Thomas Ring: Tydningseksempler - horoskop 9

Horoskop IX

Ja, nu kan jeg godt mærke, at kvinderne begynder at surmule: "Altid disse mænd!" Og vi vil nu igen tage et kvindeligt horoskop. - Hvor meget tid har vi tilbage?

NN: 10 minutter.
TR: 10 minutter, aha!

Ja, vi vil under alle omstændigheder først forestille os dette endnu ubeskrevne blad. - Og da mennesket jo kun kan træde ind i tilværelsen som et individ, så har vi her Ascendanten i Fiskene, 18°, og samtidig det, som befinder sig ved Ascendanten: Uranus. Hvad kan vi sige om det, fysiognomisk? .. i 23°.

Prøv at beskrive det for mig. Altså en kvindelig person. - Er hun tyk eller slank?

NN: Slank!
TR: Hvorfor?
NN: Uranus!
TR: Hvad?
NN: Uranus!

TR: Aha, ja - altså overfor dette .. jeg prøvede jo at vise Dem gangarten .. det lidt sprællene, bevægelige .. så har Uranus noget stramt og fysiognomisk slankt over sig. De vil næppe finde en konstellation med Uranus på Ascendanten og .. Nå ja, bønderne f.eks., som er gode til at sælge bacon, de vil ikke ligefrem have det, vel? - Altså noget bevægeligt, slankt kan vi forvente her. - Hvorfor bevægeligt? - Jo, det er jo et labilt tegn og et vandtegn. Dvs. .. det er jo noget andet end Tvillingerne, Skytten osv. - Hvordan kommer denne bevægelighed i stand?

NN: I ryk!

TR: .. fra momentane indtryk ja, som virker sjæleligt. Eller fra momentane stemninger, og .. Ja! hvis Uranus ikke havde været der, kunne vi i det kvindelige tilfælde forestille os noget lianagtigt .. Ved De, hvad det er, en lian? - Noget som slynger sig rundt om noget. - Som regel skal manden være denne pæl, som giver det faste holdepunkt, og hun slynger sig så rundt. - Men hos Uranus har vi noget andet. Altså foruden disse træk, disse lianagtige træk, er der hos Uranus tendensen til selvstændighed, ikke? "Jeg er selv en person!" - Altså en noget mærkelig forbindelse her.

Nu vil vi først se på hele figuren .. Ja, og sådan det næste spørgsmål - det går naturligvis igen på Solens stilling. Hvor har vi centeret? .. altså ved dette bevægelige anlæg. - Og der finder vi noget, som er fremherskende her hos de tilstedeværende, og som virker beroligende på os: Solen i .. nå ... i Tyren, ikke? Altså 1½° Tyren. - Det andet tager vi ikke med i første omgang.

Ja, hvad siger det os nu, disse to sammen?

Altså her har vi det mere nervøst urolige, anspændte .. som sådan står på tæer, klar til at springe op .. - og her den rolige hvilen i sig selv. - Ja, ikke sandt? .. det passer jo ikke godt sammen. Det kan man ikke gøre begge dele på én gang. Vel? Man kan jo ikke sidde roligt på en stol, og samtidig springe op! - Det vil altså skifte. Denne kvinde vil virkelig ind imellem roligt blive i sig selv .. det som svarer til Tyren - hvile i sig selv, være helt i sig selv og nydende optage i sig -- og til andre tider springe ud i omgivelserne! Ikke? - Forstår De? - Det er to ting.

Og så har vi et Venus-tegn her. - Hvor ligger centeret egentlig? Ganske vist er det her på det materielle plan, og det giver jo denne ro, men det er ikke så meget det .. men som Venus-tegn: det æstetiske. Man er rolig, altså føler sig beroliget, når man er i omgivelser, som æstetisk passer til én. Og det kan være hjemme hos én selv, det kan være et landskab. Det er altså en rolig verden, vi har her.

Ja, for at det ikke skal være helt så roligt, vil vi nu tage en konjunktion med: Månen, Merkur og Venus (der er slet ikke plads til dem alle sammen) .. i Vædderen. Her 19½° (Månen) - (det første felt skulle egentlig være tegnet større) .. her 25° (Merkur), 25° Vædderen - men Venus er allerede i begyndelsen af Tyren, lad os sige ca. 1° Tyren.

Og der har vi så en mærkelig kombination, af ro og dynamik. - Vi kan sige, at denne kvinde kan vi ikke nærme os med et enten/eller.

Her er altså Venus konjunktion Solen, de står tæt ved hinanden, og det er så den mere rolige, æstetisk nydende side. - Og som jeg allerede har sagt, når Venus og Solen står sammen .. man kan sige: en elskværdig egenskab. Alt hvad man foretager sig, ganske ligegyldigt hvad det er, det gør man på en eller anden måde med kærlighed. Ikke sandt? Man kan ikke bare gøre det ud fra forstanden.

Men omvendt, fra forstanden, altså Merkur konjunktion Månen, det har også noget på sig. Ikke? Det vil sige: aktiviteten - Vædderen er jo et aktivt princip - aktiviteten vil dele sig op i ting, som man gør ud fra forstanden, og så også med følelse - og ting, som egentlig ligger én på hjerte, og som man gør med kærlighed.

Og alt sammen i 1. felt, hvad siger det?

NN: Pause, venligst!

TR: Hvabehar? Jeg forstod ikke. Hvad sagde De?

NN: Pause, venligst - pause.

TR: Ah! pause. Javel ja. - Men "pause" er ikke svaret på mit spørgsmål.

Ja, men lad os da holde en pause. Og tænk så over, hvad det 1. felt er, nemlig: "egenpersonen", ikke?

For øvrigt i den forbindelse: Det er netop så karakteristisk for Uranus ved Ascendanten i Fiskene: Når noget kommer for tæt på det personlige, så: pause!


Ja, vi har her en meget føjelig og .. dame, som vi må behandle blidt, men .. altså Fiskene og Tyren: rolig - når vi agter og respekterer personligheden .. det som også ligger i det 1. felt. - Men her: Merkur og Månen i Vædderen: når hun vil noget bestemt, så skal hun nok få det gennemført! Og hvis vi siger noget, som går imod hendes apodiktiske påstand eller mod hendes overbevisning, så springer hun i hovedet på os! Ikke? - Men det må vi hellere lade være med, og i stedet prøve at nærme os denne side ...

Og nu Uranus ved Ascendanten: det man gør, gør man egentlig intuitivt. Man gør det sådan med momentane .. Man kan ikke beregne det på forhånd - medmindre man så regnede det ud matematisk .. ud fra Tyren, ikke? ..

Ah ja!, spørgsmålet om selvtilliden med Solen i Tyren, som en stor del af Dem jo har .. Jeg kan sige Dem, at det er noget, der ikke støtter sig på ydre anerkendelse el.lign., som slet ikke behøver noget bevis. Nej, når man hviler i sig selv, så ved man, at man er et matematisk nødvendigt punkt i verden, og dermed slut! ikke? Og det bør man så koncentrere sig på.

Ja, altså analog denne anselige betoning af 1. felt, kan vi sige: som personlighed temmelig stærk - men der er den fare .. men faretendenser findes jo hos alle mennesker - at overbevisningerne og ytringerne bliver for subjektive, ikke? - og det gælder her, hvis det kun bestemmes ud fra det helt personlige.

Til gengæld har vi nu en modgift, og det er Saturn heroppe i 7. felt, nær 8. felt. Det er i Skorpionen, og husspidsen her: 16°. - Ja, hvad kan vi nu sige om det?

PN: Man husker kriser. Men når der er tale om Saturn, må man hellere være sandfærdig, ikke? .. Erindringer må f.eks. være kriseagtige el.lign. Man husker de følelsesmæssige krisepunkter osv.

TR: Ja, ja, det er ganske rigtigt - at der her i dette i og for sig .. lad os sige, uprøvede liv, at der her forekommer kriser .. altså rent skæbnemæssigt - og at visse erfaringer .. som altså gøres med omverdenen, i opgøret med andre .. fortætter sig. - Men det er ikke sådan, at det kun bliver ved det personlige, altså at man simpelthen gør den erfaring: "Dette slette menneske! Han har gjort det og det mod mig!" - men nær ved 8. felt: det berører livsbaggrunden. Dvs. der er et anlæg .. men om hun gør det, ved vi ikke - men der er anlæg for en bearbejdelse i .. ja, i metafysisk forstand.

Ja, nu ved jeg ganske vist ikke, hvor nøjagtig Merkur er. Muligvis er der her et sådant finaspekt på 165° mellem Merkur og Saturn. Altså det ved vi ikke, men der kunne .. ja et eller andet sted måske engang være indtruffet en noget tragisk begivenhed i hendes liv. En erfaring som .. ja som altså ikke har været i overensstemmelse med de personlige forestillinger og ikke har passet til dem - noget alvorligt, som måske har bidraget til at grundlægge hendes syn på verden.

Men vi vil nu tage flere elementer med. Det er et meget kompliceret .. et noget kompliceret billede. Her har vi så .. man kan sige: til trøst, Jupiter i 11. felt, 22° i Stenbukken .. Som for øvrigt også Karl Marx havde. Men De må ikke straks udlede deraf, at hun må være marxist - men noget, som det har betydet hos ham, altså hos Karl Marx: den sociologiske tænkning. I 11. felt har vi jo tidsånden, ikke sandt? - altså det der rører sig i tiden. (Her: (12. hus) allerede 1° Vandmand)

Og her med Jupiter i 11. felt: altså først og fremmest et enormt venskabsbehov, ikke? Den venskabelige interesse fra et andet menneske er så at sige det, der virker opløftende. - Og analog Jupiters stilling i Stenbukken: man betragter ikke kun tingene ud fra det personlige - det har vi her (1. felt) - men .. som sagt, i sociologisk forstand.

Ja, dette her er ikke helt korrekt i optegningen - men der er en kvadratur her mellem Jupiter og Merkur.

Hvad kan vi sige om det? Hvad er det for en spænding, mellem Jupiter og Merkur, de nederste to her (modsætningspar) - tænk på "forstand og fornuft", ikke? - forstand opfattet i den kantiske betydning, at de åndelige definitioner uddrages umiddelbart af sansefornemmelserne - og fornuften: de overordnede begreber.

Og fornuftsvirksomheden her analog Jupiter gælder i helt almen sociologisk betydning, nærmer sig en almen lovmæssighed - og forstanden, her analog Merkur i Vædderen, er på den ene side noget subjektiv i sine .. jeg vil ikke kalde det de suveræne påstandes logik, men i sine deciderede anskuelser, og .. ja desuden i det, som man specifikt registrerer fra omgivelserne. - Dvs. man kan sige sig selv, at problemet er: "Ja jeg er sådan, og de andre er sådan. Det svarer jo slet ikke til det, som jeg forlanger af det almene, af menneskeheden, eller hvad der svarer til den store helheds lov." - Og .. når vi tager det andet Merkur-aspekt med .. kunne det i nogen grad overskygge denne livsglæde, som vi må forvente hos Solen i Tyren, og tilføre en noget mørk nuance. - Om det er sådan, det ved vi naturligvis ikke, vel?, for det er jo en tankemæssig indstilling - men der er tendensen til det.

Men nu vil vi heller ikke lade Saturn stå alene i dens isolerethed - men betænke: at her har vi Pluto i 11° Krebsen. Altså et meget nøjagtigt aspekt. En trigon Saturn og Pluto.

Men det er naturligvis meget vanskeligt at tyde. Hvis jeg skal give Dem resultatet med det samme, kan jeg sige, at der er en tillid, som går ud over tragiske oplevelser og kriser - en tillid til, at det alt sammen afrunder sig .. man kan sige .. altså i det metafysiske, i den større sammenhæng. - Altså noget som derfra igen giver en sikkerhed, hvis vi tænker på det andet problem (Merkur/Jupiter): det går ikke helt op i det små. Livet forløber ikke, som man havde forestillet sig. Menneskene er ikke sådan, som man ville kræve .. der ligger jo noget meget fordringsfuldt i Jupiter - men i den større sammenhæng og på lang sigt har man alligevel tiltro. - Kan De forestille Dem det i et menneske? At dette her, som man slet ikke nøje kan .. begrunde - at det giver en vis lettelse.

Ja og nu Neptun i 19° Løven. Her er en smuk trigon til Månen - og den rækker også til Merkur. Den er svagere til Merkur, men .. fremfor alt til Månen.

Men lad os tage denne med også, og det er i 3. felt: Mars, i 18° Tvillingerne. - Her er der et quincunx-aspekt (Jupiter/Neptun). .. Åh ja! - aspekterne til Mars. - Og her har vi så en halvkvadrat.

Ja, den sidst ankomne har ret! Man kan vist godt sige, at denne Mars er den stærkest aspekterede planet, bortset fra Månen trigon Neptun. - Dvs. det som ofte kan være noget tvivlsomt med Ascendanten i Fiskene, nemlig energien - den er intakt her. Det er jo en af de stækeste positioner. Men naturligvis kan det gå noget voldsomt for sig, her med Mars kvadrat Uranus, hvis man rammer det forkerte. Jeg vil råde Dem til ikke at træde damen her over tæerne. Vel? Så farer hun op .. De kender sikkert udtrykket: som en trold af æsken! (ty. "Teufel"). Når man trykker på den, springer låget op, og trolden kommer ud." - Jeg håber ikke, hun tager mig ilde op, at jeg siger det på den måde. - Det er disse springende, hurtige reaktioner, som ofte så kan føre til en skarp bemærkning - som på den anden side, til beroligelse, ikke skal tages så tungt hos Tvillingerne. - "Den der ikke modsiger sig selv 3 gange dagligt er en pedant!" hos Tvillingerne. - Det kan godt være skarpt lige i øjeblikket, men ud fra en anden stemning vil det være fuldstændig anderledes. Vi har her igen det bevægelige element - og sådan er det også i udviklingen .. det er jo 3. felt. En udvikling, som .. man kan sige .. er gået for sig gennem mange forsøg og spring. Det er ikke en regelmæssig, støt udvikling - og det vil det heller ikke være, hvis man er statsansat funktionær.

Hvilken form for beskæftigelse skal vi gætte på? - Med Uranus ved Ascendanten foretrækker man .. nå ja!, radio f.eks., det er det mest nærliggende. Altså en aktivitet, som på en eller anden måde har med ny teknik at gøre, og noget som så at sige kommunikativt omlægger synsfeltet, bringer det på ny basis. Ikke sandt? Det kan være så mange ting. Det kan f.eks. .. ja, hvad kunne vi gætte på der? .. vi har denne Mars - en journalistisk virksomhed kunne det f.eks. også være. Er det nogensinde blevet forsøgt?

IK: Nej, men begge mine brødre er journalister.

TR: Hvad sagde De?

IK: Begge mine brødre er journalister.

TR: Ja så! Deres brødre, ja. Der har vi igen en anden side af 3. felt, og så med Mars. - Mars med de mange aspekter. Det henviser så til brødre. Ikke sandt? Mars som det mandlige symbol, og det 3. felt, og så denne forbindelse der - og her (Uranus), altså alligevel radio og fjernsyn og den slags, ikke? Altså denne retning af det kommunikative. - Og en sådan virksomhed er helt sikkert i orden ud fra konstellationen.

Og hvordan er det med den sociologiske tænkning? Spiller det nogen rolle? - en søgen efter en lovmæssighed bag fænomenerne. Og nu i vanskelig position til momentane afgørelser eller momentane iagttagelser. Menneskene, som de farer omkring, passer egentlig ikke ind i denne lovmæssighed og svarer ikke til kravet om, hvordan de skulle være som mennesker, vel? - Og samtidig altså det 11. felt med Jupiter: forventningerne, altså til den venskabelige kontakt eller til vennen eller veninden, som man kan diskutere disse spørgsmål med - det er et grundbehov.

I det hele taget har Jupiter jo den betydning i enhver konstellation. Tænk på nøgleordet: optimum. Der er ikke kun tale om det optimum, man selv yder, men også den optimale oplevelse, som åbenbarer en dybere mening. - Og jeg kan sige Dem ud ud fra iagttagelser af mange livsforløb og konstellationer, at ethvert menneske er lige nær meningen med sit liv. - Noget vi som regel ikke ser og ikke tænker på. - For alle er det lige opnåeligt. - Når vi altså tror, at livet er meningsløst, eller at jeg ikke finder min personlige mening .. hvad lever jeg for? osv. - så er det blot et falsk perspektiv. Eller når jeg tror, at en anden har det lettere: "Den mere begavede har lettere ved at nå frem til meningen med sit liv." - Nej! det er forkert! For alle er det lige opnåeligt. Forstår De? Ud fra oplevelsen og fra det niveau, man har erhvervet sig, har hver enkelt den samme mulighed for at finde sin personlige mening. Og .. altså det som vil betyde et optimum, udtrykker sig i Jupiter-stillingen; denne mening med den personlige tilværelse. - Og samtidig ligger livsopgaven i det, og den kan naturligvis være forskellig for hver enkelt, alt efter placeringen af Jupiter.

F.eks. her i dette tilfælde, ville det være at bevæge sig ud af det subjektive og ind i .. altså det alment samfundsmæssige og det tidssvarende. Og deri, altså i betydningen .. Stenbukken er jo dette saturniske princip for lovmæssighed - ja! at sørge for, at det ikke kun går kaotisk til, men følger lovmæssige linier.

Og dette her: Månen trigon Neptun?

PN: En begavelse for klarsyn.

TR: Hvad sagde De, en ...?

PN: ... muligheden for at udvikle clairvoyante evner.

TR: Ja, det er muligt, ikke? - og til og med Uranus ved Ascendanten. - Men der er mere tale om klarfølelse, ikke? Hvad er forskellen mellem klarsyn og klarfølelse? - Ja ved klarsyn ser man noget helt decideret; man ved, at det er sådan og sådan. Ved klarfølelse føler man sig på en eller anden måde frem. Man mærker det. Der er tale om .. ja, anelser .. evnen til forudanelser. Men man har ikke nøjagtig fat i det, man kan ikke sige det nøjagtigt. - Det kan også ligge under for illusioner, ikke? .. der findes mennesker, som mener at vide nøjagtig, hvad man fik til morgenmad i Atlantis, som altså .. ja, som bringer den slags helt konkrete detaljer. Eller som siger til én: De kommer til at opleve det og det på det og det tidspunkt. - Og det passer ofte ... eller en eller anden detalje ..

En berømt clairvoyant er f.eks. Croiset .. jeg ved ikke, om De har hørt navnet - en hollænder. - Han kan sommetider opspore børn, som er forsvundet. Han kan nøjagtig angive vejen.

F.eks. har jeg oplevet det, hvor 2 børn var forsvundet. Det var om vinteren. Han kunne sige nøjagtig .. og det er karakteristisk for de detaljer, han ser: "Ja, og der fra banegården går man hen mod en kiosk .." - Og der var faktisk en kiosk i en for ham helt ukendt by - "og derfra drejer man af til venstre. Der er en gade og en forretning, hvor markisen .. som man sådan hejser ned .. er beskadiget i nederste højre side." - Forstår De? - en sådan detalje! Og det viste sig virkelig at være sådan - "Og derfra drejer man så igen til venstre, langs med en kanal indtil næste bro. Og fra midten af broen er de faldet ned."

Nu var det om vinteren. Men det var altså virkelig sådan, at vejen førte til en kanal, og der var så en bro - men der var is! - Og det følgende forår, da isen smeltede, fandt man de to børn der.

Forstår De? Der findes altså begavelser, hvor man føler sig frem via sådanne detaljer, men ikke ser en sammenhæng.

Eller til mig sagde han: "Jeg ser Dem der som barn sammen med heste .. ligge under bugen på en hest, og hestene traver rundt og presser mod folk, som står i kreds udenom." - Ja, og det er virkelig også sket, at jeg kom ind under en hest ... og disse sager, ikke? - men det har selvfølgelig intet at gøre med mit øvrige liv. Ikke sandt? man ser disse enkeltheder. Hvorimod klarfølelsen ...

PN: Denne Croiset, ..

TR: Ja?

PN: .. hvordan er hans horoskop i den retning? Kan man se det af horoskopet?

TR: Ja, han har Ascendanten i Vandmanden, og Solen i .. også i Vandmanden, og så med Krebsen betonet, og Jomfruen. Og fra Jomfruen disse enkeltheder. Jeg ved ikke præcist, hvordan det er med Neptun. Han unddrager sig sådan noget. Han siger ikke nøjagtig til én, hvornår han er født. Det vil han ikke. Han skaber noget af en nimbus omkring sin person.

Men det er jo mere sådan at ..

De kender måske til Hans Bender, som foretog disse undersøgelser af det prækognitive syn. - Engang skulle Bender, professor Bender holde et foredrag i Saarbrücken, og på vejen derhen i bilen spurgte han Croiset: "Kan De sige mig, hvem der vil sidde på plads 69?" - "Ja, jeg ser en dame i hvid bluse." Bender: "Og hvad andet?" Croiset: "Ja, græske søjler .." - altså igen kom han med sådanne detaljer. - "Og så har det at gøre med Oberschleßien." Og så angav han tre pladser .. "Og som det tredje ser jeg et klaver. Klaveret er forstemt, og der står en Beethoven-sonate" .. altså som node. - Ikke sandt? sådanne detaljer. - "Og udenfor ved væggen står hendes mand sammen med en anden. Og den kvinde, der sidder ved klaveret, er meget .. hun er endnu mere forstemt end klaveret."

Og så i salen .. Altså Bender arbejder meget eksakt, han rejser sig: "Ja, hvem sidder så der på plads 69 ..? - Og der er faktisk en dame i hvid bluse, som rejser sig .. ja." Forstår De?, disse udsagn bliver givet, inden pladserne overhovedet er kendt og belagt, før billetterne er solgt.

Og denne dame siger: "Ja jeg skulle egentlig slet ikke være her. Man har foræret mig billetten." Nå godt. -"Hvad har De med Oberschleßien at gøre, og hvor er de græske søjler?" - Og nu jublede hele salen allerede, for i hele Saarbrücken findes der ikke en eneste bygning med græske søjler. - "Ja, hvor har De været i dag?" -"På kirkegården." - Ja, og nu kommer man i tanke om, at der på kirkegården er et kapel med græske søjler, ikke? - "Og hvad har det med Oberschleßien at gøre?" - "Jo, der ligger min forlovede begravet, og han er fra Oberschleßien."

Ikke sandt? altså sådanne sammenhænge. - Og så var der også noget andet, og så det tredje - og da rejste kvinden, som sad på plads 69, sig op, rød i hovedet og ville ikke sige mere: "Nej, det kan jeg ikke sige Dem." - Og bagefter gik Bender og Croiset .. vi gik derhen. Der var virkelig et klaver, et forstemt klaver, og en node med en Beethoven-sonate - og det andet, det hun ikke ville sige, var følgende: Hendes mand stod udenfor med en pige. Og hun var naturligvis urolig og afbrød altså sonaten og havde ikke spillet videre. - Det var det, hun ikke ville sige.

Forstår De? Sådan kan en clairvoyant give deciderede udsagn om detaljer, uden der tilsyneladende er nogen sammenhæng.

Og nu klarfølelsen. Det er noget andet. Det er en anelse. Altså man ser ikke sådanne detaljer, men mærker en sammenhæng. Og det er meget vanskeligt at konkretisere det. Og det ville altså .. især når vi relaterer Neptun til Månen, så ville det være denne ytring - og hvis det som her er Løven og Vædderen, i disse elementer for .. i disse ildtegn, så er det sådan anelser, som dukker op. Man føler sig frem, men kan ikke helt få greb om det. - Men hvis man f.eks. har det i Jomfruen ... med tilsvarende aspekter, så er det mere dette at se disse deciderede enkeltheder. - Nå ja, det er sådan de finere forskelle, men de kan jo også være meget bestemmende.

PN: Og disse biquintiler virker måske også med, mellem Saturn/Jupiter og mellem Solen og Pluto. Der er jo to quintiler, ikke sandt? Altså 11° Skorpionen og 22° Stenbukken. Det er dog helt .. temmelig nøjagtig.

TR: Nej, helt nøjagtig er det ikke, vel? Det ville være 72°. Men man kan alligevel tage det med i betragtning.

Og .. det ville være noget i retning af .. hvis vi tager de to: modenheds- og alderssymbolet .. tager dem sammen, kan man sige: når enden er god, er alting godt! - Der kan danne sig en sammenhæng på et andet plan .. eller en beroligende sammenhæng mellem visse kriseagtige eller skæbnemæssige oplevelser - og her: uforarbejdede .. altså enkeltoplevelser, som måske ikke lader sig forarbejde, som modsiger det, man opfatter som .. ja, altså menneskehedens udviklingslov osv., eller som fordring. - Ja?

NN: Må jeg spørge: Solen 1° i Vædderen, og Saturn 11° i Skorpionen ..

TR: Nej det er Tyren! Solen i Tyren.

NN: Tyren ja - er det for ueksakt til at danne en opposition?

TR: Ja, ganske svag kunne man godt sige. Der er en ganske svag opposition. Dvs. ved sådanne svage oppositioner vil Solen i Tyren have overvægt, tror jeg. Man ønsker sin ro. Og hvis der er kriseagtige kendsgerninger eller erfaringer, som ikke passer én, så ryster man dem af sig, lige indtil .. det er Tyren - indtil den dråbe kommer, der får bægeret til at løbe over. Ikke? Man vil altså så og så ofte .. lad os sige, være uimodtagelig for ubehagelige erfaringer. - Hvorimod, hvis oppositionen havde været eksakt, gradren, så bliver det jo til et tvingende problem, ikke? På den ene side ønsker man at have sin rolige, afrundede verden. På den anden side bliver det hele tiden hvirvlet op. Og det må man så bringe sammen.

Er der mere at sige om dette her?
Hvor meget tid har vi?

NN: 15 minutter.

TR: Aha, så kan vi begynde på et andet.