Horoskop XI

Endnu er der kun det ubeskrevne blad. - Og her er så Ascendanten i Vægten, i midten af tegnet, 15°.

TR: Ah! ja, altså regelmæssige træk kan vi forvente. Men også .. det regelmæssige gælder jo ikke kun fysiognomien.

Ikke sandt? Kroppen er jo et udtryk for den sjælelige forfatning. - Det vi f.eks. undertiden støder på ved en Skorpion-Ascendant, det hjulbenede eller kalvknæede eller en eller anden deformation - eller noget som frem for alt er hyppigt hos mandlige Skorpioner, disse betonede nøgleben, der danner disse S-kurver .. eller knoglerne træder frem, og musklerne sådan .. Ja ja, altså dette maskinagtige f.eks., det skal vi ikke forvente hos Vægten. Der har vi det harmoniske, og noget der også findes i gangarten. Vægten giver sig altså direkte til kende i måden at bevæge sig på.

Og det svarer naturligvis til .. tænk på Vædderen, det modsatte princip, sådan: .... der går man direkte løs på tingene. - Men her går man sådan .... ikke? Ja, det ligger endda også i håndbevægelserne, at man rækker de åbne håndflader frem - noget der ikke kan forekomme hos Vædderen, vel? ... de gør sådan: ...! De må øve Dem i at iagttage mennesker. - Jeg kalder det jo "den levende model" - og det er visse folk blevet vrede på mig for, at jeg betegner mennesker som levende modeller. Men for iagttagelsen er det jo sådan.

Altså det imødekommende i holdningen. - Og så: det verdensåbne. Ikke sandt? det ligger jo i det. Man er åben for verden, man er rede, man optager i sig. - Og det forstærkes nu ved at .. Ja, når de fleste planetpositioner befinder sig over horisonten, så er forholdet til den ydre verden endnu stærkere.

Nu vil vi først engang se, hvordan det ligger. - I denne forsamling er det almindeligt, at man har Solen i Tyren. Ikke sandt? - Solen her er i Tyren, i 25°.

Ascendanten i Vægten her, og Solen i Tyren, hvad kan vi sige om det? -- Nå!, vil det mon være et meget uroligt, nervøst menneske, et aggressivt? - Vel næppe! Det kan vi ikke forvente ud fra disse grundanlæg - vel? Det siger symbolet jo også: cirklen, og heroppe følelsessymbolet. Det kommer an på at have éns verden hvilende i sig selv, dvs. at skabe harmoni inde i sig selv. - Og Vægten, det andet Venus-princip: at skabe harmoni udadtil. Forstår De? Begge dele sammen .. både udadtil og indadtil. Ikke sandt? - Harmonien er altså hovedmotivet her. Ja?

TR: Ja-e, han havde jo naturligvis andre sager. Han havde også en konjunktion af Mars og Venus i Tyren, og Saturn i Løven deroppe osv., og .. nej .. og andre ting. Men ...

.. Når vi nu alligevel er inde på det, så tænk på, hvordan det var muligt, at Hitler kunne udøve en sådan virkning, især på kvinder. Jeg har jo også set ham tæt på. Og for mig var øjnene ligesom to blanke knapper, de var indholdsløse. Men .. altså især når han så på kvinder, så var det med en sugende besættende magt .. ikke? - Kan De forestille Dem det? Og de fleste faldt i, de lå under for det. - Det vil sige, dette menneske, som var i ligevægt med sig selv, formidlede et eller andet - men ve! når ligevægten var forstyrret! Så smed han sig ned og hamrede i gulvtæppet. - Det forekom også. - Men den virkning, som han utvivlsomt har udøvet .. den kan De henføre til dette her ..

Jeg oplevede f.eks., hvordan han marcherede ind i Graz. Kommunistlederen, som jeg kendte godt, havde en revolver i lommen, og det var hans hensigt at skyde Hitler. Og denne kørte langsomt forbi i sin bil .. (det kender De sikkert fra tidsskrifter). Han havde altså let kunnet skyde ham. Han stod der ved siden af, kun 5 skridt derfra, og i den afstand kan man ikke undgå at ramme en mand. Men bagefter kom han hen til mig: "Nej, jeg kunne ikke gøre det." - Hvorfor? - Her kommer endnu noget andet til, nemlig det som også ligger i 8. felt: den magiske virkning. Og måske er det nødvendigt, at et folk får sin dæmon, som fører det ud i den yderste konsekvens. Og så kan man ikke stille noget op.

Som De ved, er der begået mange attentater mod Hitler, men han er altid .. Manden havde et instinkt. I München f.eks., hvor man ville være på den sikre side, hvor sprængstoffet var bygget ind i de søjler, han skulle stå ved under sin tale .. Og man var jo vant til, at han talte mindst 1½ time - hele Versailles-traktaten og det altsammen skulle jo med - og deraf kommer den kendte vittighed, da han lå på operationsbordet og altså havde fået kloroform .. så skulle han tælle: en, to, tre ... I 14 ÅR HAR VI ..." osv. Så var han igen inde i sin gamle skure. - Alt dette vidste man - men der i München talte han kun en halv time! Ikke sandt? Manden havde et instinkt. Eller man kan sige .. men det må De tage med forsigtighed - i et højere kald har han måttet udføre denne dæmoniske mission. Og for at kunne gennemføre den, er han blevet udstyret med denne maske som den fredsommelige mand. Altså noget meget raffineret.

Eller dette sidste attentat af Staufenberg - jeg ved ikke, om De kender kendsgerningerne bag den historie. Det var altså ikke kun en opstand, som blot skulle være et attentat, der skulle likvidere ham, nej, man havde forberedt den kommende regering, omvæltningen og det hele. - Og Staufenberg, som var et intakt og virkelig værdifuldt menneske .. (han havde kun en arm; den anden havde han mistet) - han stiller mappen med dynamit hen under det bord, hvor Hitler var - går så ud og rejser med fly til Berlin, hvor der var denne opstand, som jo så også blev slået ned. - Og så kommer der en officer .. det var i hovedkvarteret .. han bøjer sig ned over landkortet - og skyder mappen til side med foden! Han skyder den til side på en sådan måde, at den kommer til at stå bag et skab. Og så kommer eksplosionen .. som ganske vist dræbte et par officerer, men som blot kastede Hitler en gang op i luften .. og ned igen. - Altså en ganske mærkværdig .. man kan sige, en sammenkædning af omstændigheder, som ikke er normal, har reddet ham fra hvert eneste attentat. - Ikke sandt? Der er andre faktorer på spil der, og man kan sige, at dette .. ja, det der ligger i Solen/Tyren: den indre fasthed og den indre sikkerhed - og Vægten: en virkning af imødekommenhed, som har været den maske, han har benyttet til denne mission.

Eller hvis .. De ved jo .. har De hørt om det såkaldte "Röhm-kup"? SA-opstanden. Det var kort efter magtovertagelsen. Hitler havde forberedt nedslagtningen af de ledende SA-folk (der var slet ikke planlagt nogen opstand, vel?), og han befandt sig smilende i Bodesberg .. altså i Rhinlandet til et bryllup, og steg ind i toget med et stort smil - og havde allerede i sin lomme listen over dem, der skulle henrettes. Ikke sandt? Det har altså været en .. ja virkelig .. man kan sige .. en dæmonisk personlighed. Noget som tilhængerne simpelt hen ikke har kunnet tro muligt.

Nå ja, vi regner jo ikke med, at dette her er en sådan Hitler-personlighed, vel? - men derimod .. ja, at det altså er ægte. Og det 8. felt - som i Hitlers tilfælde var denne dæmoniske mission, kunne man sige - at det her opleves i den ægte betydning som livsbaggrunden. Og det er så i Tyren. Hvordan er det med Tyren? - Det drejer sig om personens sluttethed i sig selv. Og det gælder ikke kun ud fra det bevidste - at man har tingene i orden, og så er man tilfreds .. men derimod stærkt ud fra det ubevidste.

Princippet Tyren kan De bedst forstå som en ubåd. Det meste ligger under vandlinien, og et periskop stikker op, og ved hjælp af det orienterer man sig i verden. Men det som ligger under vandlinien, er under bevidsthedstærkslen, og det er det meste. - Er der nogen af Dem, der har prøvet at sejle i en ubåd? Det er nemlig en underlig oplevelse, når man synker ned og kun kan se verden deroppe som .. ja, en sådan spejling. Og ud fra Solen er det den form for væsensbevidsthed, man oplever .. når det altså opleves akut - man synker stadig dybere, og man nærmer sig .. ja, altså disse urbilleder, det arketypiske - og det udenfor, det er slet ikke så vigtigt mere.

Ja nu har vi altså i dette tilfælde denne mærkelige forbindelse af de to Venus-principper: harmoni indadtil - og udadtil, ikke? Det er det førende motiv.

Men for at det ikke skal blive ved det .. Med det kunne man naturligvis bare sove og lade verden være. Ikke sandt? Det kommer mig altsammen ikke ved! Og ud fra Vægten åbner man sig, og så er det der igen altsammen. - Men denne fredfyldte tilværelse tillades ikke, og det ud fra anlæggene. - Vi har Uranus og Merkur i samme punkt i Tvillingerne, i 4° Tvillingerne. - Og Saturn er også i Tvillingerne, her, det er 10 .. nej 13° - ja. Altså ikke i konjunktion, men alligevel er den dog også til stede.

Hvad kan vi nu sige der, Merkur konjunktion Uranus? - Altså forstandssymbolet og intuitionssymbolet sammen. Og i Tvillingerne, i dette labile Merkur-tegn.

TR: Springende, ja, ja. Det springende, ud fra Uranus. Og Merkur? - Merkur i Tvillingerne: den dømmende, logiske tænkning. Ja, man kan sige, at Uranus er hurtigere, Merkur bagefter. Altså intuitive indfald, noget man intuitivt ved - det gør man sig bagefter logisk klart. Ikke sandt? Altså ikke det, C.G. Jung privat har sagt og mente om den kvindelige tænkning: de har resultatet intuitivt og drager så begrundelserne ind ad hoc. Sådan er det ikke, men derimod .. det er det, Nietzsche kalder "lynglimt", den uraniske tænkning. Lynet slår ned, rammer ind et sted, og det bliver så forstandsmæssigt .. altså logisk gennemtænkt, at det nu også er rigtigt.

Jeg tror, vi først vil føre rækken videre, så De forstår hele dette væv. - Så har vi her Venus i Krebsen, og Jupiter i Krebsen, altså en hel lang række. Jupiter er i 21½, og Venus er i 7° Krebsen.

Ja, og så noget vigtigt! Ved en sådan kæde er det vigtigt, hvor begyndelsespunktet er. Forstår De? Det går altid i den samme retning som Dyrekredsen. - Og der kommer også Pluto til, bagefter. Den er her, i 5° Løven.

Ansatspunktet er her: Solen i Tyren i 8. felt. - Dvs. udfra det ubevidste, fra det arketypiske kommer en bestemt holdning: sådan og sådan hænger verden sammen. - Her kommer tilsvarende intuitive indsigter, i lynglimt, som så bliver logisk klarlagt. - Og nu med Saturn i Tvillingerne. Dette tvedelte ved Tvillingerne, dette sort/hvidt, godt/ondt, nyttigt/unyttigt osv. har i forbindelse med Saturn den tendens, at man så at sige ser verden dualistisk.

Det er f.eks. tilfældet hos Dante. Stærk Tvillinge-betoning og frem for alt med Saturn, og Saturn ved Solen. Og som De ved, altså i hans "Vandring fra Inferno til Ciello", har han viseligt .. ja, meget viseligt anbragt "Purgatorium" med lutringsværket mellem dem, og har dermed egentlig præsenteret hele den middelalderlige tonistiske verdensanskuelse i .. ja i digterisk form.

Ikke sandt? Det er altså den i og for sig hårde dom mellem godt og ondt, denne dualistiske verden.

Men nu fra Krebsen .. lad os sige, den forsonende mulighed for en forløsning af f.eks. det onde til det gode osv. Og man skal forestille sig, at denne mere milde form egentlig bliver tilstræbt - ud fra Jupiter - som optimum, som den optimale løsning. - Og dette her i 9. felt, det giver så det væsentlige ved verdensanskuelsen.

Kan De forestille Dem det? Altså fra det helt ubevidste begynder verdensanskuelsen. Og her kommer enkelte begrebsmæssige definitioner, først intuitivt, så begrebsmæssigt klarlagt. Verden tvedelt, altså dualistisk .. men det oplever man saturnisk som det døde punkt. - Og nu kommer her fra Krebsen, kommer hele livsmangfoldigheden, som man skal indpasses i. Og man ser nu .. 9. felt og Krebsen - den almene udvikling, sådan som det .. ja går sine mildere veje.

Ikke sandt? - det er altså altid sådan .. også Tvillingerne har noget fordringsfuldt over sig - at der ud fra intuitive indsigter bliver opstillet begrebsmæssige fordringer: sådan skulle det være, sådan og sådan skulle det gå videre. Og man mærker faren - det hele er en kæde - man mærker faren for en blot og bar dualisme, en tvedeling - men tager så nu med i betragtning, hvordan livet egentlig er i dets udvikling.

Og nu Jupiter der ved det kulminerende punkt. Den øvre meridian er i 22° Krebsen, og Jupiter altså tæt på. - Nå ja, i middelalderen ville man have sagt: den fødte kirkefyrste! Nemlig det Jupiter betyder der, dette noget sakrale præg .. og nu forstået som noget stofligt. Eller .. og det kan vi følge i komponisthoroskoperne - dengang i det 18. århundrede osv. betød det "fyrstens gunst". Er det et kendt begreb for Dem? Altså en fyrstes gunst, som altså kom musikeren til gode, som fik lov at spille der bag den blå silkesnor.

Ja, helt til .. Og hvad med det frit skabende menneske? - Inden for musik kan man sige: efter Beethoven, ikke? Hvad udtrykker Jupiter så der? - "frit skabende", dvs. det man selv skaber, og dettes optimum. Når det nu som her .. Altså Jupiter er jo samtidig den højere mening og livsopfyldelsen og modenhedssymbolet - når Jupiter kulminerer heroppe, hvad kan man så sige om det?

TR: Ja - og også sådan at man stræber efter det, altså efter at udøve en tilsvarende offentlig virkning. Ikke sandt? Det er sådan, at .. Hvis De tænker på planter, kan man opfatte denne meridian-linie som rod og krone. Det har rod her nede. Der er hjemstavnen, der er barndomshjemmet .. sådan er man hos sig selv .. når man går til sine egne væsensrødder. Her har man sin rodbund, herfra trækker man næringen - og deroppe udfolder man sig. - Her er altså givet den tendens, at repræsentere sig selv i bredden - her, Krebsen: enheden i mangfoldigheden - i de udviklede anskuelsers hele mangfoldighed.

Og hvis vi nu drejer det rundt, så ville det være hernede. Hvordan ville det så være? Det kan jo også forekomme.

TR: Ja, ja, det forbliver i ham, ikke? Og analog Jupiter søger man sin opfyldelse og sin mening i det indre liv. - Nå ja, altså det mystiske element gør sig gældende, eller hvis det leves som noget udvendigt: hjemmeliv. Der findes jo mennesker, for hvem det er et ganske sakralt anliggende ..

.. alt er helligt. Stolen man har købt, den skal skånes .. den bliver dækket til med et hvidt klæde, så man ikke sidder når som helst på den. - Det er sådan idealet af den "gode stue", som man havde i forrige århundrede. Ikke sandt? Det er et værelse, hvor .. Jeg ved ikke, om De har levet længe nok til at have oplevet det - et værelse, man ikke måtte gå ind i. Kun om søndagen .. nå ja, måske om søndagen, men på helligdage især. Så tog man disse hvide betræk af, og så måtte man gå derind og sætte sig på den .. beskeden sidde der og ..

Ja, der findes jo det, at hjemmelivet gøres til en kult. - Og det kultiske er noget, der har meget med Jupiter at gøre.

Men her drejer det sig nu om at projicere de kultiske indhold udad, at gøre dem gældende udadtil .. om det nu er erhvervsmæssigt eller i en anden form for offentliggørelse. - Denne betoning af offentlighed er naturligvis yderligere givet med Pluto i Løven.

Ja, nu vil De sige: han har jo slet ikke nogen aspekter! - Lad os først engang indsætte Månen. - Månen er her i 1. felt - tiltagende Måne. Hvorfor tiltagende Måne? - Det kan jo måles i forhold til oppositionen. Den nærmer sig oppositionen. - Og det er i 26½° Vægten.

TR: .. Jo, man kan også lave den rund .. men så kan man ikke kende den, vel? .. Så kan De jo lave en flakt ørn ud af den, ikke? (ørn med to fra hinanden vendte hoveder) .. Det kender De måske fra livet, når man berører det fra bagsiden .. ikke sandt? det står jo frit for.

Men her har vi uden tvivl en tiltagende Måne og som aspekt: her til Solen en quincunx. Til Jupiter her en kvadratur. (Ja .. mere har vi ikke med nu.)

Hvad siger nu Månens stilling her i Vægten i 1. felt? - Det vi har i den umiddelbare reaktion hos Vægten: det imødekommende, det verdensåbne - det forstærkes af Månens stilling. Månen er jo .. udtrykker følelseslivet, gemytsholdningen osv. ikke? - Men nu er der det ejendommelige: Månen er dominant over Jupiter-positionen, nemlig over Krebsen. Krebsen er et Måne-tegn - og her har vi kvadraturen. Og nu dette .. altså dette quincunx-aspekt til Solen.

Prøv De nu at tyde denne trekant. - Igen skal man opfatte det sådan ved en sådan kæde, at her begynder det (Solen/Tyren) - altså i det indre, ubevidste harmonipunkt - og det udfolder sig nu her indtil Jupiter - og med en kulminerende Jupiter drejer det sig naturligvis om det højeste, alt hvad der er godt og dyrt skal virkeliggøres. - Og der viser sig nu kvadraturen til Månen. - Inden det vokser til, vil der gå lang tid, og der vil være skuffelser. Men en stræben efter det er hele tiden til stede analog dette aspekt her, Tantalus-aspektet, quincunxen.

Ja, nu kan De sige, det er jo meget godt. Den gode mand venter sig noget af verden. - Men kan han det nu også? Vil han stå det igennem? Gør han selv noget for det? Dvs. vi spørger efter Mars, ikke sandt? - Og der finder vi ... For han kunne godt have det samme, men så Mars et eller andet sted, hvor den slet ikke har noget med det at gøre.

Men Mars står her, stadig i 5. felt, i 22½° Fiskene - og har en temmelig nøjagtig trigon til Jupiter, og en sextil her til Solen.

Og hvad nu? - Nu kan vi juble og sige .. nå! han vil nok alligevel klare det. Ikke? - Energi-symbolet her, i den syntetiske forbindelse til Jupiter - det er det kraftigste harmoniske aspekt - og til Solen.

Hele denne trehed her, den solare række i et sådant aspekt-forhold, lader formode, at kræfterne også kommer til udvirkning - men naturligvis nu svarende til Mars i Fiskene - det havde vi lige før, Mars i Fiskene, dvs.: ikke i en specialiseret form.

Hvis vi nu .. lad os sige, stillede spørgsmålet om valg af erhverv. Der kommer en dreng på 14 år, som har dette horoskop, og han spørger Dem, hvad skal jeg være? Hvad kunne man så sige?

TR: Ja ja. - Han kan også sige: Kom nu først i gang, ikke? - og lær din mangesidethed at kende. Du vil komme til at lave først det ene så det andet, og det ene vil komplettere det andet. - Og det er det, der både er udtrykt her med denne placering i Fiskene .. man kan foretage sig mange forskellige ting - og også placeringen af Jupiter i .. her i princippet for enheden i mangfoldigheden. - En alsidighed er altså givet med disse anlæg. Der er mange muligheder, og det er i grunden slet ikke så vigtigt, hvor man begynder .. Man kan begynde hos Postvæsenet med at bringe pakker ud, eller lave et eller andet. Forstår De? Det er ikke så vigtigt. Denne mand vil på en eller anden måde nå frem til sit slutmål. Men det kan han ikke vide på forhånd. Og det kan De som rådgiver heller ikke vide, hvor han skal hen .. som 14-årig .. De kan kun opmuntre ham og sige: Energien - altså Mars i Fiskene - den er ikke særlig svag.. ikke særlig stærk .. som muskelkraft betragtet - den er måske for svag eller et eller andet .. Ah! ja, han anstrenger sig helst ikke for meget, men .. - hvad man jo i forvejen ikke gør særlig meget med Solen i Tyren. - Men med dette her vil han til slut nå derhen.

Ah ja! hos Mars kan vi f.eks. .. der har vi temaet sport. Skal vi prøve at gennemgå kredsen igen?

Altså f.eks. Mars i Vædderen, hvilken sportsgren ville De foretrække der?

TR: Ja-e. Sådan --!! ikke? Ja, det ligger lige for. En uppercut er kun en mild antydning hos Vædderen. - Godt!

Og nu Tyren. Nu bliver det vanskeligt - skal man anstrenge sig ud fra Tyren? - Hvad siger De?

TR: Aha! kuglestød .. ja, denne éngangsanstrengelse og så: hrrra!! - ja. Men også noget andet: brydekamp, ikke? .. Kender De det? Sådan .. tyngden. Det er ikke Catch-as-catch-can, men den græsk-romerske brydekamp, hvor det egenlig er den tunge masse, der gør det. Har De nogensinde prøvet det? ... man ligger vredet om med 3 centners vægt .. og han sætter så knæet imod .. og man modstår .. og undgår at komme om på ryggen. - Det er altså en sportsgren, hvor det er den tunge masse, der sejrer.

TR: Tennis f.eks., ikke? Der har vi det beregnende, hvordan man skal sende bolden - og det skal være mest muligt raffineret, med et trick, så den anden ikke kan nå bolden - og samtidig det hurtige, den hurtige reaktion. - Men forestil Dem en person, der er meget stærkt Tyre-betonet, han skal spille tennis .. nej, det ville være umuligt. Men hos Tvillingerne - ja!

TR: Ah! i en båd!? - Ja, men helst i en kano. Hvis De forestiller Dem bjergbække med de mange snoninger og bølger osv., og de padler der i en kano - hvis man et øjeblik ikke er opmærksom på den næste drejning, så ligger man i vandet. Men det er netop den særlige spænding ved det, at man skal reagere på det.

TR: Nå ja. - Ja altså med Mars i Løven skal man .. (De kan jo tænke på Philius ..) .. Altså sådan noget som domptør, løvetæmmer osv., ikke?, det er f.eks. noget. - Man vil beherske. Man vil så vidt muligt opfange .. dette animalske. - Ja og så kommer der nemlig noget til - Den virkelige domptør, han arbejder ikke med det, der kun skal gøre indtryk på publikum, revolver og pisk - så knalder han med pisken .. !! .. men det er kun til ære for publikum - men ved at iagttage dyret, så dyret følger sit instinkt. Og med Løven har man også den umiddelbare indføling i dyret, i det animalske - også hos børn, ikke sandt? - den umiddelbare kærlighed til dyr og børn. Ja?

TR: Nej, nej det gemmer vi til Skytten. Altså Løven .. sådan at ride .. så skal det være en kraftig krikke, og med det kryds der .. han ville gøre hesten nervøs. - Nej, nej ...

Ja, nu Jomfruen, Mars i Jomfruen .. (det gælder om at holde fast!) - Men hvad er det? Hvad kunne man sige der?

IK: Skoleridning! - Jeg ved godt, at ridning er Skytten. Men skoleridning, disse fine små ..

TR: Ja, hvis .. ja godt! - hvis begge dele er betonet. Men at ride, med Jomfru-betoning, det er ligesom at danse med Jomfru-betoning: man må tælle trinene .. sådan ... så det vil ikke være særlig ... Ja?

TR: Ja ja, ja ja, ja, men det skal så helst være Lippizaner-hingste, og det er så dem, der gør det. Ja ja naturligvis, godt! - ja hvis De betragter det som sport, ikke?

TR: Aha! ja! Ja ja, eller de dresserede pudler og aber osv. ikke? Men det er jo ikke noget, man selv gør. - Derimod noget, hvor fingerfærdigheden f.eks. gør sig gældende, eller det metodiske. - Hvis De f.eks. har et rigtigt fodboldhold, som .. En forward osv. .. skal selvfølgelig være Vædder-betonet. Men den, der iagttager taktikken: "Aha! sådan spiller hollænderne." - altså ved de sidste mesterskaber. Og så laver han den strategiske plan, og "sådan skal I spille!" - Denne fodboldstrateg, ham der skoler dem, træneren - som slet ikke selv spiller, men som udtænker metoden - sådan noget hører til der.

Og nu Vægten. - Altså godt! Når vi nu er ved fodbold: den rigtige målmand. Den mand, der opfanger hver eneste bold - reagerer på det, der kommer udefra.

Og nu Skorpionen. - Der skal man se blod! Ikke? - helst! - Fægtning f.eks. Men der findes jo forskellige former for fægtning. Kender De .. denne italienske sabelfægtning, hvor man hele tiden springer rundt om hinanden og er i stadig bevægelse? .. det er de labile tegn - det passer ikke til Skorpionen. Men sådan som de gamle korstudenter står der .. med benene godt plantet .. og hugger!! - Det! - Og så drager man hjem med en flænge, som bliver syet af medicineren. Og beviset .. "Se, her er et ar!" - Altså disse gamle korstudenter, det hører f.eks. til her.

Ja, nu Skytten. Hos Skytten har vi flere muligheder. Bevægelseslysten er stor, og der er ridning på sin plads. - Skiløb - eller .. Ja, hvis man er svømmer, eller hvis man begiver sig ud i vandet, så skal det så vidt muligt være surfing. - Eller sportsflyvning, og der kan det ikke gå højt nok. Men man kan også falde ned i et vindhul osv.

Og nu Stenbukken. - Der har vi allerede nævnt skakspil. Det er altså den kølige beregning - og .. så at sige det regelsæt, man har i hovedet. Når det er en rigtig skakspiller, og De begynder med et træk - så ved han allerede ved det tredje træk, hvilke muligheder der er, og sætter en fælde for den anden. Det er jo en hel videnskab, hvad man kan lave for træk - det kender De måske. Og de raffinerede skakspillere kan det naturligvis udenad.

Hvis vi nu overfører det til Vandmanden, så er det f.eks. simultanspillerne. Ikke sandt? Inden for det findes der jo spillere, som kan spille med 20 eller 30 mand samtidigt. De går fra den ene til den anden og opfatter i ét blik, hvad der foregår på brædtet - foretager sit træk - går til den næste - trækker. - Det hører til der. Det ville være toppen for Vandmanden.

Og nu Fiskene, Mars i Fiskene. --- Kan vi nu sige, at den stakkels fyr ingenting gør? Nej, noget gør han, som svarer til dette bevægelige element i vandtrigonen - ja, svømning! Det er ikke som at sejle i kano, hvor man sidder roligt og så vidt muligt bliver i den, ubeskadiget, så man ikke får bagdelen .. ja undskyld, men .. dyppet. Nej, man springer i og tilpasser sig strømmen og bølgerne og har fornøjelse af at bliver trukket op og ned. Den virkelige svømmer, som svømmer i føling med vandet - vand, der er i bevægelse - altså ikke i .. som ikke spurter sine hundrede meter i stille vand .. men i havet .. så vidt muligt med strømninger. - Og ved Jupiter-tegnene er der altid det karakteristiske: at der må være fare forbundet med det. Hos Skytten har vi ridning, hvor man kan blive kastet af. - Ved skiløb kan man brække knoglerne. - Også klatring, og inden man når toppen, kan man styrte ned. Ikke sandt? det er den særlige spænding ved det. - Og ved Fiskene her, er der noget ejendommeligt - jeg har f.eks. oplevet det engang i Norderney, det er denne ø i Nordsøen. Der er der forskellige strømforhold, og man ved, at hvis man kommer længere ud end en bestemt afstand, så bliver man trukket til havs. - Men nu er det naturligvis meget spændende, her, med Mars i Fiskene, at svømme ud over det sted. Jeg kan sige Dem, at det tog mig to timer at komme tilbage. Men spændingen var der. Og når man så .. og det passer til Fiskene - når man har nået dette vakuum, og man altså har det indtryk, at nu kommer man ikke mere tilbage - så! på én gang begynder man at crawle, og så kommer de sidste kræfter. - Dvs. ud fra denne .. af det mod, der opstår af panikken, klarer man noget, som ellers slet ikke er et menneske muligt.

Nå ja - her kan vi altså roligt sige, at han vil nok svømme hen til sit livsmål, til sit optimum - hvis han tilpasser sig .. de mange bølger, som kommer ham imøde.

Ja, nu er der indtegnet en masse finaspekter her. Jeg tror slet ikke, vi vil gennemgå dem alle. Men noget: Måneknuden. Måneknuden er her oppe i 10. felt. Ja, i 2° Jomfruen, hvis det passer .. eller er det 20?

Og i 10. felt. Ja, hvad er det? Hvordan kan man tyde det? Dette offentlighedens felt - og Måneknuden, hvor jo indgangen til underverdenen skulle begynde. Hvordan kan man forene det?

Ja, altså disse indsigter, som kommer af den ubevidste forarbejdning, de fænger ikke kun, når man lige netop går i en meditationsklub .. som mange mennesker gør .. og sætter sig stille hen, og ingenting gør, og tror, at nu kommer det til dem .. - men derimod det, Måneknuden udtrykker: den ubevidste forarbejdning - det kan begynde i alle felter, og også i dette 10. felt, i feltet for offentlighed. Dvs. her i dette tilfælde er det sådan, at de egentlige resultater .. som kommer fra det ubevidste, fra forarbejdningen .. at de netop opstår, når man vover sig ud i offentlighed, altså når man gør noget offentligt, eller .. ja, altså udøver et eller andet erhverv. Kan De forestille Dem det?

Det er altså ikke som f.eks. hernede, eller i 4. felt. Når man der sådan .. nå! mørklægger vinduet og sidder hjemme og roligt .. Til sidst kommer de store erkendelser - nu kommer det ubevidste i gang - den berømte satori-oplevelse.

Har De nogensinde set en af disse europæiske meditationsklubber? - De sidder allesammen der på hver sin pude .. Japanerne er allerede begyndt at lave vittigheder om det: Europæerne kan naturligvis kun sidde på varmepuder og .. altså på elektriske puder osv., ikke? - Det er naturligvis ikke ægte.

Men disse ægte oplevelser kan komme overalt, fra et hvilket som helst område. F.eks. midt i en tumult, i trafikken, i en krigssituation eller et eller andet - kan det opstå, at man egentlig stille forstår, fra et helt andet centrum, hvad der foregår her .. og placerer sig i midten. Og hvis De oplever og udøver det på den rigtige måde, så kan De gå drømmesikkert gennem tingene. Ja det kan endda have en særlig tiltrækning at begive sig ud i denne offentlighed for at mærke det.

TR: Aha! Har vi ikke bevilliget manden en Neptun! - Men det vil vi sørge for at indhente.

Ja, hm! - Neptun er meget vigtig her. For musikere er den naturligvis i det hele taget vigtig. - Og det er i 29,27 - altså 29½ i Jomfruen. - At den er i Jomfruen, det er en generationssag. Men at den er i trigon til Solen, det er noget andet.

... Nå! det går ikke helt her .. og det kan man også vanskeligt regne for en sextil. - Men denne trigon er der i hvert fald. Og også til Uranus. Vi ser altså efterhånden .. Før havde vi Solen der alene til Ascendanten - når vi bringer Solen ind i disse omgivelser, så er det et meget stærkt aspekteret punkt, ikke?

I det hele taget altså quincunx og biquintil, de går jo let over i hinanden, og .. man skulle så regne minutterne ud nøjagtigt. Men i hvert fald Månen og Mars i dette noget tvetydige forhold, hvordan kan man forstå det?

Hvis man tyder ud fra Mars, så er der et Tantalus-forhold .. de mål man eksakt sætter sig, glider undertiden væk fra én. Nu er det jo slet ikke så slemt med eksaktheden her hos Fiskene, vel? Men det kan forekomme, at man føler sig sådan frem omtrent i en retning, og så viser det sig ikke at være det, man egentlig havde ventet. - Og herfra (Månen) lader det sig ofte vanskeligt gøre at omsætte det, der gemytsmæssigt, sjæleligt foresvæver én .. omsætte det i handling. Ikke sandt? Det er kun muligt, hvis man nu forestiller sig en biquintil på følgende måde: på et andet plan. Det er jo sådan, at ikke alle tanker er egnede til at stå på tryk, og ikke alle følelser kan udtrykkes i musikalsk form. Der findes disse mellemtilstande.

Det er de vigtigste aspekter. Der er også et antal finaspekter, som vi ikke vil bringe.

Hvad kan vi nu sige om figuren som helhed? - Det er altsammen .. eller det meste er vendt udad. Ekstraversionen er særlig betonet her - og det modsiges så igen af Solens stilling i Tyren, og Jupiter og Venus i Krebsen. - Altså ekstraversion og introversion overlapper hinanden på følgende måde: introversionen er begrundet i Dyrekredsen, dvs. det ligger i den måde, kræfterne udvirker sig på, i måden at forholde sig på - at man mere ønsker at beholde det for sig selv, eller at det opstår indefra og ud. - Men i felterne: det meste ligger over horisonten, dvs.: det kommer først til sin egentlige fulde modning .. ikke sandt? modningssymbolet (Jupiter) kulminerer jo - når man projicerer det ud og afprøver det der. Man kunne sige, et indre liv som skal stå sin prøve i den ydre verden. - Ja, hvad vil De sige?

TR: Saturn, ja. - Ja her er tegnet et aspekt til Ascendanten, men det kan vi ikke tegne ind, vel?

Ja, hvis vi ville tage disse finaspekter med, kunne vi godt finde noget .. men stærke aspeter har den ikke - og vi kunne .. altså hvis vi lod det andet ude af betragtning - se det som et grundproblem i udviklingen af anskuelser, altså i verdensanskuelsernes videre forløb, at der i begyndelsen ligger en tendens til dualisme. Ikke sandt? Det kan man endda tage som faremoment og som dødt punkt. Og det bliver så belivet her.

Kender De "tegn-et-træ"-testen fra psykologien? Man stiller altså en person den opgave at tegne et træ. Det er interessant ... Min ældste søn, som er ansat ved det Demoskopiske Institut i Ahlensbach, har foretaget undersøgelser med denne test .. der har man jo et repræsentativt tværsnit.

De fleste intellektuelle, akademikere, købmænd osv. ... Opgaven er altså at tegne et træ, og det skal være et frugttræ. - Og de fleste akademikere laver det sådan:

... det er et træ, et frugttræ. Dvs. et skema, en skematisk antydning af det. - Hos kvinderne har et maximum blade og frugter. De kan slet ikke forestille sig et træ uden blad og uden frugt og uden blomst. Og nu er det interessant ... Ja og frem for alt akademikere, de hører slet ikke så nøje efter.. "Træ" .. at de skal tegne et frugttræ, men laver det sådan

... ikke? Det skal forestille et grantræ! - Det er et træ! - Ikke sandt - skemaet, det skematiske. - Og nu er det interessant .. han undersøgte jo mange andre trin ved undersøgelsen .. at det med alderen hos mændene efterhånden bliver udfyldt, bliver belivet med blade og frugter, og hos kvinderne er det omvendt. Hos dem dør det så at sige ud. Ja, det er et højst interessant resultat. Og så var der også mange mellemprøver. Og man fandt et maximum af blade og frugter hos de kvinder, der samtidig var storforbrugere af skønhedsmidler. - Hos kvinder der røg cigaretter faldt det igen. - Og sådan var der mange tværsnit.

Det er f.eks. også interessant, at man her overhovedet ikke lavede noget jord til træet, eller højst en streg, sådan .. ikke? - og på den sidder et træ! - Men så er der også nogen, der tegner rødder, som slet ikke kan forestille sig et træ uden rødder. Et maximum fandt man hos landmænd .. og det kunne man jo allerede sige sådan rent teoretisk. Hos landmænd og gartnere. Et helt overvejende flertal - og det udgjorde allerede 40% mere. Ikke sandt? Et menneske, som omgås den levende plante, han kan slet ikke forestille sig det uden rod. Han lader det vokse ud .. Ja, og lignende resultater. - Det er jo egentlig det, man også sådan kan sige sig selv, men statistisk stadfæstet.

TR: .. og Mars. Nej det rækker ikke til - det ville være 7°, og hos Mars kan man kun gå til 7°, og ved Neptun til 5°, ikke?

TR: Aha! ja - her. Det er ørefigenaspektet, ikke? Altså .. Ja, hvis man mener det altfor godt her med det harmoniske gemyt udadtil, så får man undertiden alligevel .. et uventet slag. Og det udtrykker dette aspekt.

Men samtidig det, jeg nævnte, at når man tager dette med verdensanskuelsen (9. felt).. (der blev jeg vist hængende før) .. så har vi Saturn i Tvillingerne ved spidsen af feltet, altså tendensen til dualisme. Og når vi tager Månen som symbol på det opvoksende liv, og det som samtidig er dominant over Krebsen .. så betyder det .. man kan sige, at den levende anskuelse er i fare, når man når frem til en nøgtern dualisme. Det ville så være skematiseringen.

TR: Ja, lige et øjeblik! Nej, helt .. Nej, den er jo ikke så uaspekteret. Man kan f.eks. tage en halvkvadrat (til Solen) med. Det ville f.eks. betyde inden for kunst, at formlæren er et problem. Dvs. det inderste anliggende, som altid udtrykker sig i Solen - at give det en kunstnerisk form, det bliver et problem. Om end det kun er et svagt problem - aspektet er ikke særlig eksakt, men det er der.

LB: Siger det noget om forholdet til forældrene, at Saturn står så uaspekteret, altså at der er en løst forhold til hjemmet.

TR: Ja, Saturn er jo et fadersymbol og Månen et modersymbol, og også Venus, som altså er svagt aspekteret .. Ja, man kan sige, at forholdet til forældrene ikke er overvældende hjerteligt og godt, vel? Det at skulle identificere sig med forældrene, det lykkes sandsynligvis ikke sådan helt. Passer det?

TR: Ah-ja!, i forhold til det meget Venus-betonede fra Tyren og Vægten, altså til det egentlig venlige og tolerante forhold, er forholdet til forældrene ikke sådan særlig ... Passer det?

		Thomas Ring: Tydningseksempler - horoskop 11