det at få ham i gang med noget andet .. Osv. - Altså sådanne udsagn, de er .. ja det er en forbrydelse.

Lad os nøjes med at tale om anlæg, også i det karaktermæssige. For når vi påviser anlæg, har vi nemlig allerede sagt meget. Og anlæg lader nemlig noget åbent, lader frem for alt den frie vilje delvis åben - vi kan gøre noget.

Og vi kan heller ikke måle menneskets udviklingstilstand. Det kan vi forudsætte; eller vi kan måske nogenlunde vurdere ud fra anamnesen eller ud fra .. mødet, hvordan dette udviklingsniveau er. Men vi kan aldrig nøje fastlægge det - og hændelserne tager skikkelse efter dette udviklingsniveau.

Ikke sandt? Hvis vi igen som eksempel tager en kulminerende Mars, så har vi f.eks. i de tidlige år - som anlæg (det har jeg allerede nævnt) - tendensen til raseri. Eller hvis der er tilsvarende dissonante aspekter: f.eks. læsioner, ulykkestilfælde osv. - Men på et bestemt tidspunkt under den indre forvandling eller højnelse af niveauet hører det op, der indtræder ingen kropslige læsioner - men indre. - Det kæmpende, eller det at måtte kæmpe sig igennem, det bliver man ikke sparet for. Men vi kan ændre niveauet, og dermed ændrer vi vores skæbne.

Ja, og hvis ikke alle er kommet til, beder jeg Dem undskylde, så har tiden ikke rakt til.