Horoskop XII

Nu bliver det alvor - Skorpion-Ascendant. - Men lad mig med det samme sige, at vi ikke kan slutte os til alt ud fra Ascendanten.

TR: Ja ja, det ville være tilfældet, hvis det ikke blev mildnet, ikke? Og De kender måske .. Ja tidligere brugte kvinderne hatte med skånere - så spidsen ikke kom til at gøre skade. - Det kan man også have på anden vis. Man kan forme sine ord, indpakke dem i en skåner, så de ikke gør fortræd. Og når man udøver kritik, så bider ordene ikke rigtig på.

Men ellers: den rigtige Skorpion, altså dissonant, han stikker naturligvis med største fornøjelse i såret, og strør så oven i købet peber på, og glæder sig ved at se den anden lide, ikke? - Men det er naturligvis den mere afsporede form, den mere sadistiske form, som imidlertid ikke er der uden en masochistisk modkomponent .. for læg mærke til, ambivalensen er særlig udpræget hos Skorpionen.

Altså man passer på der, hvor man mener, han kommer til at lide, og hvor han er underlegen.

Altså helt så slemt er det ikke .. Desuden er det jo i slutningen af tegnet, hvor tvivlen allerede tenderer mod troen, mod Skytten. - Men vi kunne opmuntre denne pige her til .. ja til det tvivlende, ikke? - hun skal jo netop tvivle.

For hvis vi nu .. vi må jo supplere det - Når vi nu ser Venus kulminere her, i 26° Jomfruen - og Solen i et Venus-tegn, her i Vægten .. (nå! det er blevet lidt lille .. et lille hjerte, men alligevel! ..) - sådan, ja 22° Vægten - så bliver det naturligvis mildnet, men det er til stede.

Det er altså ikke det ondsindede kvindemenneske med kløer, vel? .. kløerne dem trækker hun ind. De kommer kun frem ved lejlighed. De kommer frem, når nogen antaster det, som dette her udtrykker: Venus som symbol på harmonien - det er altså det, helheden stræber mod, og .. ud fra det kulminerende punkt her: som verdensstandpunkt, kan man sige.

Solen i Vægten, og ved spidsen af 11. felt her: det enorme venskabsbehov - og indstillingen til verden er egentlig også harmonikalt stemt .. et verdensåbent forhold.

For øvrigt, når vi tager det sådan, uden at tegne yderligere komponenter ind - det samme havde Nietzsche også. Nemlig Ascendanten i Skorpionen, Solen i Vægten, og Venus i Jomfruen - men med Venus mere derovre (9. felt). - Jeg blev engang spurgt med hensyn til søsteren, Elisabeth Förster Nietzsche. Og forholdet til hende kan man kun forstå, hvis man ser på Venus i Jomfruen med kvadraturen til Månen i Skytten hos Nietzsche. Hun har ikke spillet nogen særlig positiv rolle i hans liv.

Og der er noget her, som er analog til ham .. ud fra Ascendanten i Skorpionen - men naturligvis i beskedent format: en værdiernes omvurdering over for det forefundne, og man forholder sig kritisk, tvivlende. - Men med Solen i Vægten: forventningerne - forventningerne om venskab, og en forventning om, at verden i sidste ende dog går harmonisk op.

Og med Venus/Jomfruen, hvad kunne man sige der? Noget af et paradoks, ikke sandt? Venus i Jomfruen .. Ja, den såkaldte kærlighed, den kommer man jo ikke udenom. Men med Jomfruen er kærligheden sådan en afvikling af organiske begivenheder, som man betragter med nogen kritik. - Altså i det extreme tilfælde ...

Der var en klient hos mig, som jamrede over en kvinde: "altså noget så frigid som denne kvinde .. det havde jeg ikke ventet." Forestil Dem," .. (Der kommer jo et øjeblik, hvor den første sammenkomst skulle være sket.) - "Jeg går med hende hjem .. så begynder hun: "Derhenne på døren burde vi anbringe en sikkerhedslås!" - Da han havde fordøjet det, gik han et skridt videre. - "Vi burde have en 60 Watt pære der .. den er for svag!" - Og sådan skridt for skridt, lutter ubehagelige ting. Men til sidst havde han alligevel fået hende med i seng, og så siger hun: "Jeg kan ikke sove i så smal en seng. Jeg ruller mig nemlig sammen i søvne." - Og da var det ude med ham!

Han forstod ikke .. og det kan De tage som recept for Jomfruer .. at man hos Jomfruen først må skaffe sig af med alt ubehageligt, alt forstyrrende - så der ikke sker det samme som der: kvinden var rede - manden var som en våd hund! For ham var det ude!

Ikke sandt? det må man forstå, i omgangen med Jomfruer, at der først må være plads til en afreaktion på forstyrrende momenter, en vis .. Ja, altså man .. nogen gør sig kostbar .. det kan have forskellige former. Men i hvert fald må det ubehagelige først skaffes af vejen, inden man er parat. - Og det gælder i det hele taget over for livet. Man har sine forbehold. Tilværelsen burde .. og skulle .. og der skal være de og de regler. Og hvis det så finder sted, så skal det ske på den og den måde. - Altså hvis jeg gifter mig, så .. Jeg mener .. Det behøver ikke holde stik i alle tilfælde. Kun sådan, at der stilles betingelser.

"Ja-e så skal jeg være i hvid brudekjole .. Og visse af byens spidser skal med .. osv. Og så skal det være offentlig, borgerlig vielse, og så vidt muligt ... Hjemme i Stettenfels har vi .. Der kan vi holde generalprøve." - At gifte sig er en uskik. Så formerer man sig jo altid. Og det er også en indtægtskilde, såvel som noget romantisk. - Og så er der nostalgien .. at blive viet i slotskapellet. Man medbringer præst, eller man bestiller en, alt efter hvordan. Sådan noget kan jo også bliver til en fix idé. Og der findes altså sådanne Jomfruer, som romantisk vil vies i slotskapellet, og helst til Lohengrins brudemarch.

Forstår De? At stille disse betingelser til livet, det er en ejendommelighed, som man finder hos Jomfruen, som samtidig .. vi vil igen skelne mellem, hvad der er kritik, og hvad der er tvivl. Det er kritikken, der udtrykker det mimoseagtige: det og det passer ikke til mig. Kritik betvivler jo ikke det forhåndenværende; kritik afviser. Og det er altså ikke .. det lyder noget komisk, når man nævner disse ting, men det skal ikke tages fra den latterlige side. - Også vil den ægte kritik stille spørgsmålstegn ved alt det, der ikke er sandt, som ikke kan verificeres. Det er det bevægelige princip, her i jordtegnene. Og hvis det hele går op, så er man helt nærværende. - Medens tvivlen .. og det er så her Skorpion-princippet - tvivlen borer sig ind i selve grundlaget af det, man præsenteres for.

Hvis der sidder et dusin musikere her, og man er meget skorpionøs, så vil man først betvivle, om de overhovedet har ret til at tale om musik her. Man tvivler på grundlaget. Eller .. nå ja, sådan er det med alt. - Hvis man nævner et eller andet: vi skulle gøre det og det - ja, men hvorfor? Og - er der grundlag for det?! - Det er den skorpionøse holdning, ikke? - som jeg egentlig vil opmuntre til. For her ud fra Venus og fra Vægten, bliver det let til for smukke afrundinger.

Men nu går det endnu videre. - Ja, her vender Månen igen den anden vej. Månen er nemlig tiltagende .. For øvrigt en iagttagelse: at kvinder for det meste tegner denne Måne

den aftagende, og mænd denne Måne:

- ganske uanset hvordan den står. Det er sådan en ejendommelighed.

Men denne Måne er altså tiltagende, og det er i 17° Vandmanden. Og der har vi nu en smuk trigon til Solen. - Endvidere Uranus her i 7. felt i 17° Tvillingerne. Ikke sandt? med denne gennemgående trigon.

Det omtalte ondsindede kvindemenneske - så slemt er det ikke, vel? Det er der kun af og til - når det netop er akut. Men i det normale liv er det meget velfungerende her, nemlig Solen og Månen. Ja, hvad betyder det? - væsenskernen og periferien, i et syntetisk forhold til hinanden. Og her: den anden, Du'et, parforholdet - Uranus i Tvillingerne - ja, når det er interessant, og når det er stimulerende osv.: så er det smukt harmonisk. - Det er endda sådan, at de afgørende intuitioner, de intuitive impulser kommer fra partnersiden, altså fra det andet menneske, fra Du'et.

Med dette her - og til og med i lufttegn - ville der være en vis lethed. Men intet menneske er uden problemer. - Her har vi Mars og Saturn til Solen - 24° Krebsen, og 26 .. nej, 20° i Krebsen - og så kommer også Pluto til. Den har ikke fået noget gradtal, men den skal stå her et eller andet sted. - Og det vil så sige, at Solen bliver kvadreret fra Saturn og fra Mars.

Altså ud fra den kvindelige psykologi: ja, hos mig er det hele der egentlig. Jeg er et harmonisk menneske - men disse mænd er ækle! - med Mars og Saturn sammen i kvadratur, ikke? Da går det ikke sådan helt op, vel? - de svarer ikke til mine forventninger! - Ville De bekræfte det? - Helst ikke, vel? De kunne sige det til mig bagefter. - Men på en eller anden måde er der den indstilling, og der kan naturligvis også være tilsvarende oplevelser. De kan altså være stødt ind i mennesker, som har opført sig sådan.

Nu kommer der desuden en opposition her til Månen - og deroppe, Neptun og Jupiter i 10. felt - ah ja!, det er 11° Vægten, og det 6° Vægten. - Her en sextil. - Ja, og endnu en trigon til Månen. - Her en quincunx.

Ah! ja, Merkur - i 2° Skorpionen. Ja, den har ikke noget aspekt her, men ... Ja?

TR: Nej, nej, det er en halvsextil .. Nå sådan! Til Pluto. Nej det kan man ikke medregne, det ville jo være 8°. Ved Merkur kan man gå ud til 7°, og ved Pluto 5°, ikke?

Men der er et aspekt, et finaspekt her mellem Merkur og Månen. - Og ligeledes .. det er naturligvis afrundet, afrundede tal .. mellem Merkur og Uranus.

Og nu Merkur i Skorpionen. - Forstandsvirksomheden svarende til dette tegn, det ville være en analytisk forstand - som imidlertid, analog den svage aspektering, ikke helt bliver udnyttet eller påskønnet. Og vi kan også sige, hvad der egentlig er skyld i det - og kan sige, heroppe (Venus): smukke afrundinger. Man ønsker verden mere harmonisk, end man egentlig ud fra forstanden vil bedømme den til at være. Det kan blive et problem.

Og det deroppe, det viser jo altså en stærk betoning af det erhvervsmæssige felt. Og Venus og Neptun og Jupiter .. det er naturligvis spørgsmålet, hvad man gør med det. - Forestil Dem, der er en ung pige hos Dem, og De skal .. Hun kommer altså til erhvervsvejledning. Hvad ville De sige der som mulighed? - Ja, med Venus kulminerende ville man sige: man kunne have med kunst at gøre - kunsthandel - med brugskunst - mode. - Når man så tager Neptun med .. ja, f.eks. parfumeri eller sådan noget. Altså noget der har at gøre med en forskønnelse af livet.

Men så Jupiter deroppe. Jupiter i Vægten. - Når vi igen forstår Jupiter som optimum, så har det jo .. ud fra Vægten - i sig selv denne forligende tendens.

Jeg må igen sige noget til ære for kvinderne. Noget man ellers ikke finder alt for ofte hos kvinder: retfærdighedssans. Men den kan man forvente her, tror jeg. Retfærdighedssansen bliver jo i det kvindelige tilfælde meget hyppigt forstyrret af subjektive affekter. - De må ikke tage mig ilde op, når jeg siger det, vel? - Men i særlige .. i individuelle tilfælde er det anderledes. Og med Jupiter/Vægten - hos Vægten stræber man jo efter at bringe noget til udligning, og når man støder på et stridsspørgsmål, at udøve en udlignende virkning, en eller anden forsoning, at udglatte noget. - Hvilket jo ikke er tilfældet ud fra Skorpionen. Og det kunne være, at denne skorpionøse Merkur er noget undertrykt på grund af denne stræben. Ud fra en stræben efter at stifte fred eller skabe fordragelighed overvinder man meget, som egentlig ellers giver anledning til strid.

TR: Aha! Nå ja, der har vi det jo. - Med arkitektur? - ja-e med indendørsarkitektur, ikke?

TR: Nå ja. Altså .. en stabilitetsberegning ville jeg ikke betro Dem .. i et højhus, vel? - Men indendørsarkitektur. Nå ja, alt hvad der virker forskønnende og .. ja, bidrager til livets forskønnelse, ikke? Det er absolut det rigtige.

Og hvordan er det nu med det fredelige-forsonende? .. altså det vi sagde i forbindelse med Jupiter/Vægten .. med det udlignende og med retfærdighedssansen. Er det til stede? Aha! Altså det der med det ondsindede kvindemenneske er det ikke så slemt med. Men det ligger et eller andet sted, ikke?

TR: Ja, ikke? - Her har De sådan .. skudt det fra Dem, og her .. bliver det så alligevel trukket frem, men det .. Forstår De?, det er latent til stede, men det bliver ikke udvirket sådan, som det ellers ville være. Ja.

Og med Saturn kvadrat Solen. - Nå ja, for øvrigt er det jo også de to fadersymboler. - Trods den smukke trigon her fra Solen til Månen, ville jeg sige: Hvis De tager forældrene sammen, så er der et ganske godt forhold. Men faderen taget alene, da er der noget, der ikke stemmer. Er han overhovedet i live, eller er han ...?

TR: .. han er død, nå ja. Ikke sandt? Det er altså dette her fra 8. felt, Saturn og Mars sammen, og .. Hvor gammel var De, da han døde?

TR: 18 år, ja det kan jo godt have været en oplevelse, der har sat sig dybe spor. Og i forholdet til den mandlige verden er det ganske enkelt sådan .. hvadenten det var Dem bevidst eller ej - at man så .. at man søger faderen i den anden mand. Det er ikke nok, at han er til stede som driftsfaktor, men derimod den faderlige måde at styre og betragte verden på osv., også det forventer man .. og det har man vanskeligere ved at finde, ikke sandt? - Derfor er De altså måske kommet til det punkt, hvor De synes, mændene er ækle, ikke? - Det behøver jo ikke være sådan, men i hvert fald er det et problem, som er blevet udløst derigennem.

PN: Kan man sige, at der fandtes en erhvervsmæssig tilbøjelighed, en slags splittelse mellem tilbøjelighederne, så at den stærke Krebse-betoning da implicerer en interesse for at arbejde med børn .. eller fordi Mars er dominant over Ascendanten?

TR: I arbejdet med børn? Ja så vil jeg sige, at der er tale om en overføring. Ikke sandt? At man .. psykologisk skulle det ses sådan, at hendes egen barnlighed .. hvis hun var 18 år gammel - altså naturligvis i den blomstrende pubertet .. Men på en eller anden måde .. netop hos Venus/Jomfruen er der stadig en barnlighed til stede i den alder, som ikke er kommet til sin ret. Og det bliver så transponeret over på virkelige børn. Og idet man så tager sig af børnene, oplever man det hos den anden, eller man gør det med den anden, som man selv har ønsket sig. Ville De acceptere det?

TR: Ikke sandt? Jeg mener .. det behøver ikke have været Deres motiv, men sådan kunne man se det forløbe. - Ja?

PN: Er der især .. Må jeg spørge om noget? .. Er der måske især en tilbøjelighed til, at det ikke så meget er børnehave, men børn .. jeg ved ikke .. (Hvad hedder jordemoder?) .. Altså at det er børn af .. af moderen ved ..

TR: Aha! ja .. ja det er så igen Skorpionen, ikke? - Altså den rigtige jordemoder og fødselshjælper behøver en Skorpion-betoning .. Nå ja, det kan man jo ikke vide, om det bliver i åndelig forstand .. om det opleves som noget åndeligt eller i det fysiske. I åndelig forstand er det sådan .. Jeg har allerede nævnt Sokrates, som jo kaldte sig fødselshjælper, den åndelige fødselshjælper. Det er en Skorpion-egenskab. - Men det er meget smukt, at hun har gjort det. Så har hun udlevet denne side.

Egentlig er det sådan med Skorpionen, når man lever det rigtigt, at man også har brug for stærke indtryk. Forstår De? - og alvorlige. Det er jo karakteristisk her. Men hun gør jo der sådan et smukt harmonisk indtryk - men .. her sidder en alvor og en beskæftigelse med alvorlige spørgsmål, en relation til døden - det der svarer til 8. felt, til livsbaggrunden. - Det er nemlig slet ikke sådan, som det ser ud. Deroppe med Venus og Neptun: en forskønnelse af livet og også tilsløring osv. - og så fra Jomfruen: helt ned i detaljerne. Det er alt sammen med. - Men denne alvorlige kvadrat, den er der også. - Nu må man også tænke på, når man skal tyde helheden, at når De ser en sådan figur: det er det eneste stærke aspekt, som er dissonant. Ikke sandt? Og det indpræger sig i særlig grad.

Ja, hvor lang tid har vi endnu? Eller kan De holde til mere? Eller hvordan er det?

		Thomas Ring: Tydningseksempler - horoskop 12