Thomas Ring: Tydningseksempler - horoskop 3

Horoskop III

Ja hvis det passer med Ascendanten .. jeg må jo stole på, at beregningen passer - så skulle det være 1° Vandmanden.

Kan vi sige noget om det, ud fra Ascendanten i Vandmanden?

LB: Er det en mand eller en kvinde?

TR: Mand!

PN: Pas på! - ikke for mange mænd.

TR: Ah ja! .. men der er jo ikke en hel masse her ... Ja?

LB: Han må jo være meget åndeligt betonet - der må være en overvægt af noget åndeligt i hans optræden.

TR: Ja må der det?

LB: Ja det kommer an på ...

Tr: Aha! ja. - Allerførst, hvis vi tænker på fysiognomien ... Jeg ved ikke, hvem det er, men jeg formoder, at han vil være noget bleg. - Ja, hvid i huden, kunne man sige hos Vandmanden, og .. - Det er jo det modsatte af Løven ..

Altså vi kan ikke .. vi bygger jo ikke et hus op fra tagstenene, men fra fundamentet. Vi kan ikke sige som tagsten, som resultat, at han må være åndeligt højstuderet eller noget i den retning. Vel? Det kan vi ikke sige. Men hans personlige ligger her .. eller hans personlige reaktion ligger på det åndelige plan. - Men det kan også .. altså i det extreme tilfælde kan det være en blodfattig skematisme. - Der er jo denne skolemestertype, som gennemgår pensum nøjagtig efter planen og så siger: "På dette sted plejer jeg at komme med følgende vits .." Og så fortæller han vittigheden - hvert år den samme! - Altså det er den mest blodfattige og abstrakte form - og det forekommer også under Vandmanden - men på den anden side kan det også være det hyperåndelige. Altså det kan vi ikke vide, vel? - om skematisme eller bevidst åndelighed.

Ja som planet på denne akse har vi nu her Saturn, 1° i Løven.

Hvis De finder en ophobning af planeter her på denne horisontakse, så betyder det .. tænk på "aksen for det specifikke" (.. nå, det har vi visket ud) - at de særlige øjeblikke hyppigt vil være underlagt kriser - der vil hyppigt være turbulente opgør mellem Jeg og Du. - Det er ikke som her på "det almenes akse", men gælder altså de særlige konfrontationer. - Og nu med Saturn på Descendanten, det giver for det meste .. altså som hæmmende moment en vis kontaktskyhed.

Men vi har så Saturn i Løven - dette i sig selv .. altså fyrige og vitale princip. - Det giver noget i retning af følgende holdning: Man ønsker at være sådan helt blodfuld til stede -- men viger tilbage! - Vandmand-Ascendanten er så at sige dette skridt tilbage fra den virkelige kontakt med den anden.

Men nu vil vi med det samme komme med et godt råd. - Hvad kan vi råde det menneske til? - Lad os antage, at det forholder sig sådan. Han har denne kontaktskyhed og har svært ved at vove sig ud. - Hvad kan vi så sige? --- Ja, prøv det engang! - risiker dette møde med den anden! - erfar det! .. Saturn er jo erfaringssymbolet - også selvom det måske går galt! - oplev, hvordan den anden er! Så vil nemlig noget, vi har hos Vandmanden som anlæg .. og det gælder jo først og fremmest også for Solen i Vandmanden - at der for det meste er en begavelse for menneskekundskab. - Men her skal det jo først vækkes gennem erfaring, ikke? Hvis han aldrig vover sig ud i kontakt med andre, i opgør med andre, så kan han ikke erfare de andre mennesker, vel? Så kan han højest købe sig en lærebog i karakterologi og studere den. Men derved lærer han ikke menneskene at kende. - Altså Saturn her betyder: ganske vist kontaktsky, men erfaringen hjælper ud over det.

Ja, nu vil vi se på, hvordan felterne ligger. Aksen går sådan på skrå her. - MC er i 7° Skytten, og .. Ja, her tror jeg, vi vil begynde med Måneknuden! Først her (IC) i 7° Tvillingerne - og Måneknuden hernede i 5°.

Nu har vi ikke Solen og alt det andet vigtige med - og vil forsøge at sige: ja hvad laver Måneknuden dernede? - Lad os antage, at kontakthæmningen har overvægt - han våger ikke konfrontationen med andre. Hvad betyder så Måneknuden her?

Nu må vi undersøge: hvorfor har han mon denne kontakthæmning? Med Saturn kan det jo være det, man i psychoanalysen kalder "det introjicerede Over-Jeg". Altså hvis .. og her kommer det meget an på omverdenen - hvad denne omverden har lagt ind i ham af regler. - "Man går ikke over gaden for rødt." - "Man bærer slips, når man skal til selskab" - "Når man besøger en dame, har man en buket blomster med." osv. Forstår De? Folk har jo sædvanligvis sådanne faste regler, så man får enhver mulig adfærd dikteret. - Og hvis denne mand nu har fået det indprentet som barn af sine forældre, så sidder det fast og fører nu til .. altså til en kontakthæmning. - Når han f.eks. skal til selskab, så har han ikke noget slips - eller han .. hele gaden er fri, men der er rødt, han vover sig ikke over - og sådan .. forstår De? - At hæmningerne kommer af alle disse forskrifter, som sidder i ham.

Og nu kommer vi til det, som Måneknuden siger: Lad være at bekymre dig om dem .. alle disse forskrifter - de er gode for andre! - Gør som det falder dig naturligt. - Ikke sandt? Er det klart? - Det ville løse op for det. - Eller ubevidst at gøre noget, sådan drømmeagtigt .. Men det betyder naturligvis ikke .. vi har jo også parforholdet her, og det Saturniske .. at han skal gifte sig med den første den bedste kvinde, som drømmeagtigt sådan foresvæver ham.

PN: Er der en særlig betoning af Måneknuden, når den står sammen med IC som der?

TR: Jae ja. Altså når Måneknuden står her - eller deroppe (MC) eller også her ved Ascendanten/Descendanten, så er der en særlig betoning, ikke? Vi havde f.eks. hos Mozart Måneknuden ved Ascendanten, ikke? - Ascendanten i Jomfruen og så Måneknuden. Dvs. fingerfærdigheden svarende til Jomfruen - og det personlige .. den personlige måde at ytre sig på - jeg ved ikke, om De kender disse breve, som han sendte til .. skrev til Augsburg, de er temmelig grove og .. - ikke sandt? det er sådan, som det lige falder ham ind, sådan skriver han. - Det er hos ham det opstigende element her, og .. nå ja, desværre var Constanze, som han så giftede sig med .. det viste sig jo så, at det ubevidst alligevel ikke lykkedes for ham, men at han valgte den forkerte partner .. eller har ladet sig overrumple.

LB: Pause.

TR: ... altså slut. - Aha, ja.

Ja, så vil vi efterlade os det .. uløst, ikke?

PN: Jeg spurgte jo især, fordi IC er midnatspunktet, og Måneknuden er indgangen til det ubevidste, og disse to er sammen.

TR: Ja ja naturligvis. - Ja og derfor sagde jeg, at vi her ville starte med Måneknuden, som står dernede - for den har en særlig betydning, ikke? Eller man kan også sige, at han kan være nok så klog og have nok så mange hæmninger, men den hemmelige mystiker i ham vil vise ham det rigtige, ikke?, hvis han i nogen grad har niveau for det. - Men lad os fortsætte bagefter ...


Vi vil nu gå videre .. De har måske ... Ja?

LB: Jeg har et spørgsmål ..

TR: Ja.

LB: .. om det er muligt, når vi er færdig med horoskopet, eller næsten færdig, at forsøge en dialog mellem vedkommende og os deltagere og Dem - så han kan stille spørgsmål, hvis han ønsker det ..

TR: Ja, ja - ja naturligvis!

LB: .. på dansk, hvis han er for genert til at udstille sit tysk .. eller hvad det hedder ...

TR: Nå ja, eller man oversætter det så .. Ja altså De har måske allerede en anelse om, hvem det kan være. For mig er det jo stadigvæk spændende, jeg ved slet ingenting. Men jeg forsøger jo netop nu at trænge ind i det ...

Altså indtil nu havde vi en potentiel åndelighed. Ved De, hvad "potentiel" er? - at det er en mulighed, ikke? - det er latent til stede. Det bliver realiseret gennem erfaring med den anden, med medmennesket, med objektet osv. Og hvis der er blokerende regler for god opførsel osv., som virker kontakthindrende, ikke?, så kan det anbefales at skaffe det af vejen ud fra dette her (Måneknuden) - og åbne sit indre .. altså denne hemmelige mystiker.

Men nu vil vi se, om der ikke er understøttende aspekter. - Og da har vi først og fremmest Solen - Solen i 7° .. 7½° Vædderen. - Aspektet er jo ikke særlig stærkt, der er 6½°, men det er der trods alt. - Og Solen/Saturn er vigtige.

Endvidere har vi Jupiter deroppe, her: 29° Skorpionen.

NN: 27!

TR: Hvabehar? - syvog.. aha, ja syvogtyve, ja. Nå-ja, også 4 grader. Det er ikke særlig eksakt, men det kan regnes med.

Altså her en trigon til Jupiter - og en trigon til Solen.

Med trigonen til Jupiter kan vi straks med fortrøstning sige: Ja vent kun - det bliver engang! - men sent! - Det er jo de to .. det (Jupiter) er modenhedessymbolet, og det (Saturn) alderssymbolet - tidsmæssigt set. Man kan altså forvente, at det til sidst bliver ryddet af vejen, det hæmmende, at erfaringen nu også bliver omsat. - Endvidere er jo Solen .. altså som centrum .. meget vigtig og understøtter det. Disse to her, dette modsætningspar, er altså i et syntetisk forhold og virker understøttende ind på helheden. Det giver os tillid til, at denne mand vil klare det, ikke? - Men hvordan, og hvormed?

Deroppe med Jupiter i 9. felt - som De ved, har vi her i 3. felt den personlige udvikling - her (9. felt) er udviklingen i almen betydning, altså i alment vigtige, for fællesskabet vigtige eller i det hele taget for menneskeheden vigtige spørgsmål, "de sidste ting" osv. - Og med Skorpionen, et tegn hvor man jo nu engang hælder meget til det metafysiske, kunne vi sige: ja også hvis han her gør negative erfaringer, så giver omsætningen af erfaringen ham positive indsigter. - Men kun det! Ikke sandt? - altid: hvis-så. - Altså hvis han omsætter dette positivt, hvis han yder og gennemlever denne forvandling - som jeg nævnte før: hvis huset bliver sønderslået, siger han: "Gud ske lov!", ikke? Dvs. også et tab kan her blive en udviklingsfremmende, positiv hændelse.

Og her kommer nu Solen til, nær ved 2. felt. Det 2. felt begynder ved 11° Vædderen - altså temmelig tæt på. - Og dette (8. felt) er så 11° Vægten. - Så har vi .. Ja med en placering her tæt på 2. felt, og i Vædderen - Vædderen har jo dette fremdrivende over sig. - Den indre fremdrift er altså til stede, og også i noget praktisk .. i praktisk eksistensarbejde. Forstår De? Han kan altså være i et helt andet erhverv end .. det som måske bliver senere .. og yde en dygtig indsats, og det giver ham efterhånden denne livsnærhed og skaffer disse hæmninger væk.

Endvidere kommer Neptun til heroppe - den er i 9½° Vægten - Neptun har nu en sextil til Saturn, men meget svag, ikke?, og det er her tegnet noget tykt. - Forstår De? de svage aspekter tegner man med en tynd streg, så man straks ser af billedet, hvad der er vigtigt. Ikke sandt? vigtig er altså denne trigon - og det der, ikke? - Denne sextil er svag. - Og der har vi naturligvis nu en opposition, her mellem Solen og Neptun.

Ja, hvad kan vi sige om det: Solen opposition Neptun? (De skal ikke være nervøs, jeg har det nemlig også - og jeg har også overlevet!)

Altså Solen/Neptun, ikke? - dette centrum, og så den næsten fjerneste planet, den videste udspænding af synsfeltet - nå ja! - at få bragt dette synsfelt sammen, i dette centrum, det er en vanskelighed. Forstår De? - At forene hele omfanget af det, man ser, eller det man tager i betragtning, til en .. impuls, eller til en tanke osv., alt efter hvordan det er .. Her i dette tilfælde, hvor Solen er i Vædderen, er det fremfor alt i en impuls.

Ud fra Solen i Vædderen kan man egentlig blive meget decideret i sine hensigter .. eller i sine handlinger .. det er det apodiktiske - men så, med oppositionen til Neptun .. komme ud i betænkeligheder .. altså ikke rigtig vide .. ikke rigtig tro på "er det nu også rigtigt, det jeg foretager mig, det jeg har for?" - Ja og så ville man sige igen: - her: - prøv det!, risiker det!

Fra Jupiter har vi nu igen en trigon til Mars - den er i Fiskene, 17° Fiskene, og ..

NN: 19!

TR: Hvad? - nitten, aha! - Ja, disse tal er lykketræf! ..

Og her Merkur, også i Fiskene, i 11°. - Så kan vi også tage Venus i Vandmanden med .. altså der er meget i 1. felt .. næsten 28° Vandmanden.

Nu kommer der så andre aspekter til .. en trigon til Mars .. nå ja, det er sådan lige på grænsen. - Ah! ja. Hvor langt kan man i det hele taget gå for at regne et aspekt med? I mine bøger har jeg jo angivet to tal; dem tæller man sammen og deler med 2. - Ved Jupiter kan man gå ud til 9°; ved Mars kan man gå til 7° - det giver sammenlagt 16, altså 8°; en orbis på 8° - så der lige akkurat kommer en trigon i stand her. - Hvis vi tager det, han selv har beregnet, så har han været lidt for god ved sig selv. Denne trigon har han tegnet for tyk, men den kan regnes med.

Og nu yderligere aspekter - ja vi kan så tage Uranus også. - Det er et smukt .. et sammenhængende væv, ikke?, alt er forbundet med alt andet, næsten. - Dernede er Uranus, i 18° Tvillingerne. - Ja og måske skulle vi tage Månen også, 1/2° Krebsen - sådan!

Og nu aspekterne. - Ja hvis det er 19, så har vi her en kraftig kvadrat - og .. nå ja til Merkur i mindre grad - ja Mars kvadrat Uranus, og igen Mars i svag trigon til Jupiter.

Men lad os med det samme færdiggøre aspekterne, fremfor alt her (Jupiter) kvadrat Venus. - Og her Solen. - Solen kvadrat Månen. - Det her til Neptun kan man egentlig ikke regne med .. men Pluto kommer til her, 11° i Løven. Ja, der er så en quincunx til Merkur.

Og nu vil vi så tyde. - Altså Mars kvadrat Uranus, hvad kan vi sige om det? - og Venus kvadrat Jupiter?

Kvinden vil ikke løse problemerne for ham, vel? - Og Mars kvadrat Uranus er tendensen til kortsluttet handling, ikke? - at man pludselig mister kontrollen med spændingen og gør noget, man egentlig ikke ønsker at gøre, eller noget som viser sig at være dissont el.lign. - Man skal altså .. og nu kommer denne blide trigon til Jupiter .. til den regulerende fornuft .. man skal så at sige holde impulsen til handling i tømme gennem fornuften. Man må ikke give efter for den øjeblikkelige spænding. - Eller hvis man har det sådan, at man ubetinget
må gøre noget, hvad kan man så råde til? - At sove på det først! ikke sandt? Sov på det, og så taler det ubevidste. Næste morgen vil det vise sig, om det endnu er akut.

Månen - ah!, nu vil vi give ham noget godt igen - her Månen trigon Venus - ikke sandt? de to kvindelige symboler sammen.

Vi kan altså sige, at ganske vist løser kvinderne ikke problemerne for ham - han når ikke til sin opfyldelse og modenhed gennem dem - men når han har det, er det meget skønt, og så har det en løsnende virkning. Og denne virkning vil udstrække sig til det, som Saturn har af hæmmende betydning, og også det som ofte kendetegner Solen i dette jo i sig selv viljesstærke princip, nemlig tendensen til at fare frem med skyklapper mod et bestemt mål.

Med Merkur i Fiskene, og Mars i Fiskene - og en quincunx der til Pluto, som vi må tage med i betragtning - er det sådan sin sag. Hvordan kan vi tyde Mars i Fiskene, altså som energi, som virketrang, og som mulighed for at ytre sig aktivt?

NN: (på engelsk) For mange jern i ilden.

TR: Hvad sagde De? - Aha! - (på engelsk) De har for meget at gøre. Ikke?
Ja der er altså en alsidighed.

NN: (engelsk) Det er vanskeligt at få noget gjort færdigt.

TR: Ah ja! .. så man ofte ikke ved, hvad man skal foretage sig, ikke? - eller man har svært ved .. ja at gøre noget færdigt, fordi man i mellemtiden finder på noget andet - og .. Ja, da kan jeg kun give den samme recept .. jeg har det nemlig også .. og oven i købet deroppe, ikke? - en vis alsidighed, kan man godt sige. Ja, jeg skifter bare til noget andet! Jeg laver det ene, og så laver jeg det andet, og bringer det indtil et bestemt punkt - det er nemlig meget vigtigt; det har man brug for ud fra Fiskene: at det er levende! - Hvis det levende hører op, hvis der kommer en eller anden skematisk form for aktivitet - om den er nok så fornuftig, ikke? - ash! jeg vil lave noget andet! - nemlig det som i øjeblikket er levende. - Og det gælder også i enhver speciel .. - det er jo modsætningen til Jomfruen, til det specialiserede. - Jeg skriver f.eks. samtidig på 6 bøger, ja! virkelig! Og hvis noget på en eller anden måde bliver sådan, at den næste sætning blot er den logiske konsekvens af den forrige - altså hvis livsstrømmen ikke er med mere - så slut! - ud fra dette her (Fiskene) - så laver jeg noget andet. Forstår De?

Dvs. denne svaghed, denne ukontrollerethed, sløsetheden osv. .. det kan altsammen gøres til en dyd, hvis man .. og det gælder alle kombinationer. De må ikke dømme mellem .. at det ene er mere fornemt end det andet, vel? Hvis man formår at gøre det, der ligger i Mars i Fiskene, til den dyd, det i virkeligheden er, så bliver det den stærke side. - Naturligvis passer man ikke særlig godt .. lad os sige .. på et kontor. - Jeg ville f.eks. arbejde på et ligningskontor .. altså det er umuligt! - sådan pænt at sidde og regne på, hvad de andre skal betale i skat.

PN: Giver det ikke en modsigelse i forhold til Ascendanten, fordi Ascendanten har denne systematiserende tendens? ... en halvkvadrat ...

TR: Nej - ikke en modsigelse. Det er jo det efterfølgende tegn, og man må huske .. kredsen nærmer sig her afslutningen - Vandmanden har den store bredde, det udspændte. Derfor sagde jeg til Dem: et stort åndeligt potentiale - men det ligger der latent, ikke? Her er det i første omgang barikaderet. Og hvis man nu bringer denne udspændte bredde, som ligger i tænkningen, frem til en følelsesmæssige bredde, så kan det ene forstærke det andet. - Naturligvis er der en forskel mellem den åndelige definition og det følelsesmæssige, men det er ikke nogen modsætning, vel? - Der må man skelne, altså mellem hvad der er forskel, og hvad der er modsigelse. - Det vil sige, at det som her .. som altså forlanger en åndelig definition .. det skal føres videre til noget følelsesmæssigt - og så kommer her fra Mars .. så bliver man aktiv.

Og Mars er samtidig dominant over tegnet Vædderen, hvor Solen står. - Der kan altså f.eks. være tider, hvor dette her er spærret. Når man ikke følelsesmæssigt .. altså ikke vil gå ud fra den sensible impuls til handling, så er også det spærret, som Vædder-princippet angiver. Så ved man ikke, hvad man skal foretage sig. Så står man der og .. Der findes et Berliner udtryk "Der kan nicht loufan vor Kraft" - altså "han kan ikke røre sig af bare energi - Jeg ved ikke, om der findes noget tilsvarende her. - Man er potentielt helt og fuldt til stede, men kan ikke røre sig - kan ikke udnytte energien. - Og det kan altså ske for én, hvis man her hengiver sig til alt for megen vaklen, eller - nu den anden side: kvadrat Uranus - hvis man lader sig irritere, ikke? .. altså irritere af alle de andre muligheder, som frembyder sig.

Med Mars kvadrat Uranus i tegnet Fiskene og Tvillingerne kan man sige, at der er fare for tendensen til splittelse. Er det klart for Dem, hvad splittelse er? At man gør det og det og det, og ikke får sat tingene sammen til en helhed.

Og her (Månen i Krebsen) - følelseslivet er absolut blidt modtageligt og - ikke sandt? herfra kan så at sige det stimuleres eller forstærkes, som ligger i Merkur og Mars i den placering - men ad omveje, ikke?

Ja - og nu, hvis vedkommende vil sige noget om det, kan vi måske gå mere i detaljer.

NN: Ja, er ....

TR: Ah! - det er Dem! Aha! ja. - Ja jeg tror, det passer med det noget blege, ikke? og .. Med Ascendanten i Vandmanden er det nemlig også sådan, at man for det meste har for få røde blodlegemer. Altså det er et problem. Det ville også angå Dem medicinsk.
 
Og ville De bekræfte det der med en vis hæmmethed og kontaktskyhed i begyndelsen?

NN: Ja!

TR: Hvad sagde De? .. jeg mener, det er lidt absurd, at De i øjeblikket skal udtale Dem om kontakthæmningen. Så måtte De jo lade den dominere ...

NN: (engelsk) Måske skulle De tale lidt om det tegn, Saturn er placeret i, eller .. måske gør det ikke så stor forskel?

TR: Ja, det er jo tegnet Løven, ikke? Ja når det gør sig gældende, så kan dette her f.eks. overvindes. Altså lad os sige .. f.eks. i det sportslige eller i gymnastik, som jo ikke har så stor betydning - når man ikke henvender sig til et bestemt menneske, men ud fra en almen livsfølelse, ikke? - er det ikke sådan, at det så er lettere at indlede et bekendtskab?

NN: De mener, at jeg måske er for selektiv .. eller sådan?

TR: Nej, altså selektiv det ville være et Mars-problem, ikke? - selektionen. Og det er egentlig ikke det selektive, men simpelthen det at være hæmmet. - Og nu skulle man undersøge - og derfor kommer anamnesen først under en samtale - om De har haft denne hæmmende gode opdragelse, altså i anførselstegn - nemlig det man kalder "god opdragelse" - dvs. er blevet bebyrdet med så mange regler, at man slet ikke kan røre sig. Altså "nu sætter man dén fod foran, og nu dén fod" - og i det tilfælde gør man sådan og sådan - og til sidst ved man slet ikke mere, hvad man gør. - Altså hvis det ikke er tilfældet, så er der givet en vis lettelse, og så er kontakthæmningen ikke så stærk. Men ... hm ... Ja, hvordan er det med selskabeligheden? Ville De sige om Dem selv, at De er et selskabeligt menneske?

NN: Nej!

TR: Det er De ikke? Nej det tror jeg ikke. - Ikke sandt? det er det Saturniske. - Og alligevel ville det være ønskeligt, for at realisere det, der ligger i Ascendant Vandmanden. Dvs. man skal erfare menneskene, hvordan de er. Og for at gøre det må man naturligvis gå ud blandt mennesker, og ..

Ja, det er naturligvis også meget vigtigt: hvad laver De erhvervsmæssigt?

NN: (engelsk) Jeg studerer psykologi, og i øjeblikket arbejder jeg på et psykiatrisk hospital.

TR: På et hospital?

NN: Ja.

TR: Ah! ja, aha! - det ville svare til det, som ligger i Jupiter i Skorpionen, ikke?

LB: Forstod De, at han studerer psykologi?

TR: Ja ja. Ja ja. Han studerer .. Ja, det ville altså svare godt til Vandmanden - og den aktive hjælp .. altså hvor det er nødvendigt, her: Jupiter i Skorpionen - psykologien, ikke sandt?, og som jeg sagde - ud fra Vandmanden har man anlæg for den karakterologiske forståelse af mennesket. Det anlæg er uden tvivl til stede. Men spørgsmålet er så: hvordan opnår man det? - Som jeg sagde til Dem i anførselstegn, gør man det ikke ved at købe en bog om menneskekundskab. - Det kommer ikke ved at læse om det, men .. her Saturn ved Descendanten: gennem erfaringen .. ved at gøre erfaringer med mennesket. Og erfaringen fremmer igen arbejdet i .. altså hjælpearbejdet - og omvendt.

PN: Må jeg spørge om noget?

TR: Ja?

PN: Vi havde et andet eksempel, hvor Saturn stod ved Ascendanten og nær ved Ascendanten - og her har vi Saturn ved Descendanten - giver det en lignende virkning?

TR: Aha! ja .. Lignende, men naturligvis .. på samme akse, men ved forskellige punkter. Ja. - Hvis vi for Saturn tager det koncentrative, ikke sandt?, det indskrænkende, som under visse omstændigheder betyder en hæmning, og Saturn er ved Ascendanten, så er personligheden indskrænket, så indskrænker man sig. - Det man psykologisk kalder autistisk er meget udpræget, ikke?, "autismen". - Man indskrænker sig på sin personlige oplevelse og sit eget væsen. Ganske uanset - også hvis det var i Vandmanden. - Så har man den hele verden i sig så at sige .

Men hvis Saturn nu er ved Descendanten, så vedrører det ikke Jeg'et som her, men Du'et, det andet, den anden i hans anderledes væren, det helt specielle menneske. Og jeg siger altså følgende: erfaringen med det andet menneske kan igen støtte denne hjælpegerning.

F.eks. har jeg fået de bedste psykologiske indsigter på et sindssygehospital, hvor jeg arbejdede, og ved at lære mennesker at kende i den tilstand. Og da er der spontant dukket noget op, som kunne være til hjælp.

Det var lige i begyndelsen af 20'erne, og vi fik som de første den idé .. der var en overlæge, som var meget åben for nyt - at de sindslidende skulle have mulighed for at male. Det lå jo mig nært, ikke sandt?, dette med at udtrykke sig på en flade i farver og former. - Og det var altså længe før .. De har måske hørt om psykoanalytikeren Prinzhorn .. som kom på idéen med billeder ved sindslidelser ..

Forstår De? Gennem arbejdet, gennem kontakten med .. . Man står jo i første omgang egentlig hjælpeløs - f.eks. en katatoniker, hvad kan man gøre der? - så kommer man på .. her (Uranus): det er intuitionen .. hvordan man kan hjælpe, hvad man kan gøre. - Altså det fremmer erfaringen: arbejdet og mødet med den anden, at man indstiller sig på den anden - og det igen fremmer hjælpegerningen. Man finder så det rigtige.

Ja, og nu de andre ting, som jeg har omtalt, hvad ville De sige til det? - Altså De kan roligt sige det modsatte, ikke? Så bliver det jo først interessant.

Jeg tror også, dette her er et vigtigt problem, Solen i Vædderen og i kvadrat til Månen. - Jeg har kun tegnet det kraftigere her, fordi Solen og Månen jo i sig selv har en stærkere betydning, det er jo de egentlige livssymboler. Og da har vi nu i kernen, i væsenskernen: et menneske, som ud fra sin indre kerne vil være aktiv - og i gemyttet, i følelserne: et menneske, som egentligt ganske blidt lader tingene komme til sig. - Og samtidig fremdriftsnaturen, ikke? - og på den anden side det psykagogiske: at styre ud fra det sjælelige, på stille og ubemærket vis. - Altid at skulle virkeliggøre begge dele i hvert enkelt tilfælde, det er naturligvis et problem.

PN: Jeg har forsøgt, at anbringe disse forbindelser i en dominantkæde, og alt viser sig at blive styret fra Jupiter, og ...

TR: Aha! det er smukt ja.

PN: .. men Månen står alene. Hvad betyder det egentlig?

TR: Ja lige et øjeblik .. fra Jupiter .. men den står jo i et Mars-tegn. Så vil Mars jo være øverst.

PN: Ja, det er gensidigt. Mars i et Jupiter-tegn og Jupiter i et Mars-tegn.

TR: Javel! - set på den måde. Aha! ja. Altså begge står øverst, Mars og Jupiter. Aha. Ja.

PN: Og så Månen alene.

TR: Så går aktivitetsudfoldelsen altså til yderligheder. Man må gøre noget - handle! Ikke sandt? - intet kommer af sig selv! Det er det førende. - Og det er jo meget forskelligt med de dominante tegn. - Hos Kafka f.eks. står Merkur øverst. Det er ikke handling, men den forstandsmæssige tænkning, der udgør verden for ham. - Og her er det handlingen og .. nå ja ...

Men læg mærke til: netop i den form for hjælpevirksomhed kan denne Mars i Fiskene blive en styrke. Nemlig Fiskene og Krebsen sammen .. der har vi jo den stærke indføling, at man umiddelbart har evnen til at indføle sig i et andet menneske, i hans problematik - og derfra nu også Marsisk .. altså at man også finder dette aktivum. - Det forstyrres kun her analog Uranus, ikke sandt?, fordi der altid farer andre tanker gennem hovedet på én, som blander sig - så man snubler over dem. Men det må man netop delvis overvinde, delvis lære at indbygge.

Uranus har en særlig betydning, fordi det er det ekstra element, altså foruden Saturn, der er dominant i Vandmanden. Ikke sandt? Saturn alene .. Saturn hersker ganske vist i Vandmanden i det klassiske system, men nu kommer Uranus til - dvs. intuitionen åbner for det nye.

Ja nu vil jeg komme med endnu en almen forklaring til Saturn. - Hos romerne var Saturn ikke Janus, men selve Janushovedet, hovedet med de to ansigter. Når man ser den ene side .. lad os sige: Saturn/Stenbukken - i den klassiske orden er det Stenbukken - så er det så at sige det ansigt, som ser tilbage på det forgangne, den tilbageskuende og .. Altså f.eks. i mysterierne var det Tærskelens Vogter. Det vil sige, man ser fortiden, og fremfor alt naturligvis de negative erfaringer - alt det står kompakt foran én - og man skal så nå til at se det andet af Janus' ansigter - det er Vandmanden og det Uraniske. Det andet Janus-ansigt er det fremadskuende, det som ser mod fremtiden. - Er det klart for Dem? - Og det er noget, man kun selv kan yde. - Hvis man tror på den negative Saturn, ja så opnår man aldrig forvandlingen, man når aldrig til det nye.

Og det er samme sag, når man i Saturn og Uranus ser tradition og nyskabelse. - Man når ikke frem til de radikale nye løsninger, hvis man kun er hildet i traditionen.

Og efter samme mønster kan De nu tyde alle aspekter mellem Saturn og Uranus, ikke? Og det vil egentlig sige, at når der er en forbindelse mellem dem, en aspektforbindelse, så er der stillet som opgave - for enhver konstellation er samtidig en opgave - at man skal få bragt traditionen ind i en ny form.

Er der mere, vi skal tale om her?

NN: (engelsk) Merkur har forbindelser til de transsaturniske planeter: Uranus, Pluto og Neptun.

IK: Lidt højere du!

PN: Ja Uranus har .. Merkur har relation til ...

TR: Merkur i relation til Pluto ja, der har vi Tantalus-aspektet.

Allerførst må vi huske på .. det er sådan på grænsen - at Merkur er dominant over Tvillingerne, over det tegn som Uranus står i. - Og nu et .. det er ikke noget skarpt aspekt, altså ikke noget vanskeligt problem, men der er en forskel mellem forstand og intuition (Merkur og Uranus). Hvis man lader det være uudviklet på et lavere trin, så vil de to i første omgang gensidigt forstyrre hinanden. Dvs. hvis man tænker ganske strengt logisk, forstandsmæssigt: fra præmisse til følgeslutning osv. ikke?, så kommer man ikke på det, der er det springende punkt, altså det Uraniske. - Og hvis man tænker springende .. man har .. jeg ved ikke, kender De det udtryk på dansk: springende? Dermed mener man altså dette Uraniske. - Hvis man tænker i pludselige indfald, så finder man ikke begrundelserne, vel? - Men det lader sig også løse!

De kender det måske fra den gamle Gauss(1), matematikeren. Han skal have sagt: "Jeg har allerede resultatet, men jeg aner ikke, hvordan jeg kom frem til det." - Forstår De? Det ville være anvendelsen her. Altså man .. hvis man stoler på det Uraniske, så har man løsningen, men ikke forbindelsen.

Gauss løste f.eks. matematisk problemet med syttenkanten, konstruktionen af syttenkanten, og han opdagede spontant, hvordan det skulle gøres - og så først bagefter fandt han frem til begrundelserne. - Han var naturligvis Merkurisk behændig; han kunne regne ligeså hurtigt, som man skriver. Mens han sådan skrev tallene op efter hinanden, var han allerede i fuld gang med at regne. - Men det Uraniske var endnu hurtigere, altså opfindelsen, ikke? Og det er netop problemet; det kan udgøre det forstyrrende. - For øvrigt også endnu en gang fysiologisk, nervemæssigt. Altså en nervemæssig sensibilitet og påvirkelighed - der må man passe på!

Ja og nu Merkur til Pluto - nu kommer denne Tantalus. Ikke? Altså ud fra forstanden mærker man en omvæltende ny situation - men man kan vanskeligt nærme sig det forstandsmæssigt. Eller hvis man forsøger at sætte det på begreber, så griber man måske ved siden af. Man søger noget, som man forstandsmæssigt måske slet ikke kan gøre. - Hvis vi f.eks. ville udtænke: hvordan ser København ud om hundrede år? - det kan udmærket lade sig gøre at tænke tanken, men vi vil altid ramme ved siden af. Der findes uløsbare problemer. - Og hvis man nu har denne forbindelse, så forsøger man at trænge bagom den mur, som spærrer udsynet. Kender De det som problem, som åndeligt problem? Man holder sig ikke til det, man empirisk har bevis for og ved, og det der står i bøgerne osv., men søger at trænge bagom. - Ja nu kan man sige endnu engang .. Pluto står her i 7. felt - altså det er uvist, om det vil løse sig på en eller anden måde - men mødet med andre mennesker vil gøre det mere sandsynligt. Ikke sandt?, det er placeringen af Pluto her ved Saturn i 7. felt.

Ja, det er en noget problematisk figur, men man kan sige, meget lovende. - Det siger fremfor alt forbindelsen mellem Jupiter og Saturn os. Det bevæger sig langsomt frem til et håndgribeligt resultat. Man ville godt, at det gik hurtigere - fremfor alt med Solen i Vædderen, hvor man helst skal være en næselængde foran sig selv - og man vil noget, som intet menneske endnu har tænkt, noget der endnu ikke findes, det allerførste, det tiltrækker naturligvis. Ja - nå .. det varer længe, men .. jeg tror, det bliver!

Jeg tror, vi vil tage en anden nu.

NN: Der er 2 minutter tilbage nu.

TR: 2 minutter tilbage!

LB: Så kunne De måske tale lidt om .. De har talt om Saturn som Janus-ansigt .. måske lidt om Jupiter som højere mission - hvis det var muligt ..

TR: Aha! ja. - Ja det der med en højere mission, det skal selvfølgelig ikke forstås, som når man overtager en militær kommando eller ledelsen af en stat osv. - det skal forstås i transcendental betydning. - Hvis De indstiller Dem på det, som er Jupiteragtigt - det personlige optimum, det bedst mulige man kan opnå - så ligger der noget i det, som ikke kun kommer fra os selv. Og hvis De stoler på det, så ligger der det, man kan kalde en højere styrelse i det, eller en højere mission. Ikke sandt? Det er .. betydningen af Jupiter. - Eller De kan også kalde det en sendelse eller et kald - navnet spiller jo ikke nogen som helst rolle egentlig. I hvert fald er det - Jupiter - det der går ud over det givne, ikke? - Men altid hvis-så. Hvis De forstår det positivt.

Og nu hvis De ikke forstår det, så kan det f.eks. ... Tidligere, i den gamle astrologi har man jo haft disse kirkefyrster osv., eller i det hele taget den indstilling .. Jae, nå, der findes jo præster, som står der på prædikestolen og taler så smukt om andre verdener og om det der skal komme - men som slet ikke selv tror på det! Ikke sandt? her viser trosmotivet sig altså, det der ligger i Jupiter - Og igen spørgsmålet, hvad tro i det hele taget er.

Jeg tror nok, Tertulian(2) har givet den bedste definition på det i sit "Credo quia absurdum est" - "Jeg tror, fordi det er absurd." - Det forekommer os jo ganske forrykt! - Jeg kan dog ikke tro på noget, der er absurd, og oven i købet fordi det er absurd! - Jamen her må vi stille modspørgsmålet: Kan jeg da tro, at dette her er en tændstiksæske? .. hvordan siger De: "tændstiks..." .. vel? - Det behøver jeg ikke tro, det ved jeg! Og sådan er det med alle ting, som jeg ved, de er egentlig .. de kræver ikke nogen tro, vel?, for det er netop noget, jeg ved. Den plausible eksistens. Altså kan jeg kun tro noget, som jeg ikke ved, og noget der forekommer mig absurd .. Ja?

PN: Men så kommer måske Kants .. man kunne så tro på en kat med tre øjne og flyveben osv. Altså er det ikke nok kun at ...

TR: Ja ja, ja ja - Nå ja! det absurde er naturligvis ikke nok i sig selv.

PN: .. nej, det skal være en projektion af noget eksisterende måske også ...

TR: Ja hvis vi igen tager dette fra Kant .. her gælder sætningen igen: "Erkendelsen udgår fra sanserne, går derfra til forstanden, og ender ved fornuften." - Fornuften er det Jupiteragtige, i den kantiske betydning - forstand og fornuft ville i kantisk betydning være Merkur og Jupiter, ikke? - Merkur, altså forstanden, som henholder sig til sansefornemmelserne - og Jupiter, som ikke skaber ud fra sansningerne, men som bygger begreber over dem.

Har De f.eks. nogensinde set en hund? - Jeg spørger Dem.

NN: En hund?

TR: Ja!

NN: .. æh .. nej.

TR: Han har ikke set nogen! - Og De?

NN: Ja!

TR: Og De? ...

De fleste vil påstå, at de har set en hund - men strengt taget kan man naturligvis sige: nej! - jeg har set individet den og den gravhund, eller individet den og den terrier, ikke? .. men aldrig en hund - "en hund" er nemlig et overbegreb, et Jupiter-begreb - ikke noget forstandsbegreb. Og så kan man sige: set!! - altså: set .. med øjnene .. en hund? - nej det har jeg aldrig!

Ja og hvis De ... ja det lyder som en vittighed, men hvis De forudsætter det, så bliver det til bitter alvor. Så er nemlig alt, hvad De .. som De tror, at det er den reale verden .. næsten alt beror på sådanne overbegreber. - For på en eller anden måde at ordne vore forstandsdefinitioner, behøver vi disse fornuftsbegreber.

Men vi har vist allerede sluttet af, ikke? - Pause. Aha! Godt!

Altså det var der at sige om Jupiter. Og hvis vi fjerner os for langt fra .. eller helt fra det Merkuriske, så er det, vi kommer på disse absurditeter med .. hvad ved jeg .. tre ben, eller sådan noget, ikke?

PN: Borges har beskrevet dette problem med hunden meget smukt i en short-story - altså Jorge Luis Borges.

TR: Javel, Borges ja, ja ja.

PN: .. om Finesse, den tænkende hund .. som den hedder. Som husker alt. Hvis den skal huske en bestemt formiddag, så varer det en formiddag. - Og hunden eksisterer kun som denne hund i denne situation.

TR: Ja ja, det er sandt ..


(1)Carl Friedrich Gauss (1777-1855) Tysk matematiker og astronom.
(2)Tertullian (ca. 160-220) Kirkefader i Karthago.