.. Man skal lægge mærke til afstanden. Et eksakt aspekt er det mest nøjagtige, dvs. det tilsvarende problem stilles meget skarpt. - Vi har lige haft Merkur i eksakt trigon til Jupiter. Det er altså et vigtigt, dybtgående, betydningsfuldt støtteforhold. - Men foruden afstanden .. her er der jo tale om den såkaldte orbis, nemlig den omkreds man kan give. Og hvordan man beregner den, står i første bind af "Menschenkunde". Det er altså kun det rent beregningsmæssige.

Men nu noget der er blevet spurgt om, nemlig applikation og separation. Det fremkommer af det problem, om to planeter nærmer sig det nøjagtige aspekt, eller fjerner sig fra det. Disse tilfælde er mulige, når vi tager hastigheden i betragtning. F.eks. Månen - Månen går relativt hurtigt, ikke? Og Månen, den hurtigtgående Måne kan altså f.eks. nærme sig en eksakt kvadrat, når den står før det eksakte aspekt. Men den kan også fjerne sig fra det, når den står efter det eksakte aspekt, også hvis det er 2-3°. Og det udtrykker så, at det pågældende problem enten skærpes i livsforløbet, eller afsvækkes - f.eks. Månen og Mars, problemet med den lidenskabelige handling - om det tager til, forstærkes i løbet af livet. Man kan så endda beregne - og vi er så inde på direktioner - på hvilket tidspunkt og i hvilket livsafsnit det forstærkes, eller om det efterhånden aftager.

Men det er naturligvis en sag, som altid skal sammenholdes med den tilsvarende livsfase. Hvis De f.eks. .. for en dreng, altså i et mandligt horoskop .. har Månen ved Ascendanten og i konjunktion med Mars. Så kan De naturligvis med ret stor sikkerhed slutte Dem til en stærk moderbinding, om ikke et moderkomplex. Modersymbolet sammen med symbolet for det mandlige driftsanlæg, og oven i købet ved Ascendanten - det tyder under alle omstændigheder på en stærk moderbinding.

Men nu har det så naturligvis betydning, om de to nærmer sig aspektet, eller om de fjerner sig fra det. Men uanset er det naturligvis givet, at forholdet mellem søn og mor netop vil være særlig vanskeligt i puberteten. Det ved vi jo alle, at der er visse betingelser forbundet med puberteten, at man skal gøre sig fri af moderen. Man skal så at sige psykisk afklippe navlestrengen. Og mødrene ved godt, at drengebørn er særlig forfærdelige i den alder - de siger ting, som man normalt ikke siger, og giver psykisk moderen et spark i maven for at komme fri. - Det er jo ikke så let at klippe sin navlestreng over følelsesmæssigt, dvs. at blive et selvstændigt væsen. - Og en klog moder vil så roligt lade hendes søn udvikle sig for sig selv. De mindre kloge - og det er de fleste - de jamrer så: "Jeg har lidt så meget for hans skyld .. og jeg har gjort så meget for ham .. osv., og nu er han så hæslig mod mig!" - Men det er helt urimeligt. - Bagefter kommer den tid, hvor han bliver selvstændig og går sine egne veje. Og det er ofte det store vakuum for mødrene. Ikke sandt? Man er tom. "Jeg har gjort så meget for ham, og nu er der ingenting, nu går han til andre!" - Nå ja! Det er jo disse almene problemer, som så differentierer sig gennem den tilsvarende individuelle situation.

Det andet tilfælde, applikation eller separation kan forekomme ved den såkaldt retrograde bevægelse. Lad os sige, De har en opposition mellem to planeter, og det er unøjagtigt. Hvis den ene så er retrograd, har det betydning, om den nærmer sig den nøjagtige opposition, eller om den fjerner sig. Forstår De? Og når man beregner direktioner, kan man endda sige: på det og det tidspunkt vil det være akut. Og jeg kan sige af erfaring, at der så også sker noget tilsvarende. - Og hvis den fjerner sig, så kan man sige: dette problem, som er angivet i oppositionen, det vil afsvækkes, så det vil blive lettere.

Er det klart? Og det gælder altså alment.